Operationssår

For supplerende information henvises til artiklerne: sårpleje

 

 

 

Generel information

 

Et operationssnit er et snit, der lægges i huden ved operationer. Et operationssnit kaldes også operationssår.

 

Nogle operationssår er små, og andre kan være meget lange. Størrelsen af selve såret afhænger i reglen af, hvilken type operation, man har genemgået.

 

En tommelfingerregel: Gå aldrig med tøj der strammer eller gnider mod operationssåret, mens det heler.

 

Nogle gange sker det, at et operationssår brister (springer op). Dette kan ske for hele såret eller dele af det. I disse tilfælde vil lægen eller kirurgen afgøre, om der er behov for at sy det sammen igen.

 

Hvis ikke lægen vælger at sy operationssåret sammen igen, skal man lære, hvordan man plejer såret hjemme, idet det kan tage tid, før det heler.

 

Operationssår heler nedefra og op. Bandagerne eller forbindingerne er der, for at hjælpe til at opsuge eventuel sårvæske samt for at forhindre, at huden vokser sammen, inden selve såret (vævet) er sammenvokset.

 

 

Håndvask og operationssår

 

Det er vigtigt at rense dine hænder, inden du fjerner bandager eller forbindinger fra operationssåret. Man kan evt. anvende en alkohol-baseret rens eller vaske sine hænder som følger:

 

• Fjern alle smykker fra hænderne
• Skyl hænderne grundigt under varmt vand – med fingerspidserne pegende nedad mod håndvasken
• Påfør sæbe og vask hænderne i 15-30 sekunder. Rens også neglene
• Skyl grundigt
• Tør med et rent håndklæde

 

 

Sådan fjerner du bandagen

 

Din læge vil fortælle dig, hvor ofte du skal skifte bandage. Forbered følgende trin inden du fjerner bandagen:

 

• Vask dine hænder inden du rører ved bandagen (se ovenstående afsnit)
• Vær sikker på at du har alle remedier og nødvendigheder ved hånden
• Sørg for at have en ren overflade til alle remedier og nødvendigheder

 

Fjern den gamle bandage:

 

• Løsn forsigtigt tapen eller sammenhæftningerne
• Brug en ren (ikke nødvendigvis steril) medicinsk engangshandske til at holde fat i bandagen og fjerne den (trække den af)
• Hvis bandagen hænger fast i (klistrer til) operationssåret; fugt/væd bandagen og prøv igen
• Læg den gamle bandage i en plastikpose og læg den til side
• Vask dine hænder igen, efter du har fjernet bandagen

 

 

Pleje af operationssår

 

Du kan anvende et tyndt stykke stof eller gaze til at rense huden omkring operationssåret:

 

• Brug en almindelig saltopløsning (saltvand) eller mildt sæbevand
• Opblød gazen eller stoffet i saltopløsningen eller sæbevandet, og dup eller tør forsigtigt huden
• Prøv at fjerne al afløben sårvæske og udtørret blod og andet materie der måtte have ophobet sig på huden
• Brug ikke hudafrensningsmidler, alkohol, peroxid, jod eller sæber indeholdende anti-bakterielle kemikalier

 

Din læge kan også bede dig skylle eller rense operationssåret:

 

• Fyld en plastiksprøjte med saltvand eller mildt sæbevand; det din læge anbefaler
• Hold sprøjten over operationssåret med en afstand på mellem 3 og 12 cm. og sprøjt en stråle ned i såret, der er kraftig nok til at vaske sårvæske o.lign. væk.
• Dup forsigtigt operationssåret tørt med et rent, tørt og blødt stykke stof

 

Påfør ikke fugtighedscremer, lotion, urtepræperater eller andre remedier på eller omkring operationssåret (i hvert fald ikke uden at spørge lægen til råds først).

 

Læs evt. artiklen: sårpleje

 

 

Påførelse af ny bandage

 

Påfør den nye bandage iflg. instruktionen, din læge har givet dig. Rens hænderne, når du er færdig.

 

Put alle gamle bandager, brugte remedier osv. i en vandtæt plastikpose, luk den grundigt, gentag med en ekstra pose (for at sikre, at væske ikke siver ud) og smid den i skrællespanden.

 

Vask eventuelt snavset tøj, der har været i kontakt med bandagen separat fra det øvrige vasketøj. Spørg din læge om, det er nødvendigt at tilsætte blegemiddel til vasken.

 

Brug altid kun bandager og forbindinger én gang. Genbrug aldrig.

 

Rygning og sårheling

Ryning påvirker kroppens evne til at hele sår. Det skyldes at tobak indeholder kulilte, som gør besværliggør kroppens proces med at føre ilt ud i de små blodkar i huden. Den langsomme helingsproces øger risikoen for at få både større og mere synlige ar. Samtidig øger det risikoen for infektioner eller for at et sår går op. Har man fået et sår, kan det altså være en fin anledning til at få kvittet rygningen, så man kan komme hurtigere gennem processen med sårheling.

 

 

Hvornår bør man kontakte sin læge?

 

Du bør kontakte din læge, hvis du har et operationssår og:

 

• oplever nogle ændringer omkring operationssåret såsom:
  • mere rødmen eller rødlighed
  • forværrede smerter
  • hævelser
  • blødning
  • såret forstørres eller bliver dybere
  • Såret ser tørt eller mørkt ud

 

• Sårvæsken der kommer fra eller omkring operationssåret:
  • øges (mængden)
  • bliver tyk
  • bliver farvet (typisk mørkere, grøn eller gul)
  • lugter dårligt (ildelugtende pus)

 

• Din kropstemperatur overstiger 38 °C i mere end 4 timer