Mavesyre i spiserøret

Sidst redigeret af redaktionen den 14.04.2022

Illustration af fordøjelsessystemet og mavesyre i spiserøret

Mavesyre i spiserøret forekommer mellem

mavesækken (3) og spiserøret (1)

(Klik på billedet for større version)

 

Denne artikel omhandler kun årsagerne og symptomerne på mavesyre i spiserøret – for information om behandling af mavesyre i spiserøret henvises til artiklen: refluks

Følgende produkter anbefales mod mavesyre i spiserøret:

Du kan se flere produkter mod mavesyre i spiserøret her

Hvad er refluks?

Mavesyre i spiserøret kaldes på fagsprog gastroøsofageal refluks (forkortes: GERD)

Gastroøsofageal refererer til mavesækken (-gastro) og spiserøret (-øsofageal), mens refluks her betyder “tilbageløb af mavesyre til spiserøret”.

Mavesyre i spiserøret er noget vi alle oplever af og til. Du kender sikkert følelsen af en syrlig smag i munden efter en bøvs.

Et såkaldt surt opstød er et andet eksempel på mavesyre i spiserøret.

Årsager til mavesyre i spiserøret

Reflux er ofte resultatet af tilstande, der påvirker spiserørets nederste lukkemuskel – en muskel i bunden af spiserøret oven over mavesækken.

Lukkemusklen åbner for passage af føde og lukker for tilbageløb (refluks) af saltsyrer og enzymer fra mavesækken – også kaldet mavesyre.

Nogle gange afslappes den nedre lukkemuskel i spiserøret desværre på forkerte tidspunkter – hvilket resulterer i mavesyre i spiserøret.

Symptomer på mavesyre i spiserøret

Mavesyre i spiserøret kan give følgende symptomer:

Hos voksne opstår halsbrand hyppigt. Dog skal man være opmærksom på, at nogle – især børn – kan have mavesyre i spiserøret uden at opleve halsbrand. I stedet kan symptomerne være tør hoste, astma-lignende symptomer eller synkebesvær.

Komplikationer forbundet med mavesyre i spiserøret

Nogle spædbørn og børn får mavesyre i spiserøret uden at kaste op og får det galt i halsen. Denne refluks af mavesure op i munden og videre ned i luftrøret kan føre til astma, lungebetændelse og i værste fald vuggedød.

Desuden kan hyppig opkastning forbundet med mavesyre i spiserøret betyde, at børn ikke tager på i vægt og ikke vokser normalt.

Spiserørskatar (esophagitis) og åbne sår kan dannes i spiserøret i forbindelse med kontakten med mavesyre. Disse symptomer på mavesyre i spiserøret kan føre til anæmi, som er en tilstand, hvor der er for få blodceller i blodkredsløbet.

Af længerevarende komplikationer kan forsnævring af spiserøret og Barretts øsofagus (abnorme celler på undersiden af spiserøret) nævnes. Disse skyldes inflammation.

OBS! For information om behandling af mavesyre i spiserøret henvises til artiklen: refluks

Forebyggelse

Mange vil kende til at have halsbrand efter en periode med minder sund livsstil – eksempelvis omkring jul og nytår eller på en sommerferie. Dette er et forstadie til mavesyre i spiserøret.

Den bedste måde at forebygge mavesyre i spiserøret er derfor, at tænke i sung kost, mindre måltider, reducering af alkohol og rygestop eller reducering af cigaretter.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales mod mavesyre i spiserøret:

Du kan se flere produkter mod mavesyre i spiserøret her

Relaterede artikler: dyspepsi, spiserørsbrok, hæshed