Ondt i halsen

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

ondt i halsen

At have ondt i halsen er typisk et symptom på forkølelse eller influenza – som jo netop rammer luftvejene

(Klik på billedet for større version)

Hvis du har ondt i halsen, kan du med fordel anvende et af disse produkter:

Du kan se flere produkter der anbefales mod halsonde her

Ondt i halsen – generelt

At have ondt i halsen er typisk et tegn på forkølelse eller influenza. I de fleste tilfælde har man mest ondt i halsen om morgenen og føler bedring i løbet af dagen. Ondt i halsen kan dog også forekomme hvis man har indåndet luft med en masse skadelige partikler – eksempelvis gennem (passiv) rygning eller ved at indånde luft i en forurenet by.

At have ondt i halsen er i øvrigt det primære symptom på svælgkatar (pharyngitis – en betændelsestilstand i halsen).

Fakta om halsonde

  • Langt de fleste tilfælde af halsonde, som ikke skal forveksles med en halssonde, forårsages af vira og forsvinder af sig selv
  • Alle typer halsonde, der medfører synkebesvær (ikke kun smerter ved synkning) kræver lægetilsyn
  • Al halsonde, der udvikles hurtigt og forekommer sammen med stivhed i nakken eller feber, kræver lægetilsyn
  • Hvis man har ondt i halsen i mere end én uge, bør man tilses af en læge

Symptomer på ondt i halsen

Halsonde er i sig selv som oftest et symptom på en underliggende tilstand eller lidelse.

Hvis du har ondt i halsen, afhænger symptonerne af årsagen til din halsonde. Derfor kan symptomerne være forskelligartede.

Infektioner er klart den største årsag til, at mange ofte oplever at have ondt i halsen – især i løbet af vintersæsonen.

Mange mennesker døjer med halsbetændelse mindst én gang om året. Generelt er virale infektioner mildere end symptomerne ved bakterielle infektioner.

Har du ondt i halsen, vil du typisk opleve følgende symptomer:

Hvis du har ondt i halsen som følge af infektioner, vil du sandsynligvis også opleve medfølgende symptomer såsom:

  • Feber
  • Kuldegysninger
  • Hoste
  • Løbende næse
  • Nysen
  • Smerter i kroppen
  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Opkast

Hvornår bør man opsøge læge?

Hvis du netop har været i kontakt med en person, der har en halsinfektion el.lign. og du begynder at få ondt i halsen, kan du opsøge læge for at prøve at fange sygdommen ”i opløbet”.

Børn

Tag dit barn til lægen, hvis barnet har ondt i halsen og har:

Voksne

Voksne bør opsøge læge, hvis de har ondt i halsen og har:

Det anbefales desuden, at voksne opsøger læge, hvis de har ondt i halsen i mere end 1 uge.

Årsager til at man har ondt i halsen

Hvis du har ondt i halsen, skyldes det sandsynligvis forkølelse eller influenza (virussygdomme).

I mere sjældne tilfælde kan man få ondt i halsen som følge af bakterielle infektioner.

Virale infektioner

Følgende virale infektioner kan give ondt halsen:

I sjældne tilfælde kan man få ondt i halsen som følge af vira, som udvikler blister i munden og halsen.

Bakterielle infektioner

Man kan også få ondt ondt i halsen som følge af forskellige typer af bakterielle infektioner. Disse kan optræde som:

  • Halsbetændelse (der forårsages af streptokokker)
  • Kighoste (forårsages af Bordetella pertussis)
  • Difteri (forårsages af Corynebacterium dihtheriae)
  • Infektion af bakterien Arcanibacterium haemolyticum

Øvrige årsager

Andre årsager til ondt i halsen kan være:

Risikofaktorer for at få ondt i halsen

Selvom alle kan få ondt i halsen – og de fleste også får det en gang i mellem – kan følgende risikofaktorer gøre dig mere modtagelig over for de sygdomme, der kan medføre halsonde:

