Sårpleje

Formålet med sårpleje er, at minimere risikoen for infektion og ardannelse

For supplerende information om sårpleje henvises til artiklerne: sårbehandling, operationssår

Følgende produkter anbefales til sårpleje:

Klik her for at se flere produkter der anbefales til sårpleje

Et sår er et brud på huden (det yderste hudlag kaldes epidermis). Sår skyldes typisk at man skærer sig eller slår sig.

Forskellige sårtyper skal behandles forskelligt – typisk afhængigt af, hvordan man har fået dem, hvor omfattende de er, og hvor alvorlige de er.

Heling er et modsvar på et sår eller en skade og igangsætter en række fuktioner i kroppen.

Udover knoglerne kan alle vævstyper hos menneskets hele – med eller uden ardannelse.

Formålet med sårpleje er at minimere risikoen for infektion og ardannelse.

Sårpleje har eksisteret sålænge mennesket har eksisteret, og er således en af de ældste medicinske praksiser. Operation i form af kirurgi samt bandagering blev allerede udviklet da mennesket levede i jæger/samler-samfund. Egypterne og grækerne anvendte bl.a. honning til topisk (påsmurt) sårpleje.

Sårpleje altså ikke et nyt fænomen, men teknologien, den tilgængelige viden og mulighederne for korrekt for sårpleje har ændret sig meget – på trods af at grundprincipperne som renlighed, tildækning og ilttilførsel fortsat er de samme.

For at forstå sårpleje er det godt at kende til sårs heling – den såkaldte helingsproces. Den vigtigste regel i sårpleje er: at holde såret rent. Hvis ikke såret holdes rent, forlænges helingsprocessen, og såret forværres i værste fald. Nogle mennesker har en trang til at pille sår op – det kan være af kedsomhed eller fordi man fejlagtigt tror at det heler et sår hurtigere. At pille i et sår øger risikoen for at få ar, da man afbryder kroppens naturlige helingsproces.

Der er basalt et 4 faser i helingsprocessen, som er relevante i forhold til sårpleje:

Sårpleje – fase 1: Den inflammatoriske fase: Den inflammatoriske fase begynder med skaden eller såret selv. Her har man blødning, umiddelbar forsnævring af blodårerne, koageldannelse (når blod størkner, og blødning stoppes) og udløsning af en række forskellige kemiske substanser i såret, der starter selve helingsprocessen. Specialiserede celler renser såret over flere dage. I forbindelse med sårpleje handler det her om, at standse blødningen (f.eks. vha. plaster eller bandage)

Sårpleje – fase 2: Den proliferative fase: Efterfølgende starter den proliferative fase, hvor et netværk af celler dannes. I dette netværk dannes nye hudceller og blodårer. Det er de nye små blodårer, kaldet kapillærer, der giver et helende sår sin lyserøde eller lilla-røde farve. Kapillærerne forsyner de genopbyggende celler med oxygen (ilt) og næringsstoffer. Herved understøttes væksten af nye celler samt produktionen af protein (primært kollagen). Kollagen skaber en slags “grobund” for opbyggelse af det nye væv. Kollagen er den dominerende substans i det endelige ar. Omkring sårpleje skal man her holde såret tildækket og tørt – men sørge for rigeligt med ilttilførsel.

Sårpleje – fase 3: Genformingsfasen: Denne fase begynder efter 2-3 uger. Grobunden (kollagen) bliver mere og mere struktureret, hvilket gør vævet stærkere. Blodårernes densitet (tæthed) falder og såret mister sin lyserøde farve. Over en periode på ca. 6 måneder tiltager sår-området i styrke og genvinder i enden 70% af den styrke, som uskadet hud har. Vedr. sårpleje er såret nu i et stadie, hvor det almindeligvis ikke behøver tildækning – men man skal stadig være nænsom og skåne såret.

