Angst

 

Her på siden kan du læse om alle de forskellige typer angst, der findes.

 

Nedenfor findes en oversigt over indholdet på siden – hvert enkelt afsnit linker til en mere uddybende artikel om den pågældende angsttype.

 

Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

 

 

 

 

Hvad er angst?

 

Angst er en normal reaktion på stress, som hjælper os i mange situationer – vi kan f.eks. med angsten bedre håndtere de pressede situationer på jobbet. Det samme gør sig gældende, hvis vi skal læse op til en eksamen eller skrive en vigtig tale. I disse tilfælde er det ofte angsten for at mislykkes, der holder os motiverede.

 

Indenfor evolutionspsykologien siger man, at angst er noget vi har nedarvet helt fra da vi mennesker levede som jæger-samlere og skulle være klar til enten at kæmpe eller flygte, når der truende dyr nærmede sig. Derfra kommer betegnelsen ‘fight og fligt' – kæmp eller flygt. Angst har altså været med til at holde os i live som art.

 

På den anden side er angst en følelse, der kan tage overhånd og hæmme og forstyrre os i dagligdagen og i nogle tilfælde endda helt ødelægge vores liv, hvor vi ofte ikke behøver at føle angst. Derfor er det vigtigt, at man opsøger hjælp hvis man føler at angsten er et problem.

 

Symptomer på angst

 

Der findes mere end 100 forskellige angst symptomer, der kan optræde overalt på menneskekroppen. Overordnet opdeles angst symptomerne i 2 kategorier: fysiske symptomer og psykiske symptomer.

 

De mest almindelige symptomer på angst inkluderer:

 

• Overdreven vedvarende bekymring
• At rødme, svede – eksempelvis få svedige håndflader
• Rastløshed og irritabilitet
• Hjertebanken
• Uvirkelighedsfølelse
• Koncentrationsbesvær
• Hovedpiner
• Søvnproblemer

Læs mere om angstsymptomer her

 

Angstanfald

 

Angstanfald er pludselige voldsomme anfald, der typisk indebærer en følelse af, at man er tæt på at dø. Angstanfald kan ramme nårsomhelst og hvorsomhelst – ofte beskrives deres forekomst som “et lyn fra en klar himmel”.

 

De egentlige underliggende årsager til, at angstanfald forekommer, er uklare. Man ved i dag, at der er flere – både følelses- og sundhedsmæssige – faktorer der spiller en rolle i udviklingen af et angstanfald.

 

Læs mere om angstanfald her

 

Symptomer på angstanfald

 

Symptomerne på angstanfald er meget intensive og indebærer stærke følelser af angst. Desuden forekommer de ofte, uden at en reel fare eller trussel er til stede – i nogle tilfælde er de dog overdrevne reaktioner på mindre faretruende faktorer. Et tredje kendetegn på angstanfaldenes symptomer er, at de både er psykiske og fysiske.

 

Læs mere om symptomer på angstanfald her

 

 

Angstlidelser

 

Angstlidelser er en betegnelse, der dækker over adskillige psykiske sygdomme og mentale tilstande.

 

Fælles for angstlidelserne er naturligvis deres mentale natur, men også at videnskaben i dag ved meget lidt om deres årsager. Man mener primært er der er 3 faktorer, der kan bidrage til- eller være årsag til angstlidelser: hjernens kemi, genetik og begivenheder i livet.

 

Læs mere om angstlidelser her

 

 

 

Oversigt over angslidelser:

 

Generaliseret angst

 

Generaliseret angst er, når bekymringer bliver så voldsomme, at man ikke kan klare hverdagen i en længerevarende periode.

 

Denne angstlidelse er ofte forbundet med stress. Jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre er prognosen for helbredelse. Normalt behandles generaliseret angst i form af medicinsk behandling og fysioterapi. Ofte en kombination af de to.

 

Læs mere om generaliseret angst her

 

Panikangst

 

Panikangst hænger uløseligt sammen med angstanfald. Uden varsel kan et panikanfald ramme så voldsomt, at personen er overbevist om, at enden er nær.

 

Denne skræmmende oplevelse sætter sig som regel så dybt i bevidstheden, at adfærd ændres radikalt i frygt for, at et nyt angstanfald skal bryde ud.

Angsten for angsten er en selvforstærkende effekt, som fanger personen i en “ond cirkel”, idet forsøget på at afhjælpe eller dæmpe panikangsten i virkeligheden ofte forværrer lidelsen og forårsager følgesymptomer i form af andre angstlidelser.

 

Læs mere om panikangst her

 

Dødsangst

 

Dødsangst er en irrationel og fuldkommen bekymring for at dø. Angsten for at dø er så voldsom, at den angstlidende får voldsomme panikanfald. Dødsangst er således tæt forbundet med panikangst.

 

Som ved andre angstlidelser er det vigtigt at være åben omkring sin sygdom. Behandling af dødsangst tager grundliggende udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi og kan evt. kombineres med medicinsk behandling.

 

Læs mere om dødsangst her

 

 

Eksamensangst

 

Eksamensangst er tæt knyttet til præstationsangst og socialangst, og er et udtryk der ofte bruges i flæng om al slags nervøsitet ved eksamen. Den nervøsitet som næsten alle mennesker oplever forud for- eller under en eksamen, er ikke eksamensangst – men derimod blot nervøsitet. Det er dog rigtigt nok denne nervøsitet, der ligger til grund for eksamensangst.

 

Svær eksamensangst kan være så hæmmende og ødelæggende, at man ikke er i stand til at møde op til en eksamen. Mild eksamensangst kan have konskvenser for forberedelse og præstation.

