Blæner

Sidst redigeret af redaktionen den 10.12.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

En blæne på en fod

Her ses en blæne

Følgende produkter anbefales til forebyggelse og behandling af blæner:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales til behandling af blæner

Hvad er blæner?

En blæne er en lille ansamling af væske ophobet i en lomme under det yderste hudlag (epidermis).

Denne væskeansamling fungerer som en støddæmper for det underliggende væv, der således beskyttes mod yderligere skade. Herved får det beskadede område – hvad enten det er udsat for friktion, klemning, ekstreme temperaturer, kemikalier eller infektion – gunstige vilkår for at hele.

De fleste blæner er fyldt med en klar væske kaldet talg. Desuden kan blæner også indeholde blod (blodvabler) eller pus ved infektion.

Blæner dannes lettere på fugtig hud end på tør hud. Af den grund har blæner gode vækstvilkår under varme forhold.

Såvel blæner som kalluser kan føre til mere alvorlige komplikationer såsom kronisk sårdannelse (alceration) på fødderne samt infektion. Dette gælder især når føleevne og blodcirkulation er forringet som i tilfælde af diabetes og nervebeskadigelse (neuropati).

Blæner kaldes også ofte blister, after eller blegner. Alle disse synonymer kan til tider godt være forvirrende.

Hvordan opstår de?

Normalt er blæner forårsaget af følgende faktorer:

  • Intens gnidning (friktion): Gnidning kan føre til blæner, hvis friktion af huden fortsætter længe nok. Den mest hyppige årsag til blæner ved friktion af huden er brugen af nyt fodtøj, der skal gås til. I det hele taget findes blæner navnligt på hænder og fødder, da disse er mest modtagelige for friktion ved fysisk aktivitet. Mindre agressiv gnidning over en længere periode kan resultere i dannelsen af brusklignende væv (kallus).
  • Klemning: En blodvabel opstår som regel, når en lille blodåre i nærheden af hudens overflade går i stykker, hvorved blod siver ud imellem hudlagene. Dette sker, når huden presses eller klemmes hårdt. Forskellen på almindelige vabler og blodvabler er, at blodvabler opstår i inderhuden, mens almindelige vabler opstår i yderhuden.
  • Forbrændinger: Første- og andengradsforbrændinger kan danne blæner på huden.
  • Forfrysninger: Ligesom ved forbrændinger kan vævskader ved forfrysninger være årsag til dannelsen af blæner.
  • Kontakt med kemikalier: Dannelsen af blæner kan også skyldes hudkontakt med kosmetiske produkter, vaskemidler, rengøringsartikler og andre kemikalier. Også kaldet kontaktallergi.

Her er en liste med mere sjældne sygdomme, der involverer blæner:

  • Bulløs pemphigoid – en autoimmun kroninisk hudsygdom, som forårsager store, spændte blæner. Især ældre mennesker rammes af sygdommen.
  • Pemphigus – en alvorlig autoimmun hudsygdom, hvor blæner udvikles i tilfældet af klemning eller pres mod huden. Blænerne brister let og efterlader store smertefulde sår, som kan blive inficerede.
  • Dermatitis herpetiformis – en hudsygdom, som danner voldsomt kløende blæner; især på albuer, knæer, ryg og baller.
  • Bulløs dermatosis – en kronisk hudsygdom, der resulterer i blæner i ansigtet, munden og på kønsdelene.
  • Strålesyge – en sygdom som følge af ioniseret stråling på over 1000 milli Sv. En så stor mænge stråling kan ske ved eksempelvis radioaktivt affald, kernekraftulykker, atomvåben m.m.
  • Epidermiolysis bullosa – en fællesbetegnelse på sjældne hudsygdomme, hvor hudcellerne nedbrydes og små røde væskeholdige blæner manifesterer sig på huden. Epidermiolysis bullosa er en genetisk betinget hudsygdom, der findes i ca. 20 forskellige typer.

Der findes naturligvis andre årsager end ovenståede til at blæner opstår. I nogle tilfælde kan årsagen imidlertid ikke findes.

Forebyggelse af blæner

Der findes 3 måder hvorpå man kan undgå blæner:

  • Undgå forbrændinger
  • Undgå kontakt med kemikalier
  • Reduktion af gniding med huden

I det understående kan du læse mere om de 3 metoder.

Undgås forbrænding

Solcreme og anden beskyttelse mod solen bør benyttes på varme sommerdage med henblik på forebygge blæner forårsaget af solskoldning. Solskoldning kan medføre vaskulitis. Ligeledes kan andre varmeskader, som kontakt med ild eller en varm ovn, gryde eller stegepande giver blænder.

Undgås kontakt med kemikalier

Beskyttelseshandsker bør bæres ved brug af vaskemidler, rengøringsartikler og andre kemikalier, da disse kan fremkalde blæner. Man kan også beskytte sig selv ved at købe vaske- og rengøringsmidler med få kemikalier, eksempelvis ved at købe produkter med Svanemærket.

Undgå friktion mod huden

Blæner forårsaget af friktion kan forebygges ved at reducere gnidningen mod huden så meget, at blæner ikke længere kan dannes. I det følgende kan du læse om, hvordan blæner kan forebygges.

