Lungebetændelse – varighed og behandling

 

 

Lungebetændelse (der behandles) har typisk en varighed på 2 til 4 uger – varighed såvel som behandling afhænger imidlertid af den underliggende årsag til lungebetændelsen. På billedet ses bakterier der nedkæmpes vha. antibiotika – som det er tilfældet ved nogle typer lungebetændelse

 

OBS: Denne artikel omhandler udelukkende varighed og behandling af lungebetændelse – for information om årsager og symptomer på lungebetændelse henvises til artiklerne:

 

• Årsager til lungebetændelse
• Symptomer på lungebetændelse

 

 

 

Varighed af lungebetændelse

 

• Med behandling er varigheden af de fleste typer lungebetændelse typisk 2-4 uger

 

• Kold lungebetændelse har en varighed på ca. 4-6 uger (før fuldstændig helbredelse)

 

• Lungebetændelse der skyldes virusinfektioner, kan have en længere varighed end øvrige typer

 

• Dødeligheden i den vestlige verden er omkring 5% – hvor den i visse udviklingslande er væsentligt højere. Det er særligt ældre, mennesker med KOL eller mennesker med kronisk nedsat immunforsvar, der er i højrisikogruppen ifm. lungebetændelse.

 

 

Diagnose

 

I Danmark er det primært de såkaldte pneumokokker (Streptococcus pneumonaie) der forårsager lungebetændelse, hvor det i udlandet kan være mange andre.

 

Derfor er det også vigtigt at man oplyser sin læge om eventuelle udlandsophold i forbindelse med diagnosticering og behandling af lungebetændelse.

 

Indledningsvist kan lægen mistænke lungebetændelse på baggrund af patientens sygdomshistorik samt en fysisk undersøgelse. Herudover kan følgende undersøgelser anvendes:

 

• Røntgenundersøgelse: Denne anvendes til at bekræfte tilstedeværelsen af lungebetændelse, bestemme sygdommens omfang samt finde infektonens placering.

 

• Blodprøve: En blodprøve kan bruges til at måle antallet af hvide blodlegemer samt at undersøge for tilstedeværelsen af fremmede organismer. Blodprøven anvendes typisk til at give et indblik i, hvor omfattende lungebetændelsen er. Læs evt. mere herom i artiklen blodprocent.

 

• Spytprøve: En spytprøve kan anvendes til at finde ud af hvilken organisme, der forårsager lungebetændelsen. Spytprøven kan kun bruges til at identificere bakterier eller svamp – ikke vira eller parasitter – som årsag til lungebetændelsen.

 

I nogle tilfælde foretager man desuden en supplerende undersøgelse af luftrørene (såkaldt bronkoskopi) til at finde væskeansamlinger omkring lungerne (pleuravæske/pleuraeffusion).

 

Dette kan resultere i, at patienten skal behandles vha. såkaldt thoracentese og evt. pleurabiopsi (for at trække væske ud af pleura). Disse procedurer kan efterfølgende nødvendiggøre ultralydsundersøgelser for at undgå komplikationer.

 

 

Behandling af lungebetændelse

 

Hvilken behandlingsform der egner sig bedst til behandling af lungebetændelse afhænger af følgende faktorer:

 

• Patientens alder
• Patientens generelle helbredsmæssige tilstand og eventuelt kroniske sygdomme, der nedsætter immunforsvaret
• Om patienten har vejrtrækningsproblemer og lungernes generelle sundhedstilstand
• Hvilke(n) organismer der forårsager lungebetændelsen
• Smittevejen (under hvilke omstændigheder patienten er blevet smittet)

 

I de fleste tilfælde er antibiotika, hvile, smertestillende medicin i håndkøb samt et tilstrækkeligt væskeindtag nok til at bekæmpe lungebetændelse.

 

Behandling af lungebetændelse kan – afhængig af årsagen – inkludere:

 

• Medicin – inklusive:
  • Antibiotika
  • Antivirale midler
  • Febernedsættende medicin
  • Hostemedicin (selvom der er tvivl om hvorvidt hostemedicin har en afhjælpende effekt på lungebetændelse eller ej)

• Hospitalsindlæggelse – hvilket typisk er nødvendigt hvis:
  • Symptomerne ikke forbedres ved hjemmepleje
  • Smitten er sket på et hospital
  • Man er ældre (typisk over 65 år)
  • Man er forvirret (konfus)
  • Vejrtrækningen er hurtig
  • Blodtrykket falder
  • Man har behov for assistance til vejrtrækning
  • Der opstår komplikationer

 

 

Hvad kan jeg selv gøre?

 

Hvis man har lungebetændelse kan følgende forholdsregler og råd hjælpe til, at fremskynde helingen og mindske risikoen for komplikationer:

 

• Få rigeligt med søvn
• Bliv hjemme fra arbejde eller skole indtil hoste ophører og kropstemperaturen normaliseres
• Drik masser af væske – især vand
• Følg lægens instruktioner og tag al medicin som anbefalet
• Er du i højrisiokozone for komplikationer ifm. lungebetændelse, så sørg for at søge akut lægehjælp

 

 

Vaccination mod lungebetændelse

 

Der findes flere forskellige vaccinationer, der kan hjælpe til at undgå lungebetændelse, fordi der findes adskillige fremmede organismer, der kan forårsage lungebetændelse. Vaccinationerne inkluderer følgende:

 

• Vaccination mod lungebetændelse (især for ældre mennesker eller mennesker der har fået fjernet milten)
• Influenzavaccinationer
• Børnevaccinationer

 

Herudover kan man ved at minimere risikoen for generelle luftvejsinfektioner samtidig minimere risikoen for lungebetændelse. Dette gøres ved at beskytte sig mod alle slags fremmede organismer – som f.eks. ved at:

 

• Vaske hænder ofte
• Undlade at ryge
• Holde sig i god fysisk form
• Få tilstrækklig søvn
• Spise sundt
• Holde sig hjemme når man er ved at blive syg eller er syg
• Dække munden og næsen til når man nyser
• Lufte ud i hjemmet (herved mindskes koncentrationen af bakterier og virus i hjemmet)

 

 

Fakta

 

• Lungebetændelse er den primære dødsårsag hos børn på verdensplan

 

• Det estimeres at lungebetændelse dræber 1,6 mio. børn hvert år – flere end AIDS, malaria og tuberkolose tilsammen

 

• Lungebetændelse kan forårsages af virus, bakterier, parasitter eller svamp

 

• Lungebetændelse kan undgås vha. vaccinationer, tilstrækkelig ernæring og ved at tage højde for miljømæssige faktorer

 

• Lungebetændelse kan behandles med antibiotika, men mindre end 20% af de børn der har lungebetændelse, modtager den fornødne antibiotika