  • Alder: Børn har oftere ondt i halsen end voksne
  • Tobak: Rygning og røg kan irritere halsen
  • Allergier: Allergikere har oftere ondt i halsen end andre
  • Eksponering for kemiske irritanter: Mange kemikalier i den almindelige husholdning kan medføre halsonde
  • Kronisk eller hyppig bihulebetændelse: Se evt. artiklerne bihulebetændelsekæbehulebetændelse og pandehulebetændelse herom
  • At leve eller arbejde trangt: Infektioner smitter hurtigere, når folk er tæt samlede (skoleklasser, kontorer osv.)
  • Svækket immunforsvar: HIV- og diabetes patienter samt mennesker, der lider af autoimmune sygdomme, får oftere ondt i halsen end den øvrige befolkning

Diagnose

Hvis man har ondt i halsen og går til lægen for at få stillet en diagnose, vil dette almindeligvis ske på følgende måde:

Lægen foretager en fysisk undersøgelse, som inkluderer:

  • Lægen kigger i halsen, ørerne og næsen
  • Lægen føler på halsen for hævede lymfeknuder
  • Lægen lytter til åndedrættet med et stetoskop

Herudover anvendes ofte en såkaldt halspodning, som er et lille udskrab, der foretages på indersiden af halsen, hvor man undersøger for tilstedeværelsen af streptokokbakterier.

I nogle tilfælde anvendes også blodprøver eller allergitests, hvis der er mistanke om årsager, der kan diagnosticeres herved.

Behandling af ondt i halsen

Virale infektioner

Hvis du har ondt i halsen grundet virale infektioner, behøves i langt de fleste tilfælde ingen anden behandling end lidt hjemmepleje – selv uden hjemmepleje forsvinder virussen typisk af sig selv i løbet af 1 uges tid.

Bakterielle infektioner

Såfremt din halsonde skyldes en bakteriel infektion, vil lægen typisk ordinere antibotika (penicillin), som almindeligvis skal tages i ca. 10 dage. Herefter har vil du normalt ikke længere døje med ondt i halsen.

Hjemmepleje ved ondt i halsen

Hvis du har ondt i halsen kan følgende tips og råd anvendes til hjemmepleje:

  • Hvile
  • Væskeindtag
  • Varme drikke
  • Kolde væsker eller is (kan lindre smerter i halsen)
  • Gurgle halsen i saltvand
  • Luftfugtning (købe en luftfugter eller sæt dig et tildampet badeværelse)
  • Halspastiller eller bolsjer
  • Undgå irritanter (røg og kemikalier)
  • Nedslå feber og smerter vha. smertestillende midler (i håndkøb)
  • Hvis du har tilstoppet næse samtidig med, at du har ondt i halsen, kan din halsonde lindres ved brug af næsesprays

Komplikationer

Det er sjældent at ondt i halsen medfører komplikationer, men i nogle tilfælde kan følgende opstå:

  • En sekundær infektion i mellemøret, bihulerne eller brystet
  • Hvis halsonden skyldes en streptokokinfektion, kan der være et udslæt (skarlagensfeber)
  • I meget sjældne kan man udvikle en abscess (en form for byld) i halsen
  • I ekstremt sjældne tilfælde kan sygdomme såsom reumatisk feber eller nyresygdommen glomerulonefritis

Undgå at få ondt i halsen

Hvis man vil undgå at få ondt i halsen er nøgleordet: hygiejne. Følg evt. disse råd:

  • Vask hænder ofte (med vand og sæbe – især før og efter måltider)
  • Undgå kontakt med syge mennesker
  • Undgå at dele mad, bestik, glas osv.
  • Rengør tastatur, mus og skriveborde
  • Stop med at ryge hvis du ryger (se evt. artiklen rygestop og rygeafvænning)
  • Fugt luften i hjemmet hvis den generelt er tør (vha. en luftfugter)

Anbefalede produkter

Hvis du har ondt i halsen, kan du med fordel anvende et af disse produkter:

Du kan se flere produkter der anbefales mod halsonde her