Blæner på fødderne kan forebygges ved at bære komfortable, velsiddende sko og rene strømper. Generelt udgør stive og dårligt-siddende sko – såsom høje hæle – en større risiko for dannelsen af blæner.

Blæner udvikles med størst sandsynlighed på fugtig hud. Derfor er det hensigtsmæssigt at skifte strømper ofte – i særdeleshed, hvis du har tendens til at svede fødder. Desuden er det vigtigt at sikre sig, at dine sko er gået ordentligt til, før du går lange ture eller tager på f.eks. vandreture.

Derudover kan blæner opstå på samme måde som brandsår – gennem hård friktion med en overflade. Dermed skal man være forsigtig med indendørs sports – eksempelvis badminton eller indendørs fodbold. Her kan man let få blæner, hvis man falder. I nogle tilfælde kan man beskytte sig med eksempelvis albue eller knæbeskytter.

Hvis skoen endnu ikke er gået ordentligt til, bør du beskytte det ømme område på huden ved at tape et beskyttende lag af plaster mellem den irriterede hud og fodtøjet for at forebygge blæner. Bandager, molskind og tape må gennemgående anvendes til foden dagligt i tilfældet af hudirritation ved friktion.

Blæner på hænderne undgås ved at bære handsker ved manuelt arbejde såsom gartnerarbejde, hvor haveredskaber såsom såsom skovl og hakke kan medføre store gnidninger på huden.

På kort sigt kan anti-friktionsmidler som f.eks. talkumpulver anvendes til at reducere gnidning mellem hud og beklædningsgenstande. Af den grund putter mange talkumpulver ind i sko og handsker for at forebygge blæner. Dette tiltag er dog uhensigtsmæssigt på lang sigt, da denne type smøringsmiddel absorberer fugt og derved øger gnidning. Ved øget gnidning øges samtidig sandsynligheden for dannelsen af blæner.

Sådan fjernes blæner

I reglen bør man ikke prikke hul på blæner, da de bløde blærer beskytter såret godt. Den intakte hud på blæner danner en naturlig barriere mod infektion. Ideelt set bør du vente til, at der går hul på blænen af sig selv – efter at huden under blænen er helet.

Desværre forekommer nogle blæner på steder, der er ukomfortable, når man bevæger sig.

Findes blænen f.eks. under fodsålen, kan du trykke hul på blæren med en steriliseret nål og lade væsken sive ud, således at blænen heles hurtigst muligt. Stik dog aldrig hul i selve blænen, men i kanten mellem blæren og den omkringliggende hud og ind, således at den overliggende hud forbliver intakt. Herved vil hullet hurtigt tætte sig selv, så du undgår, at den indvendige del af blænen bliver yderligere inficeret. Derefter bør du dække den punkterede blæne med et plaster for at undgå infektion.

Hvis der er gået hul på blænen, bør man lade den overflødige hud blive siddende. Blæners beskyttes bedst af deres egen hud. Pus og rød hud om såret er tegn på infektion.

Normalt forsvinder blæner af sig selv, medmindre der opstår en infektion. Hvis blænen sprækker, bliver huden langt mere sårbar, da der er tale om et åbent sår. I tilfælde af sprækkede blæner bør du desinficere såret, som straks bør tildækkes med et plaster eller bandage. Det er vigtigt, at plasteret eller bandagen ikke strammes for meget – herved undgås friktion.

Se evt. en oversigt over forskellige produkter mod blæner her

Blæner i munden

Blæner kan også opstå i munden, men er bedre kendt som blister i munden – se evt. artiklen blister i munden herom.

Anbefalede produkter

Følgende produkter anbefales til forebyggelse og behandling af blæner:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales til behandling af blæner

Relaterede artikler: tør hud, hård hud

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på blæner og blister?
Blæner er væskefyldte vabler på huden, mens blister typisk bruges om små sår eller vabler i munden, ofte forårsaget af irritation eller infektion.
Hvad kan blæner være tegn på?
Blæner kan skyldes friktion, forbrænding, allergi eller infektion. I munden kan blister opstå ved stress, bid eller virusinfektion.
Hvordan kommer man af med blæner?
Lad blæner hele naturligt, undgå at prikke dem, og hold området rent. Ved smerter kan man bruge kølende gel eller salve.
Er tandpasta godt mod blister?
Tandpasta kan irritere blister på grund af fluor eller skummemidler. Brug i stedet mild tandpasta eller mundskyl uden alkohol.
Hvordan føles HPV i munden?
HPV i munden kan give små, ufarlige udvækster eller sår på tunge, tandkød eller gane. De fleste mærker dog ingen symptomer.
Kan klorhexidin fjerne svamp?
Klorhexidin kan hjælpe mod bakterier og forebygge infektion, men virker ikke direkte mod svamp. Ved svamp bør man bruge antifungal behandling.
Hvad kan fremprovokere forkølelsessår?
Forkølelsessår udløses ofte af stress, sol, sygdom, hormonændringer eller nedsat immunforsvar.
Er mundskyl godt mod blister?
Mild mundskyl uden alkohol kan lindre smerter og holde munden ren, så blister heler hurtigere.