Synkebesvær (dysfagi)

Den lægefaglige betegnelse for synkebesvær er dysfagi.

Mennesker med synkebesvær har, som ordet fortæller, svært ved at synke. I nogle tilfælde forekommer også smerter i forbindelse med synkning.

Nogle mennesker kan slet ikke synke (overhovedet), mens andre kan have besvær med at synke væsker, fødevarer eller spyt.

Hvis man har synkebesvær, er det ofte svært at opretholde et normalt kalorieindtag.

Derfor er man er typisk nødt til at indtage supplerende kalorier i væskeform (at spise kan være en udfordring for mennesker med synkebesvær).

At synke er en meget kompleks proces. Over 50 muskler og en masse nerver er involverede i synke-processen, hvor føde (eller væske) transporteres fra munden til maven. Samtidig er det, som at trække vejret, eller andre semiautomatiske processer, noget vi tænker meget lidt over når vi gør det.

Selve synke-processen er opdelt i 3 faser:

• Først flytter tungen føden rundt munden mhp. at tygge den.
• Herefter skubber tungen føden tilbage (bagest) i munden, hvilket stimulerer en automatisk synkerefleks
• Hernæst føres maden ned maven via spiserøret (esophagus)

Synkebesvær opstår, når der er et problem med en af delene af synkeprocessen. Herudover kan en svag tunge eller svage muskler i kinderne gøre det svært at flytte føde rundt i munden i forbindelse med tygning. Her kan løsningen være så relativt simpel, som at lave øvelse, der styrker den lokale muskulatur.

Utygget føde vil (logisk nok) bestå af for store klumper, der ikke kan sluges, hvilket vil resultere i synkebesvær (dysfagi). Hvis det er det der leder til problemet, vil løsningen selvfølgelig være, at tygge maden mere. Stress eller travlhed kan være årsagen til, at man ikke tygger maden godt nok. Har man problemer med synkebesvær, kan det for nogen være et godt sted at starte.

Et andet problem ved synkebesvær kan være manglende synkerefleks typisk forårsaget af en blodprop i hjertet (akut myokardieinfarkt) eller neurologiske sygdomme (sygdomme i nervesystemet).

Der er mange forskellige måder at behandle dysfagi på. Først og fremmest handler det om at diagnosticere sygdommen. En læge eller (i reglen) en specialist vil udføre en række tests, som afslører hvilken del af synke-processen, der ikke fungerer.

Når årsagen til synkebesværet er fundet, vil specialisten teste patientens spise- og drikkevaner. Behandlingen i sig selv kan bestå i flere forskellige ting, f.eks.:

• lære patienten nye måder at synke på
• lære patienten ny måder at spise på
• træning af ansigtsmusklernes styrke
• træning af ansigtsmusklernes motorik
• undgå bestemte fødevarer
• tilberede fødevarer på bestemte måder
• jævner/fortykningsmidler (til patienter der ikke kan sluge væsker)
• undgå kolde eller varme væsker

I nogle tilfælde kan det være umuligt at indtage fødevarer og/eller væske via munden og spiserøret. Her vil det være nødvendigt helt at omgå den almindelige “fødevej”, og man vil typisk indføre en sonde eller et rør. Derved omgår man det defekte led i synkeprocessen.