Bylder

Bylder er pusfyldte hævelser, der opstår når én eller flere hårsække inficeres af bakterier.
Den inflammerede byld bliver først rød og fyldes efter et par dage med pus. I takt med at bylden vokser, bliver den mere og mere øm.
Læs om de forskellige typer bylder og hvad der øger risikoen for, at man får dem.

Her ses en byld hos en mand

(Klik på billedet for større version)

Denne artikel omhandler udelukkende symptomer og årsager til bylder – for information om behandling og diagnosticering af bylder henvises til artiklen: behandling af bylder

Følgende produkter kan bruges til behandling af bylder:

Læs mere om behandling af bylder med produkterne fra Australian Bodycare her

Hvad er en byld?

Bylder (abscesser) er smertefulde, pusfyldte hævelser, der formes under huden, når bakterier inficerer og inflammerer en eller flere follikler (hårsække). Bylder vil altid lede efter en naturlig måde at “tømme” sig på.

Bylder starter som røde, ømme klumper på huden. Med tiden bliver bylderne hårdere og mere ømme. Efterfølgende fyldes de med pus og vokser sig større indtil de endeligt brister og drænes for pus væske. Pus er i øvrigt en blanding af hvide blodlegemer, bakterier og protein.

Man kan nemt behandle bylder vha. hjemmepleje – man skal blot huske aldrig at forsøge at stikke hul på dem eller trykke dem ud, idet man herved risikerer at sprede infektionen.

Man bør som udgangspunkt opsøge læge, hvis bylden; er alt for smertefuld, bliver siddende i mere end 2 uger eller forekommer sammen feber.

Symptomer

En byld forekommer typisk pludseligt og manifesterer sig som en smertefuld, lyserød eller rød bule, der generelt måler 1-2 cm. i diameter. Huden, der omgiver bylden, kan være rød og evt. hævet.

Efter et par dage fyldes bylden med pus. Den vokser sig større og bliver mere smertefuld. Nogle gange bliver bylder på størrelse med golfbolde og udvikler en gullig/hvidlig spids, der i enden brister og drænes. Nogle mennesker oplever desuden feber sammen med bylden.

Almindeligvis forsvinder bylder helt i løbet af et par uger – men det kan vare mere end 1 måned i nogle tilfælde. Mindre bylder heler normalt uden ardannelse, hvorimod større bylder ofte efterlader ar.

Bylder kan opstå overalt på kroppen, men forekommer mest i ansigtet, halsen, armhulerne, balderne og lårene – områder af kroppen der er beklædt med hår, og hvor man har en tendens til at svede eller være udsat for friktion (gnidning).

Bylder kan minde om de inflammerede, smertefulde bumser, der opstår ved cystisk akne. Men sammenlignet med cystisk akne er bylder mere rødlige (eller mere inflammerede i udkanten) og mere smertefulde.

Karfunkler

Karfunkler er samlinger af bylder, der medfører anderledes symptomer end enkelte bylder. Karfunkler adskiller sig fra enkelte bylder ved, at de:

medfører en dybere og mere alvorlig infektion
udvikles og heler langsommere
ofte efterlader et ar

Symptomerne på karfunkler kan desuden inkludere:

En generel følelse af utilpashed
Feber
Kuldegysninger

Hvornår bør man opsøge læge?

Almindeligvis er man selv i stand til, at pleje og behandle en enkelt byld. Desuden forsvinder de fleste bylder af sig selv – selv uden behandling eller pleje.

Der er dog nogle tilfælde, hvor man bør opsøge læge – som hvis man f.eks. har:

En byld opstår i ansigtet eller på rygsøjlen
En byld der forværres pludseligt eller er ekstremt smertefuld
Flere bylder
En byld der ikke heler i løbet af to uger
En byld der ledsages af feber
Bylder ofte eller store bylder
En tilstand der svækker immunforsvaret (f.eks. sygdomme, medicin eller behandling der svækker immunforsvaret, et transplanteret organ osv.)
Rødme omkring bylden der forværres
Røde linier eller streger, der “stråler” ud fra bylden (disse kan være tegn på at infektionen er trunget ind i lymfesystemet)
Været indlagt på hospitalet for nylig

Børn og ældre, der udvikler én eller flere bylder, bør også opsøge læge.

Pilonidalcyster – en speciel type bylder – bør altid tilses af en læge, idet de næsten altid kræver dræning og bandagering.

Risikofaktorer

Selvom alle – inklusiv mennesker, der ellers er sunde og raske – kan udvikle bylder, er det særligt følgende faktorer, der øger risikoen for bylder:

Tæt kontakt med et menneske, der har en stafylokokinfektion: Man er f.eks. mere tilbøjelig til at få bylder, hvis man bor sammen med en anden person, der har bylder.

Andre hudlidelser: Fordi usunde tilstande og lidelser i huden skader hudens beskyttende barrierer, kan hudproblemer som f.eks. akne eller dermatitis gøre mennesker mere sårbare overfor bylder.

