Akne behandling

Akne forekommer i forskellige sværhedsgrader og behandles derefter. Acne vulgaris er den mest almindelige type af akne og er generelt mild og overfladisk.
Cystisk akne derimod danner væskefyldte cyster i huden og påvirker de dybere hudvæv og efterlader ofte dybe ar.
Den mest effektive aknebehandling er at integrere alle 4 nedenstående strategier på én og samme tid i behandlingen.

Akne kan findes i flere forskellige sværhedsgrader og behandles derefter. Her ses akne hos en 14 årig dreng

(Klik på billedet for større version)

Følgende er meget effektive til behandling af akne:

Klik her for at se flere produkter, der anbefales til behandling af akne

Denne artikel handler udelukkende om behandling af bumser og akne – for information om årsagerne henvises til artiklen: bumser

Hvad er akne?

Bumser (acne vulgaris) er fællesbetegnelsen for adskillige hudsymptomer som følge af betændelse i og omkring en talgkirtel. Man anvender følgende betegnelser for symptomerne på akne:

Hvide/lukkede hudorme: små hvide eller hule bumser
Mørke/åbne hudorme: små sorte eller mørke prikker på huden.
Papler: betændte røde bumser uden gul top
Pustler: betændte røde bumser med gul top

Hudorme kaldes også komedoner på fagsprog – læs evt. mere om hudorme her

Sværhedsgrader af akne

Man opdeler akne i følgende sværhedsgrader:

Mild akne: Overfladisk ikke-betændt akne. Hudormer er til stede og mindre end 10 papler eller pustler findes i ansigtet.

Moderat akne: Overfladisk betændt akne. 10 – 40 hudorme samt 10-40 papler eller pustler i ansigtet.

Svær akne: Dyb papulo-pustuløs akne. Mere end 40 papler eller pustler i ansigtet. Desuden kan cystisk akne optæde, hvilket kan medføre ardannelse, hvis ikke aknen behandles. I nogle tilfælde forekommer akne fulminans også.

Cystisk akne

Den mest udbredte form for akne er acne vulgaris. Udover akne vulgaris findes også acne conglobata (nodulo-cystisk akne), som i daglig tale kaldes cystisk akne.

Cystisk akne medfører en kraftigere inflammation end mild akne og danner desuden væskefyldte knuder (en form for cyster) i huden.

I modsætning til almindelig akne påvirker cystisk akne de dybere hudvæv.

Cystisk akne har en tendens til at efterlade dybe ar, hvilket ikke er tilfældet ved milde tilfælde af akne.

Cystisk akne kan desuden fremtræde som svedkirtelbetændelse (hidrosadenitis) i hudområder, hvor sved opsamles i hårsække og svedkirtler. Disse områder er typisk:

Hovedbunden
Armhulerne
Bagdelen
Skridtet

Herudover findes også acne fulminans, hvilket er en mere alvorlig form for akne, idet den ledsages af feber og ledsmerter.

Forekomst på kroppen

Akne og bumser optræder især på områder af huden, hvor der en høj koncentration af hårsække (follikler). Læsioner af akne (ar efter bumser) forårsages af ændringer i hudstrukturer, der indeholder en hårsæk og dens associerede talgkirtel – ændringer, som kræver en androgen stimulation.

Talgknopper er talgkirtler, vi har overalt på huden. Deres funktion er at holde huden og hårsækkene let fedtet samt at beskytte og smidiggøre den. Nogle gange kan der gå betændelse i talgkirtlerne, hvilket manifesterer sig i form af akne.

Følgende områder på kroppen har en høj koncentration af talgholdige hårsække og er derfor i særdeleshed eksponeret for akne:

Hovedbunden
Ansigtet
Øverste del af nakken
Øverste del af brystet
Ryggen
Skuldrene

Følgende områder på kroppen rammes oftest af akne:

Hovedbunden
Ansigtet
Den øverste del af nakken

Herudover opstår akne ofte på den øverste del af brystet, ryggen og skuldrene.

Læsioner på overarmene er normalt ikke akne, men i stedet hudsygdommen Keratosis Pilaris. Denne hudsygdom manifesterer sig i form af røde knopper og kan derfor let forveksles med akne, men i modsætning til akne er disse er ikke talgknopper.

Behandling af akne

Der findes mange produkter til behandling af akne, men mange er uden effekt. Generelt set kan det siges, at succesfulde behandlinger viser beskedne forbedringer inden for de første par uger – først efter et 2-3 måneder begynder huden at udjævne sig.

Produkter der anbefales til behandling af akne, kan ses her

De fleste behandlinger der lover betydelige forbedringer allerede efter et par uger, er i det store hele skuffende. Dog kan korte intensive behandlinger med kortison give hurtige resultater.

Der findes generelt 4 forskellige strategier til behandling af akne:

At forhindre blokering af porerne
At nedkæmpe bakterien Propionibacterium Acnes
At bruge anti-inflammatoriske midler
At anvende hormonel manipulation

De bedste behandlingsformer forstår at integrere samtlige tilgange i ét behandlingsforløb. I mange tilfælde kan denne kombination af behandlinger reducere omfanget og sværhedsgraden af akne.

Til gengæld er der en tendens til, at jo mere effektive behandlingerne er, destro større er risikoen for bivirkninger. Derfor er der ofte behov for en del kontrol. Mange akne-ramte konsulterer lægen, før de beslutter sig for, hvilken behandling de vil anvende (hvilket tilrådes).

Der er en række af behandlingsformer, der har vist sig at være effektive:

Hygiejne: Grundig vask og hudpleje kan hjælpe med at fjerne bakterier og olier, som forårsager akne – men det modvirker hverken talgproduktionen i talgkirtlerne eller vækstbetingelserne for bakterien P. Acnes. Det er altid vigtigt at vaske hænder, før man rører et akne-inficeret område, da dette kan forebygge overflyttelsen af bakterier fra en kropsdel til en anden del af kroppen.

Antibiotika: Antibiotika såsom erytromycin, clindamycin (dalacin) og tetracyklin dræber bakterier, der bor i de blokerede follikler. Desværre er der risiko for at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika.

Bakteriedræbende produkter – Håndkøbsprodukter der indeholder Benzoylperoxid kan bruges til mild og moderat akne. Gél eller creme med Benzoylperoxid smøres ind i porene to gange dagligt over det akne-ramte område. Udover at opløse den keratin, der blokerer porerne, forebygger Benzoylperoxid nye akne-læsioner ved dræbe P. Acnes bakterien.

I modsætning til antibiotika har benzoylperoxid den fordel, at det er et stærkt oxidationsmiddel og derfor ikke medfører bakteriel resistens.

Benzoylperoxid forårsager dog tørhed, lokal irritation og rødme. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at anvende en lav koncentration af benzoylperoxid (2,5%) for ikke at udtørre huden.

Andre bakteriedræbende produkter inkluderer triclosan eller klorhexidin. Disse produkter betragtes som mindre effektive end benzoylperoxid, men har til gengæld færre bivirkninger.

Herudover findes der en række nyere produkter, der viser lovende resultater – som f.eks. forskellige naturprodukter eller varmebehandling