Kold lungebetændelse

Her ses bakterien “Mycoplasma pneumoniae” – den hyppigste årsag til kold lungebetændelse

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklerne symptomer på kold lungebetændelse og kold lungebetændelse hos ældre

Kold lungebetændelse kaldes også atypisk lungebetændelse eller atypisk pneumoni og er en lidt diffus betegnelse, der kan dække over flere infektioner og inflammatoriske tilstande i lungerne (med forskellige årsager). Kold lungebetændelse er derfor ikke en specifik diagnose.

På engelsk findes mere end 10 forskellige betegnelser for de forskellige former for lungebetændelse, hvilket meget fint illustrerer det mangelfulde i den forsimplede inddeling almindelig lungebetændelse og kold lungebetændelse.

Selve udtrykket kold lungebetændelse stammer fra lægevidenskabens ældre dage, hvor man udsatte blodprøverne for kulde for at se om de var inficerede.

Sygdommen kan i øvrigt udvikle sig til en almindelig lungebetændelse (pneumoni) – dette sker dog kun i ca. 10% af tilfældene.

Kold lungebetændelse adskiller sig fra almindelig lungebetændelse, idet den ikke forårsages af de samme patogener som den almindelige lungebetændelse – dvs. de sygdomsfremkaldende organismer og omstændighederne hvorunder smitten sker såvel som symptomer og diagnose er forskellige ved de to typer lungebetændelser (selvom flere af de samme bakterier og virus kan forårsage begge sygdomme – i disse tilfælde vil det typisk være symptomerne, der gør forskellen ved diagnosen).

De bakterier, der typisk forårsager den almindelige lungebetændelse, er:

• Streptococcus pneumoniae
• Haemophilus influenzae
• Moraxella catarrhalis

– Læs evt. mere om den almindelige lungebetændelse her

Bakterierne der typisk forårsager kold lungebetændelse findes nedenfor.

Kold lungebetændelse skyldes typisk bakterier, men også svamp og virus kan forårsage sygdommen. Ofte kan kold lungebetændelse desuden opstå som følge af en anden sygdom – som f.eks. forkølelse eller influenza. I tilfælde hvor kold lungebetændelse opstår uafhængigt af andre sygdomme kaldes dette primær atypisk pneumoni.

Følgende bakterier er de mest almindelige årsager til kold lungebetændelse:

• Mycoplasma pneumoniae: denne bakterie er den hyppigste årsag til sygdommen. Den adskiller sig fra andre bakterier på flere områder – bl.a. ved at den mangler en cellevæg. Kold lungebetændelse forårsaget af mycoplasma forekommer hyppigst hos mennesker i alderen 5-20 år, men er mest alvorlig hos ældre mennesker. Læs evt. om kold lungebetændelse hos ældre her

• Chlamydophila pneumoniae: tidligere kaldet Chlamydia pneumonaie og den næsthyppigste årsag til kold lungebetændelse. Bakterien kan også forårsage sygdomme som f.eks. svælgkatar (pharyngitis) og bronkitis.

• Legionella pneumoniphila: forårsager en alvorlig form for kold lungebetændelse med en høj dødelighed (op til 10-20% under epidemier), der også kaldes legionærsyge.  I Danmark findes mellem 100-150 tilfælde af legionærsyge årligt.

Mere sjældne årsager til kold lungebetændelse inkluderer:

• Coxiella burnetti: bakterien er meget modstandsdygtig overfor miljømæssige faktorer såsom høje temperaturer, UV-lys m.fl. hvilket gør den meget hårdfør. Coxiella burnetti er årsagen til en såkaldte Q-feber, som er en sygdom, der typisk rammer husdyr som kvæg, får osv.

• Francisella tularensis: en meget virulent (sygdomsfremkaldende) bakterie, der bl.a. andet kan stamme fra flåtbid. Bakterien kan – udover kold lungebetændelse – medføre såkaldt harepest (tularæmi), som dog er en relativt sjælden sygdom i Danmark.

• Chlamydophila psittaci: kaldes også papegøjesyge eller ornitose og stammer typisk fra kontakt med fugle – patienter med denne form for kold lungebetændelse er derfor ofte mennesker, der dagligt er i kontakt med fugle (som f.eks. ansatte i en dyrehandel).

