Sygdomsangst (hypokondri)

Sygdomsangst kaldes også 'hypokondri' og er en angstlidelse, hvor patienten har en ekstrem frygt for blive syg eller allerede at fejle en udiagnosticeret sygdom.
Hypokondere opsøger typisk jævnligt lægehjælp, da de konstant har mistanke om, at de lider af en sygdom, som ikke er diagnosticeret.
Læs om de typiske symptomer på sygdomsangst samt om mulighederne for behandling.

sygdomsangst

Sygdomsangst kaldes også “hypokondri” og er angst for sygdomme

Følgende bøger anbefales til selvhjælp ved angst:

Klik her for at se flere bøger, der kan bruges til selvhjælp ved angst

For supplerende information henvises til artiklerne: angst, angstanfald

Hvad er sygdomsangst?

Sygdomsangst er det samme som hypokondri – en angstlidelse, hvor patienten frygter sygdomme.

Et menneske, der lider af sygdomsangst, har en stærk angst for at blive syg eller at leve med uopdagede sygdomme. I mange tilfælde er individer, der lider af sygdomsangst overbeviste om, at de lider af en alvorlig sygdom. Dette er ofte resultatet af en misfortolkning af de fysiske symptomer for den pågældende sygdom.

Selvom hypokondere ofte går til lægen (eller andre specialister), hvor de undersøges grundigt og informeres om symptomerne, forbliver de overbeviste om, at de lider af ellers udelukkede sygdomme.

Når man har sygdomsangst, bliver man besat af tanken om, at man har en alvorlig eller livstruende sygdom, der er uopdaget (endnu ikke er diagnosticeret). Dette medfører en følelse af angst, der kan vare i flere måneder eller år.

Hvis lægens forklaring omkring symptomerne eller sygdommen virker mangelfuld for hypokonderen, vil dette ofte medføre yderligere spekulation og tvivl for vedkommende. Resultater af tests eller undersøgelser, der virker bare en smule uklare, vil ligeledes skærpe mistanken hos en sygdomsangst patient.

Den umiddelbare forskel på normal bekymring om helbredet (som næsten alle mennesker har) og sygdomsangst er, at de fleste tilfælde af hypokondri er meget omfattende, og får konsekvenser for patientens arbejde, personlige relationer, humør osv.

Selvom sygdomsangst er en længerevarende sygdom, findes der adskillige behandlingsmuligheder. Behandling af hypokondri foregår primært vha. psykoterapi og medicinsk behandling

Adfærd

For at være sikker på, at der ikke er nogle udiagnosticerede sygdomme til stede, vil hypokonderen typisk tage på skadestuen, konsultere sin læge eller kontakte lægevagten mhp. at få foretaget mere komplekse undersøgelser og diagnosticering af eventuelle sygdomme.

De beroligende resultater hjælper dog ikke længere tid ad gangen, og patienten vender derfor snarligt tilbage.

Bl.a. pga. af ovenstående betragtes sygdomsangst som en angstlidelse. Angsten – den regelmæssige undersøgelse af symptomer og den fejlagtige fortolkning af normale fysiske reaktioner (som f.eks. hjertefrekvensen, åndedrættet, forstrukne muskler osv.) – forårsager tanker om hjælpeløshed, frygt og endda panik.

Den udløsende faktor for selve sygdomsangsten er ofte en tidligere reel sygdom hos patienten eller hos en pårørende.

Diagnosticering

I modsætning til hvad mange mennesker tror, er sygdomsangst ikke noget patienten finder på eller lader som om.

For at kunne diagnosticere hypokondri, skal patienten have haft sygdomsangsten i mindst 6 måneder.

Uheldigvis er det de færreste patienter, der er i stand til at indse, at de lider af hypokondri – og ikke en anden sygdom; det ligger i sygdomsangstens natur.

Det er også svært at få indsigt i- og hjælpe på patientens situation, idet de fleste hypokondere konsulterer flere forskellige læger og specialister. Dette gør det også svært at yde vedvarende eller længerevarende støtte og hjælp.

Symptomer

Vi kender alle til følelsen af smerte og fysiske symptomer ved sygdom, stress eller bekymring. Alle har også oplevet smerten eller symptomerne forsvinde, når man ikke længere tænker over sygdommen, eller hvis man optages eller distraheres af andre vigtigere ting.

Fysiske symptomer, der ikke forårsages af sygdom, er egentligt meget udbredte og behøver ikke at være det samme som sygdomsangst: Det er et velkendt fæmomen, at lægestuderende får det ene symptom efter det andet i løbet medicinstudiet. I mange tilfælde oplever medicinstuderende de karakteristiske symptomer på egen krop, når i de lærer om en ny sygdom.

Således findes der forskellige grader og typer af sygdomsangst, hvis symptomer kan variere.

Symptomerne på sygdomsangst kan bl.a. være:

At have en langvarig intens angst eller frygt for at have en alvorlig sygdom eller helbredsmæssig tilstand

At være bekymret for om mindre symptomer eller kropslige følelser betyder at man har en alvorlig sygdom

At opsøge læger eller andre sundhedsfaglige specialister gentagende gange

At have gennemgået en eller flere mere komplekse undersøgelser, såsom MR-scanninger eller EKG

Kontinuerligt at tale om- eller tænke på symptomer eller mistænke sygdomme hos dig selv

At bruge for meget tid og energi på at søge efter viden om helbred og sygdomme

Hyppigt at søge efter kropslige problemer og symptomer, såsom knuder, sår eller mærker

At mistænke eller tro, at du har en sygdom, efter at du har læst eller hørt om den

Behandling af sygdomsangst

Behandling af sygdomsangst kan inkludere psykologisk behandling, hjælp til selvhjælp og medicin.

Psykoterapi

Behandling af hypokondri foregår primært vha. konsultationer hos en psykolog (psykoterapi). En bestemt behandlingsform kaldet kognitiv adfærdsterapi har i de fleste tilfælde vist sig at være den mest effektive behandling af sygdomsangst.

Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi

Hjælp til selvhjælp

Denne type rådgivning og konsultation kan hjælpe hypokondere til bedre at forstå sygdomsangsten – hvorfor de lider af den, og hvordan de bedst tackler den.

Medicin

Nogle medicintyper – som f.eks. antidepressiv medicin kan anvendes i behandlingen af sygdomsangst. Medicin mod sygdomsangst er altid receptpligtig og bør anvendes under observation af en læge. Medicin anvendes især hos hypokondere, der har andre psykiske eller fysiske lidelser.