 

Læs mere om eksamensangst her

 

Præstationsangst

 

Præstationsangst er tæt knyttet til socialangst, og er en grundliggende frygt for at fejle, når der forventes præstationer. Præstationsangst opdeles i 2 overordnede kategorier: præstationsangst og præsentationsangst.

 

Præstationsangst er seksuelt betonet og handler om frygten for ikke at kunne præstere seksuelt – som f.eks. ikke at kunne tilfredsstille sin partner. Denne type præstationsangst rammer især mænd.

Præsentationsangst rammer begge køn nogenlunde ligeligt og handler om at præstere ved præsentationer. Præsentationsangsten kendes fra f.eks. sceneskræk, jobsamtaler, præsentationer af projekter osv.

 

Læs mere om præstationsangst her

 

Socialangst

 

Socialangst forekommer allerede fra vi er spædbørn, hvorom terminologien udviklingsmæssig socialangst ofte bruges. I dette livsstadie er socialangst et nødvendigt led i vores opvækst og en essentiel del af vores opfattelse af sociale relationer.

 

Socialangst kan dog blive et problem allerede i barndommen, hvilket typisk viser sig ved at barnet ikke vil i skole eller klynger sig unaturligt meget til en forælder.

I teenageårene er socialangst ligeledes meget hyppigt forekommende, idet vi typisk frygter det modsatte køn eller specifikke indvider, som vi føler os tiltrukkede af.

Voksne mennesker der lider af socialangst, vil ofte virke associale, afskårede eller reserverede i andres øjne. Det er normalt at voksne også føler en smule socialangst som f.eks. ved en jobsamtale eller en vigtigt præsentation – men det er netop når angsten bliver for omfattende og hæmmende, at man taler om socialangst (eller social angstlidelse).

 

Læs mere om socialangst her

Socialfobi

 

Socialfobi er er i princippet det samme som socialangst, men kan i nogle tilfælde manifestere sig som såkaldt specifik socialfobi, som kendetegnes ved at patienten kun frygter én bestemt situation – som f.eks. at tale foran en forsamling, bruge offentlige toiletter eller at tale med autoritær figur.

 

Forskning viser at den mestt almindelige type angst er at tale foran en søtrre forsamling.

 

I andre tilfælde kan socialfobikere dog frygte flere forskellige sociale situationer, hvor lidelsen typisk vil have mere omfattende konsekvenser for patientens liv.

 

Læs mere om socialfobi her

 

Sygdomsangst

 

Sygdomsangst (hypokondri) er en uberettiget frygt for, at man lider af en uopdaget livstruende sygdom. Resultatet heraf er, at man bekymrer sig overdrevet og opsøger læge ofte og unødigt. Sygdomsangst har derfor en del konsekvenser for dagligdagen og livet som helhed, hvilket også kan mærkes af omverdenen.

 

Behandling af sygdomsangst foregår almindeligvis vha. psykoterapi, undervisning eller medicin

 

Læs mere om sygdomsangst her

 

Separationsangst

 

Separationsangst forekommer hos børn, og er et naturlig udviklingsmæssigt stadie, hvor de føler angst hver gang de skilles (separeres) fra én af deres forældre. Seperationsangsten er typisk på sit højeste i barnets 8-14 levemåned og forsvinder normalt når barnet er ca. 2 år. Seperationsangsten er oftest knyttet til moren, og opstår når spædbarnet begynder at gennemskue, at moren også har andre relationer og interesser end blot at drage omsorg for spædbarnet.

 

For at seperationsangsten skal forsvinde er der dog en række kriterier, der skal være opfyldt. Disse kriterier handler primært om, at barnet skal have tiltro til, at deres forældre altid vender tilbage samt at barnet skal kunne føle sig trygt i de hjemlige omgivelser.

 

Læs mere om separationsangst her

 

Angst for at miste

 

Angst for at miste er en frygt for, at miste noget vi holder af. Angsten for at miste kan inkludere alt fra forældre, partnere og børn – over materielle ting som penge, hus eller bil – til affektionsværdier såsom yndlingsgenstande, arvestykker og samleobjekter.

 

Angsten for at miste påvirkes især af følelsesmæssigt svære begivenheder i livet såsom dødsfald, skilsmisse eller at ens børn flytter hjemmefra.

 

Læs mere om angst for at miste her

 

 

Øvrige angsttyper

 

Udover de angsttyper der er nævnt i denne artikel, findes også:

 

• Obsesesiv-kompulsiv sygdom (OCD) – læs også om symptomer og behandling
• Post traumatisk stress syndrom
• Øvrige specifikke fobier

 

 

Angstbehandling

 

Behandling af angst foregår primært vha. kognitiv adfærdsterapi og medicinering, men også aflapsningsteknikker og vejrtrækningsøvelser har vundet indpas de senere år. Andre metoder til angstbehandling inkluderer motion, naturlægemidler samt undervisning og generel information.

 

Hvilke metoder der virker bedst til behandling af angst afhænger af hvilken type angstlidelse patienten har samt alvorligheden af denne.

 

Læs mere om angst behandling her

 

 

Angstdæmpende medicin

 

Angstdæmpende medicin kaldes på fagsprog anxiolytika og anvendes primært til mere kortsigtet behandling af symptomerne på angst. Hvis angstdæmpende medicin anvendes korrekt – under opsyn og kontrol af en erfaren behandler – kan det mindske visse symptomer og bidrage positivt til behandlingsprocessen som helhed.

 

Om man skal anvende angstdæmpende medicin eller ej, er et spørgsmål om at vægte fordele (såsom reducering af symptomer) mod ulemper (såsom bivirkninger) behandler og patient imellem.

 

Læs mere om angstdæmpende medicin her

 

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:

 

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst