Kyssesyge (mononukleose)

 

Kyssesyge skyldes Epstein-Barr virus

 

OBS: for information om symptomer og årsager til kyssesyge henvises til artiklen: kyssesyge – symptomer

 

 

 

Kyssesyge og smitte

 

Kyssesyge er den folkelige betegnelse for mononukleose. Virusset, der forårsager kyssesyge, kaldes Epstein-Barr virus og er smitsomt.

 

Virusset oveføres typisk via spyt (egentlig kropsvæsker – men i praksis slim), og man kan få det via kys, men et nys eller host kan også overføre smitten. At dele bestik eller et glas er også en mulig smittevej. Kyssesyge er dog lang fra ligeså smitsomt som f.eks. forkølelse.

 

Hvis man har kyssesyge, er det vigtigt at passe på bestemte komplikationer som f.eks. en forstørret milt. Hvile og tilstrækkeligt væskeindtag er nøglen til helbredelse. Kyssesyge kan være en hård omgang, der ofte varer i mere end en uge – der kan gå op til tre uger før man føler sig rask igen.

 

Forekomst

 

Kyssesyge (med alle dens tegn og symptomer) forekommer hos mennesker i aldersgruppen 5-35 år, men hyppigst hos unge i alderen 15-25 år.

 

Op mod 95% alle mennesker eksponeres for Epstein-Barr virus på et tidspunkt i deres liv.

 

 

Komplikationer

 

Forstørrelse af milten

 

Kyssesyge kan forårsage forstørrelse af milten, hvilket er den primære komplikation. I ekstreme tilfælde kan milten briste (sprænges), hvorved der opstår skarpe, pludselige smerter i den øvre, venstre side af bughulen (maveregionen).

 

Hvis en sådan smerte forekommer, skal man straks opsøge lægehjælp – operation er sandsynligvis nødvendigt.

 

Andre symptomer på en sprængt milt kan være:

 

• Let svimmelhed
• Forvirring
• Et sløret syn (en synsforstyrrelse)
• Besvimelse

 

Selvom en sprængt milt sjældent ses hos patienter med kyssesyge, er det belejligt at være opmærksom på symptomerne, så man kan kontakte en læge hurtigst muligt.

 

Leverproblemer

 

Problemer med leveren kan også opstå ved kyssesyge:

 

• Hepatitis (leverbetændelse): Man kan opleve mild inflammation af leveren.
• Gulsot: I nogle tilfælde opstår gulsot, hvilket medfører at øjne og hud antager en gullig farve.

 

Mindre almindelige komplikationer

 

Kyssesyge kan også resultere i følgende mindre almindelige komplikationer:

 

• Anæmi (blodmangel) – mangel på røde blodlegemer og hæmoglobin.
• Trombocytopeni – tilstand hvor antallet af blodplader er nedsat.
• Inflammation i hjertet
• Komplikationer der involverer nervesystemet (f.eks. meningitis, hjernebetændelse, Guillain-Barre Syndrom)
• Hævede mandler, der fører til åndedrætsbesvær

 

Epstein-Bar virus (og dermed mononukleose) kan føre til langt mere alvorlige sygdomme og tilstande hos mennesker, der har et svækket immunforsvar. Dette kan være f.eks. HIV/AIDS-ramte eller patienter, der tager medicin for at undertrykke immunforsvaret efter en organtransplantation.

 

Kræft og kyssesyge

 

Selvom kræftsygdomme ikke nødvendigvis er en direkte komplikation af kyssesyge, findes der tilfælde, hvor man har kunne dokumentere en sammenhæng mellem de to.

 

Eksempler herpå kan være Burkitt's lymfom samt nasopharyngeal karcinom (nasopharynx karcinom).

 

 

Diagnosticering

 

Diagnosen kyssesyge – eller på lægesprog; mononukleose –  stilles som udgangspunkt på baggrund af patientens symptomer samt en fysisk undersøgelse. Ved mistanke om kyssesyge undersøger lægen typisk følgende:

 

• Lymfeknuderne
• Mandlerne i halsen
• Leveren
• Milten

 

Herudover kan blodprøver anvendes i forbindelse med diagnosticering af kyssesyge. Blodprøven vil typisk tages for at undersøge kroppens antistoffer og/eller antallet af hvide blodlegemer (lymfocytter).

 

Patienter der har kyssesyge fejldiagnosticeres i nogle tilfælde med sygdommen svælgkatar (pharyngitis – her forårsaget af streptokokker) idet symptomerne på de to sygdomme minder meget om hinanden.

 

 

Behandling af kyssesyge

 

Der findes ingen specifik behandling af kyssesyge. Antibiotika har ingen effekt på virale infektioner.

Dette betyder, at det er op til kroppen at bekæmpe infektionen, hvilket nødvendiggør, at man giver den det bedste udgangspunkt herfor. Omdrejningspunktet i behandlingen er derfor sengeleje, hvile og væskeindtag.

 

Medicin

 

• Behandling af sekundære infektioner: I nogle tilfælde optræder kyssesyge sammen med en halsinfektion. Man kan også udvikle sinusinfektioner som f.eks. pandehulebetændelse eller kæbehulebetændelse eller en infektion i mandlerne (tonsillitis).