Sårpleje – fase 4: Epitelialisering: Den fjerde og sidste fase, hvor de nye hudceller “lægges” – også kaldet epitelial. Huden danner en barriere mellem de ydre omgivelser og kroppen. Det primære formål med dette lag; at beskytte mod tab af kropsvæske og bakteriers indtrængen. Rekonstruktionen af dette lag begynder inden for et par timer, efter at såret er opstået, og er færdigt 24-48 timer efter – forudsat at såret er helt rent og evt. syet. Åbne sår tager typisk 7-10 dage om at hele, fordi den inflammatoriske fase er forlænget (hvilket i øvrigt forværrer ardannelse). Ardannelse forekommer som regel, når skaden rækker dybere end det dybeste hudlag (dermis). Denne fase overlapper de andre faser i forløbet, og når den er endt, er såret helet – dvs. sårpleje i denne fase er indbefattet i de andre faser (se ovenstående).

Rygning er en faktor, der får ovenstående processer til at gå langsommere. Det skyldes at tobak indeholder kulilte som besværliggør kroppens evne til at transportere blod med ilt rundt i kroppen og ind i de små blodkar, hvor såret heler.

Hudafskrabninger og rifter kræver almindeligvis ingen videre sårpleje – blot at man holder dem rene ved at vaske dem 4 gange om dagligt med vand og evt. sæbe. Sårene tildækkes evt. med plaster. Dybe sår og læsioner kræver som regel professionelt tilsyn og sårpleje.

Ved mindre sår som kan klares i hjemmet, bør følgende udgøre sårplejen:

• Stop blødningen: hvis ikke blødningen vil stoppe, kan man påføre et rent plaster og evt. trykke området ned i ca. 10 min.

• Rens såret: vand under tryk er den bedste måde at rense et sår på og er essensen i sårpleje. Anvend enten strålen fra vandhanden eller fra en håndholdt bruser. Sår bør renses i 10-15 minutter. Vær sikker på at fjerne al skidt og snavs. Skrub eller vask ikke sår (eller bid) – bare skyl og rens dem grundigt.

• Kontrollér hvornår du sidst fik en stivkrampevaccination.

Skrammer og hudafskrabninger er altid overfladiske, og kræver begrænset sårpleje. De dybere hudlag er fortsat intakte, og blødningen er meget svag og typisk forbundet med en smule svie. Denne type sår opstår som regel, hvis man gnider, eller skraber sig hårdt op ad noget (friktion) – f.eks. en rug overflade som asfalt. Nøgleordene omkring sårpleje af denne sårtype er: renlighed og ilt/luft – evt. plaster.

Rifter (herunder også hvis man har skåret sig) går igennem alle hudlag og ned i fedtvævet og evt. også dybereliggende væv. Blødningen er ofte mere livlig eller alvorlig. Hårde slag fra en stump genstand (uden kanter – f.eks. en kølle), fald på hårde overflader eller kontakt med skarpe genstande er de mest almindelige årsager til rifter. Sårplejen bør bestå i, at man holder riften ren, tør, tildækket med plaster og bandage og sørger for ilttilførsel. Meget dybe og/eller lange rifter kan kræve sting (skal sys af en læge/sygeplejerske).

Stiksår skyldes generelt spidse eller skarpe genstandes indtrængen i huden. De mest almindelige tilfælde er, hvis man træder på et søm, bliver stukket dybt af en nål eller af en kniv. Blødningen er almindeligvis minimal, og nogle gange er det svært endda at få øje på såret. Sårplejen består i, at sikre at der ikke er urenheder i såret (hvis man stikkes af en rusten kniv f.eks., er faren for blodforgiftning overhængende). Herudover bør såret tildækkes, hvis det bløder. Ved denne sårtype er sårplejen minimal, idet helingsprocessen er 99% afhængig af kroppen.

Menneskebid og dyrebid kan være stiksår eller rifter eller en kombination af begge. Disse sår er altid kontaminerede (forurenede) af spyt, og kræver ekstra sårpleje. Man bør i øvrigt altid opsøge læge eller tage på skadestuen, hvis man er blevet bidt af andet end insekter. I værste fald kan man risikere at få stivkrampe. Kontrollér derfor altid om, du har fået en stivkrampevaccination.

Følgende produkter anbefales til sårpleje:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales til sårpleje

Relevante artikler: tryksår, stivkrampe