Diabetes: Denne sygdom kan gøre det sværere for kroppen at bekæmpe infektioner; herunder bakterieinfektioner på huden.

Svækket immunforsvar: Hvis immunforsvaret er svækket – pga. f.eks. alder, nyresvigt, medicin eller kemoterapi – er man mere modtagelig overfor bylder.

Sygdomme der svækker immunforsvaret: Der findes nogle sygdomme der svækker immunforsvaret (f.eks. HIV, diabetes, lupus m.fl.), hvilket øger risikoen for bylder.

Andre sygdomme: Der findes sygdomme, der ikke direkte svækker immunforsvaret, men i stedet påvirker kroppens evne til at bekæmpe sygdom og derved har indflydelse på immunforsvaret – som f.eks.hypogammaglobulinæmi hvor produktionen af antigener ikke er tilstrækkelig. Disse sygdomme øger ligeledes risikoen for udvikling af bylder.

Årsager til bylder

Der kan være mange årsager til, at en byld opstår. Den typiske årsag er, at en eller flere hårsække – de tubeformede fordybninger hvori hår gror – inficeres af stafylokokker (bakterier).

Disse bakterier, som normalt lever på huden og nogle gange i halsen og i de nasale passager, er ansvarlige for en række alvorlige sygdomme som f.eks. meningitis, lungebetændelse, urinvejsinfektioner og hjerteklapbetændelse.

Stafylokokker er som regel også årsagen til større infektioner, der kræver hospitalsindlæggelse. Det samme gælder fødevarerelaterede tilstande såsom madforgiftning samt betændelse i f.eks. operationssår.

Stafylokokker, der forårsager bylder, trænger almindeligvis ind i kroppen via rifter, flænger, sår eller andre brister i huden. Så snart dette sker, farer specialiserede hvide blodlegemer (neutrofiler) til infektionsområdet for at bekæmpe infektionen. Dette medfører inflammation og endeligt til dannelsen af pus – en blanding af hvide blodlegemer, bakterier og døde hudceller.

Øvrige årsager

Andre årsager til at bylder opstår kan være:

Indgroede hår
Fremmedlegemer i huden (som f.eks. splinter)
Blokerede kirtler i huden (bumser)

Forskellige former for bylder

Der findes flere forskellige typer, der kan opstå hos mennesket – inklusive:

Furunkler og karbunkler: Furunkler er bylder i huden, der almindeligvis forårsages af bakterien Staphyloccocus aureus. En furunkel kan en eller flere åbninger i huden kan optræde sammen feber eller kuldegysninger. Karbunkler er en samling af flere furunkler.

Akne: Denne form for byld opstår, når hudens talgkirtlers udførselsgange tilstoppes. Konsekvensen af denne tilstopning er, at hudfedt indespærres og der derved opstår en infektion. Akne forekommer hyppigst hos teenagere.

Hidradenitis suppurativa: Dette er en relativt sjælden tilstand, hvor der dannes adskillige bylder i de apokrine svedkirtler i armhulerne og skridtet. Hidradenitis suppurativa er svær at behandle og kræver derfor ofte operation.

Pilonidalcyster: Denne form for bylder opstår i sprækken mellem balderne. Pilonidalcyster starter som små betændte områder i hårsækkene og udvikler sig efterfølgende til bylder. Læs evt. mere om pilonidalcyster her.

Komplikationer

Blodforgiftning og bylder: I nogle tilfælde kan bakterier fra bylderne trænge ind i blodomløbet, og transporteres til andre dele af kroppen. Denne spredning af infektion kaldes også blodforgiftning (sepsis), og kan hurtigt blive en livstruende tilstand.Til at starte med forårsager blodforgiftning symptomer såsom kuldegysninger, feber, høj og udsvingende feber, en hurtig hjertefrekvens (puls) samt en følelse af at være ekstremt syg.Tilstanden kan hurtigt udvikle sig til chok, hvilket kendetegnes ved faldende blodtryk og kropstemperatur, forvirring, tendens til blodpropper og blødninger i huden. Blodforgiftning er en helbredsmæssig nødsituation – ubehandlet kan den være fatal.

MRSA og bylder: En andet potentielt alvorligt problem forbundet med bylder, er den helbredsmæssige nødsituation: MRSA – Methicillin Resistant Staphylococcus Aureus. Dette er en tilstand, hvor kroppen overbelastes af stafylokokker, der er resistente overfor bestemte typer medicin.MRSA er ekstremt smittefarligt, og spreder sig meget hurtigt i overbefolkede eller uhygiejniske situationer. Steder hvor håndklæder, sportsudstyr o.lign. deles, er også smittefarlige situationer. Selvom MRSA kan behandles vha. en del forskellige antibiotika, er det resistensen overfor pencilin, der gør tilstanden svær at behandle.