 

• Risiko for udslæt pga. nogle medicintyper: Nogle typer medicin, der tages sammen med kyssesyge for at bekæmpe sekundære infektioner, kan medføre udslæt – uden at dette betyder, at patienten er allergisk over for medicinen. Om nødvendigt kan andre typer antibiotika anvendes til at behandle de infektioner, der kan følge med mononukleose.

 

• Binyrebarkhormon: For at mindske eller lette nogle af symptomerne kan lægen skrive recept på binyrebarkhormon (kortikosteroider). Binyrebarkhormon anvendes kun i sjældne tilfælde – typisk kun i forbindelse med følgende komplikationer:
  • Problemer med åndedrætsorganet
  • Hæmolytisk anæmi
  • Trombocytopeni
  • Hjerteproblemer
  • Neurologiske problemer

 

• Antibiotika: Antibiotika kan ikke anvendes til behandling af kyssesyge. Dette skyldes at antibiotika udelukkende kan anvendes til at behandle infektioner forårsaget af bakterier – og ikke virus.

 

 

Forholdsregler

 

Mens symptomerne på kyssesyge står på, bør man forholde sig i ro, hvilket indebærer:

 

• At blive hjemme
• At blive i sengen
• At undgå alle former for belastende aktiviteter

Tiden med hvile er givet godt ud, da man hurtigere kommer sig, hvis man undgår krævende aktiviteter. Samtidig forebygger man at give smitten videre.

 

Så snart symptomerne på kyssesyge mindskes eller forsvinder, bør man imidlertid vende tilbage til de fleste normale aktiviteter – men fortsat undgå fysisk anstrengelse, idet risikoen for at sprænge milten fortsat er forhøjet.

Fysisk belastende aktiviteter belastende aktiviteter inkluderer bl.a.:

 

• Tunge løft
• Sport
• Fysisk hårdt arbejde
• Flytning

 

 

Kyssesyge og sociale aktiviteter

 

Kyssesyge er en sygdom, der kan vare ved over længere perioder og være svær at komme af med. Generelt skal man have tålmodighed i forbindelse med rekonvalescensen ved mononukleose.

 

For yngre mennesker har kyssesyge almindeligvis visse sociale konsekvenser; som f.eks. at måtte undlade at gå til fester, sport og andre sociale aktiviteter.

 

Selvom om man har kyssesyge, behøver man ikke nødvendigvis at isolere sig fuldstændig fra omverdenen. Dette skyldes først og fremmest at mange mennesker er immune over for Epstein-Barr virusset og derfor ikke er i fare for at blive smittede.

 

Mange mennesker med kyssesyge, har behov for en smule støtte og hjælp fra venner og familie under sygdomsforløbet – og man bør ikke være bange for at spørge andre herom.

 

 

Hvor lang tid skal man holde sig i ro?

 

De fleste symptomer på kyssesyge forbedres i løbet af et par uger, men der kan gå 2-3 måneder, før man føler sig helt rask. Jo mere hvile man får, jo hurtigere skulle man komme sig. At vende tilbage til de almindelige daglige aktiviteter for hurtigt kan resultere i et tilbagefald.

 

Som tommelfingerregel kan man sige, at fysisk belastende aktiviteter bør  undgås i mindst 1 måned efter symptomernes ophør.

 

Spørg din læge om, hvornår det er sikkert for dig at genoptage det normale aktivitetsniveau. Lægen kan evt. anbefale et træningsprogram, der gradvist genopbygger din styrke, i takt med at du helbredes for kyssesygen.

 

 

 

Hjemmepleje

 

Følgende faktorer afhjælpe symptomerne på kyssesyge:

 

• Hvile og søvn: At sove og få hvile giver kroppen ro til at nedkæmpe virusinfektionen ved kyssesyge.

 

• Drik masser af vand: Væske kan hjælpe til at mindske feber og følelsen af at have ondt i halsen samt forebygge dehydrering.

 

• Tag håndkøbsmedicin: Smertestillende midler som f.eks. ibuprofen kan – udover at lindre smerter – også virke febernedsættende, men har ellers ingen antivirale eller helbredende egenskaber (hverken i forbindelse med kyssesyge eller andre sygdomme).

 

• Spis is eller bolsjer: Is, bolsjer og halspastiller har en lindrende effekt på inflammationen i halsen ved kyssesyge.

 

• Gurgl med saltvand: Gør dette flere gange om dagen for at lindre smerter i halsen. Bland en ½ teske salt i 20-30 cl. varmt vand.

 

 

Forebyggelse af mononukleose

 

Kyssesyge spredes via kropsvæsker – ofte i form af spyt. Derfor er hygiejne og at begrænse kontakten med mennesker der har kyssesyge, praktisk talt de eneste måder at undgå kyssesyge på.

Total beskyttelse imod eksponering for Epstein-Barr virusset er næsten umulig.

 

Når du er smittet, bør du undgå at sprede virusset til andre mennesker ved f.eks. ikke at kysse dem.

Du bør heller ikke dele glas, bestik, tallerkner, mad etc. med dem, i flere dage efter din feber er forsvundet – endda længere om muligt.

 

Epstein-Barr virusset kan forblive i dit spyt i flere måneder efter infektionen. Der findes ingen vaccine, der kan forebygge kyssesyge.