Slim i halsen

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

Slim i halsen kan være et sygdomstegn

For supplerende information henvises til artiklen: hoste med slim.

Følgende produkter anbefales mod slimet hoste:

Du kan se flere slimløsende midler mod hoste her

Generelt om slim i halsen

Slim i halsen kan bedst beskrives som den ubehagelige følelse, man får, når slim samler sig i halsen, og ikke vil forsvinde.

Kirtlerne i menneskets hals producerer dagligt 1 – 2 liter slim. Slimen består af celler, og har flere vigtige funktioner:

  • Fugter og renser de nasale luftveje
  • Filterer og fanger fremmede partikler
  • Forhindrer fremmede partikler i at finde vej ned i åndedrætsorganerne
  • Bekæmper infektioner
  • Opretholder luftfugtigheden i kroppen

Vi er ikke bevidste om det, men vi sluger slim hele dagen.

5 råd mod slim i halsen

De bedste råd mod slim i halsen:

  • Gurgl et glas opvarmet saltvand
  • Bland ingefærpulver og honning
  • Vær opmærksom på mælkeprodukter
  • Stop med at ryge (hvis du ryger)
  • Drik rigeligt med væske

Årsager

Når slim samler eller ophober sig i halsen, er det som regel pga. forkølelse, influenza, allergisk reaktion eller en form for bihulebetændelse såsom pandehulebetændelse eller kæbehulebetændelse.

Forstyrrelser i halsen som f.eks. halsbetændelse, halskatar, laryngitis (betændelse i strubehovedet) har ofte slim i halsen som et symptom.

Virus infektioner som f.eks. skoldkopper (varicella), mæslinger, kyssesyge eller kighoste kan også medføre slim i halsen.

Hvis halsen irriteres af cigaretrøg, forurenet luft, kemiske dampe el.lign. kan der også samles slim i svælget.

Slim i halsen kan også forårsage dårlig ånde (Halitose), idet det indeholder mange proteiner, og producerer anaerobiske bakterier (bakterier der kan leve uden ilt).

Der findes i øvrigt masser af hjemmeremedier, man kan bruge for at undgå eller fjerne slim i halsen – læs herom i det følgende.

Behandling

Sørg for at drikke tilstrækkeligt væske som vand, juice, eller te med honning.

Det kan også anbefales at gurgle halsen med varmt (opvarmet – ikke varmt fra vandhanen) saltvand: opløs ¼ – ½ tsk. salt i et glas postevand, opvarm til 30-40 garder (kropstemperatur) og gurgl halsen. Spyt saltvandet ud og rens herefter med rent vand for at fjerne resten af saltet.

Bland halvt/halvt ingefærpulver og honning til en slags pasta og spis en skefuld et par gange om dagen. Denne blanding kan nogle gange afhjælpe slim i halsen fuldstændigt.

Man kan også hælde en smule eukalyptus olie i en gryde med kogende vand, og derefter indånde dampene via næsen og munden. Herved fjernes slim fra halsen og luftvejene.

Der findes herudover en del håndkøbsmedicin og naturlægemidler, som kan hjælpe.

I mere alvorlige tilfælde kan receptpligtig medicin som f.eks. antibiotika være nødvendigt.

Vær desuden opmærksom på mælkeprodukter, da disse kan fremprovokere slim i halsen – også selvom man ikke er mælkeallergiker.

Forebyggelse

Der er en række måder man kan undgå slim i halsen.

  • Som med alle andre områder af ens sundhed kan man bedre undgå sygdomme, der giver slim i halsen, hvis man motionerer og har en sund kost. Det styrker ens immunforsvar.
  • Med en god multivitaminpille kan man få alle de forskellige mineraler og vitaminer kroppen har behov for og dermed bedre holde sig rask.
  • Eftersom tobaksrøg irriterer halsen, vil kroppen ofte reagere ved at fjerne de partikler, der irriterer. Man skal ligeledes undgå luftforurening i så vid ustrækning som muligt.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod slimet hoste:

Du kan se flere slimløsende midler mod hoste her

Relaterede artikler: ondt i halsen

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kommer man af med slim i halsen?
Drik vand, undgå rygning og rens næsen med saltvand. Ingefær, damp og sugetabletter kan også hjælpe med at løsne slim.
Hvad kan slim i halsen være tegn på?
Slim i halsen kan skyldes forkølelse, allergi, refluks, rygning eller irritation fra tør luft. Ved langvarige symptomer bør man kontakte læge.
Kan slim i halsen være psykisk?
Ja, stress og spændinger kan give fornemmelse af slim eller klump i halsen, uden at der er en fysisk årsag.
Kan slim komme fra spiserøret?
Ja, ved refluks kan mavesyre og væske komme op i halsen og give irritation og slimdannelse.
Hvad er godt at drikke, når man har slim i halsen?
Vand, varm te med honning eller ingefær og klare supper kan lindre og hjælpe kroppen med at fjerne slim.
Hvilke fødevarer danner slim?
Mælkeprodukter, sukker, hvede og forarbejdede fødevarer kan øge slimproduktion hos nogle mennesker.
Hvordan får jeg slim ud af halsen?
Drik rigeligt med væske, host forsigtigt, og brug eventuelt næseskylning eller dampbad for at løsne slimen.
Hvorfor har jeg slim i halsen hele tiden?
Vedvarende slim kan skyldes allergi, refluks, rygning eller irritation fra miljøet. En læge kan hjælpe med at finde årsagen.