• Chlamydophila trachomatis: er ligesom alle de andre bakterier ovenfor gram-negative bakterier (med undtagelse af Mycoplasma pneumoniae). Babyer kan smittes med C. Trachomatis under fødslen og behandlingen foregår typisk vha. antibioka som azithromycin, erythromycin eller tetracyclin.

Herudover kan følgende organismer i sjældne tilfælde forårsage kold lungebetændelse:

• Svamp
• Protozoer (encellede organismer der f.eks. inkluderer amøber)
• Virus inklusive:
  • Parainfluenza
  • Influenzavirus
  • Adenovirus
  • SARS (severe acute respiratory syndrome)
  • RSV (respiratorisk syncytialvirus)
  • Mæslinger

Alle ovenstående bakterier, svamp, virus og protozer (plus parasitter) kan desuden være årsag til den almindelige lungebetændelse (pneumoni).

Kold lungebetændelse er meget smitsomt og smitter i de fleste tilfælde fra menneske til menneske. Derfor er sygdommen mest almindeligt om efteråret og om vinteren, hvor man – pga. kulden og vejret – har en tendens til at opholde sig mere indendøre end ellers (hvilket gør omstændighederne for smitte bedre).

Selve smitten sker via små dråber, der er fyldt med de bakterier eller virus, der udløser sygdommen. Varigheden, fra man smittes til man bliver syg, er typisk 2-3 uger.

Lungebetændelse forårsaget af legionella er den eneste variant af kold lungebetændelse, der ikke smitter fra menneske til menneske – den forekommer typisk i epidemier (“sygdomsudbrud” i befolkningen) og smitter i stedet via aerosoler (luftbårne partikler).

Kold lungebetændelse, forårsaget af Mycoplasma pneumoniae, smitter dog fra menneske til menneske samtidig med, at den har en tendens til at forekomme i epidemier, der rammer større dele- eller hele landet. Dette kan muligvis være en del af forklaringen på, at Mycoplasma pneumoniae er den primære årsag til sygdommen.

Den seneste epidemi i Danmark var i 2010/2011, hvor SSI (Statens serum institut) den 01. december 2010 bekræftede, at vinterens mange tilfælde af kold lungebetændelse havde udviklet sig til en landsdækkende epidemi.

• Varigheden af en kold lungebetændelse er normalt 4-6 uger – varigheden af en almindelige lungebetændelse er ca. 2-4 uger (med behandling)

• Hosten varer typisk 2-4 uger. At hosten forsvinder er et tegn på bedring, men dette betyder imidlertid ikke, at sygdommen er helt ude af kroppen

• Hvis sygdommen skyldes en virusinfektion kan varigheden være længere end ellers

Diagnosticering af kold lungebetændelse foregår typisk på vha. af følgende:

• Evaluering af patientens symptomer
• Røntgenundersøgelse
• Undersøgelse med stetoskop
• Podning af svælget der sendes til analyse
• Blodprøver

I mange tilfælde baserer diagnosen desuden på udelukkelse af andre årsager – dvs. man undersøger for f.eks. almindelig lungebetændelse, bronkitis osv. udelukker disse og stiller herefter diagnosen kold lungebetændelse.

Behandlingen af kold lungebetændelse afhænger af årsagen; hvis sygdommen skyldes en bakteriel infektion, kan denne behandles vha. speciel antibiotika såsom azithromycin, erythromycin eller tetracyclin (ikke almindelig penicillin).

Skyldes sygdommen derimod virus, er der ingen umiddelbar behandlingsmulighed (udover almindelig hjemmepleje).

Fælles for behandlingen alle tilfælde er, at følgende råd og forholdsregler kan og bør tages:

• Vask hænder ofte
• Hold dig hjemme
• Undgå tobaksrøg
• Luft ud i hjemmet
• Drik rigeligt vand
• Få tilstrækklig søvn
• Tag evt. vitamintilskud

Herudover kan følgende bruges til at undgå fremtidige tilfælde af sygdommen:

• Spis sundt
• Dæk munden og næsen til når du nyser
• Hold dig i god fysisk form

Relaterede artikler: varighed og behandling af lungebetændelse, symptomer på lungebetændelse