Hæshed

 

 

På billedet ses stemmebåndene; til venstre er stemmebåndene adskilte ved vejrtrækning – til højre er de samlede ved tale eller sang

 

(Klik på billedet for større version)

 

Følgende produkter anbefales mod hæshed:

 

 

 

 

Generel information

 

Hæshed (raucitas) betyder, at man har besvær ved at skabe lyd, når man forsøger at tale. Hæshed kan også være en ændring i tonen, klangen eller kvaliteten af stemmen. Når man er hæs, vil stemmen ofte lyde svag, ru, belastet, kradsende eller støjende. Hæshed opstår i halsen i de to lydproducerende organer; strubehovedet og stemmebåndene.

 

Når man trækker vejret (ånder), adskilles de to stemmebånd. Når man taler eller synger, samles de, og idet luften forlader lungerne, vibrerer de, hvorved de generer lyd. Hævelser, knuder eller irritationer på stemmebåndene kan forhindre vibrationerne i at forekomme, hvilket kan ændre stemmens kvalitet, volumen, tone og klang.

 

 

Årsager til hæshed

 

Følgende er de mest almindelige årsager til hæshed:

 

• Overbelastning af stemmebåndene eller overdreven brug af stemmen (den mest hyppige årsag til hæshed)
• Allergier
• Hoste (kan skyldes allergier eller sygdomme som f.eks. bronkitis)
• Overdrevent forbrug brug af alkohol eller tobak
• Gastroøsofageal reflux (tilbageløb af mavesyre til spiserøret)
• Inhalering af substanser, der irriterer halsen og stemmebåndene
• Betændelse i strubehovedet (laryngitis)
• Forlænget eller overdreven gråd (hos børn)
• Virale sygdomme

 

Andre mindre hyppige årsager til hæshed kan være:

 

• Aneurisme (pulsåreudvidelse) på aorta
• Bronkoskopi (undersøgelse af bronkierne eller andre tests
• Strubekræft (kræft i strubehovedet)
• Fremmedelegemer eller objekter i spiserøret eller i luftrøret
• Overdreven alkoholindtagelse (her: druk) og rygning (især sammen)
• Infektiøs mononukleose – også kaldet “kyssesyge”
• Fordøjelse af harsk kemisk væske
• Generel svaghed som følge af en anden sygdom eller tilstand
• Forkølelse
• Pubertet
• Kræft i skjoldbruskkirtlen
• Lungekræft
• Tonsillitis (halsbetændelse)
• Lammelse (paralyse) af stemmebånd
• Noduler (sangerknuder – noduli) på stemmebånd

 

 

Hvad kan man selv gøre mod hæshed?

 

Hæshed kan være kortvarigt (akut) eller langvarigt (kronisk), men behandles som regel på samme måde.

 

Idet medicin ikke har betydelige effekter på hæshed, er den generelle behandling – af hæshed, der ikke er forbundet med andre symptomer – hvile og tid. Pimpinelle dråber er dog et af de få produkter, der kan anvendes mod hæshed

 

Herudover er det vigtigt at skåne stemmen så meget som muligt i behandlingsperioden, fordi enhver belastning af stemmen (her) kun gør problemet værre. Optimalt bør man kun tale, hvis det er absolut nødvendigt samt undgå at hviske (at hviske belaster ofte stemmebåndet mere end almindelig tale).

Man skal typisk væbne sig med en del tålmodighed, idet helingsprocessen ved hæshed kan vare adskillige dage.

 

At gurgle væsker i svælget hjælper heller ikke på hæshed. Man bør også undgå næsedråber og næsesprays i perioden hvor man er hæs, idet disse udtørrer stemmebåndende, hvorved hæsheden forlænges. Hvis du ryger, bør du stoppe med at ryge (læs evt.mere om rygestop og rygeafvænning her).

 

Hvis hæshed skyldes en sygdom eller helbredsmæssig tilstand, afhænger behandlingen af hæsheden af behandlingen af den underliggende tilstand.

 

At fugte luften vha. en luftfugter eller at drikke øgede mængder væske kan afhjælpe hæshed til en vis grad.

 

Desuden bør følgende tilstande behandles i forbindelse med hæshed:

 

• Alkoholisme
• Allergier
• Bronkitis
• Betændelse i strubehovedet

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Man bør kontakte sin læge, hvis:

 

• Du samtidig med hæsheden oplever problemer med vejrtrækningen, åndedrættet eller at synke.
• Hæsheden ledsages af savlen (især hos småbørn)
• Hæshed hos et barn, der er mindre end 3 måneder gammelt
• Hæsheden har varet mere end 1 måned hos et barn, eller 2 måneder hos en voksen

 

 

Lægekonsultationen

 

Hvis du har vejrtrækningsproblemer, er første prioritet at genoprette den normale vejrtrækning. Dette kan involvere indførsel af et vejrtrækningsrør.

 

Når din tilstand er stabil, vil lægen undersøge halsen og munden. Lægen stiller typisk nogle af følgende spørgsmål om din helbredsmæssige tilstand, sygehistorik samt til selve hæsheden:

 

Kvalitet:

• Har du mistet stemmen fuldstændig?
• Er stemmen svag?
• Lyder stemmen kradsende, rug eller støjende?

 

Tidsmønster:

• Er hæsheden vedvarende?
• Er hæsheden tilbagevendende?
• Er hæsheden gradvist forværret over tid?
• I hvilken alder startede hæsheden/stemmeforandringen?
• Hvor længe har du været hæs eller haft andre symptomer, der relaterer hertil?

 

Forværrende faktorer:

• Har du råbt, skreget, sunget eller på anden vis overbelastet stemmen?
• Har du været udsat for giftige eller kemiske dampe?
• Har du drukket eller slugt en harsk (kaustisk) væske?
• Drikker du alkohol?
• Ryger du?
• Har du- eller har du haft allergi(er)?
• Har spædbarnet eller barnet grædt meget?
• Har du for nylig gennemgået en operation?
• Har du for nylig gennemgået en operation af mund eller hals?

 

Andre spørgsmål der kan vedrøre hæshed:

• Hvilke andre symptomer har du?
• Har du feber?
• Føler du ubehag?
• Hoster du?
• Er du øm eller sensibel i halsen?
• Har du ondt i halsen?
• Føler du dig træt eller udmattet?

 

Følgende undersøgelser kan gennemføres ved diagnosticering af hæshed:

 

• Blodprøver
• Laryngoskopi
• Dyrkning af celleprøve fra halsen
• Udersøgelse af halsen vha. et lille spejl
• Røntgenundersøgelse
• CT-scanning

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende produkter anbefales mod hæshed:

 

 

 

Relaterede artikler: ondt i halsen, mavesyre i spiserøret, polypper på stemmebåndene