Lungernes funktion og anatomi

Her ses en oversigt over lungernes anatomi

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: bronkier

Lungerne (pulmones) er nogle fascinerende organer, der udfører en lang række vitale funktioner hvert eneste sekund af vores liv.

Åndedrættet er lungernes absolut vigtigste funktion. Ved hvert enkelt åndedrag absorberer lungerne ilt og fjerner kuldioxid. Denne gasudveksling er et af de specielle kendetegn ved lungernes funktion.

Lungernes hovedsaglige funktion er basalt set at transportere ilt (oxygen) fra atmosfæren videre ind i blodomløbet samt at frigøre kludioxid fra blodomløbet ud i atmosfæren.

Denne funktion er praktisk talt omvendt hos planter, der vha. fotosyntese transporterer kuldioxid fra atmosfæren ind i planten, og udskiller ilt (som affaldsstof) ud i atmosfæren.

Luften vi indånder via lungerne, indeholder ilt (oxygen) som er essentielt for vores eksistens. Ilten trænger ned i lungerne via luftrøret (trachea), som forgrenes i i to hovedrør (hovedbronkier), der hver især forsyner højre og venstre lunge med ilt.

Hver af hovedbronkierne forgrenes ud i de mindre bronkier (også kaldet bronkietræet). Bronkierne forgrenes videre ud i de endnu mindre bronkioler. Der findes mere end 100.000 bronkier og bronkioler i lungerne.

Det sidste led i kæden er de såkaldte alveoler, som også kaldes lungeblærerne på dansk. Sammenholdt med bronkierne og bronkiolerne er alveolerne de absolut mindste og måler således mindre 0,3 mm. i diameter. Der findes mere end 300 millioner alveoler i vores lunger, og alle disse spiller en væsentlig rolle i lungernes funktion.

Lungerne har en meget kompleks anatomi, idet de har ligeså komplekse funktioner.

Lungerne er placerede i menneskets brysthule – også kaldet thorax. Forbindelsen mellem brysthulen og lungerne kaldes lungehinden (pleura). Den højre lunge er større end den venstre lunge, fordi hjertet er placeret i venstre side.

En væsentlig del af lungernes anatomi, er deres størrelse. Overfladen er enorm – større end hudens overflade. Hvis man udglattede alle alveoler, bronkier osv. ville de kunne dække mellem 70-100 kvadratmeter (afhængig af individet).

Fordi væggene i alveolerne er 50 gange tyndere end papir, og bl.a. består af flere millioner små blodkar (kapillærer), er der en nem udveksling af ilt og kuldioxid mellem kroppen og omverdenen.

Mennesket er i stand til kun at leve med én lunge – i dette tilfælde tager den tilbageblevne lunge over og kompenserer for den manglende.

Lungerne har også en funktion i forbindelse med kroppens i immunforsvar, der har til opgave at beskytte kroppen mod fremmede organismer. Næsen og munden udgør den første forsvarslinie i den respiratoriske del af immunforsvaret, og lungerne fungerer som den anden forsvarslinie.

Inhalerede partikler (såsom røg eller forurening) og inficerende organismer (såsom bakterier og vira) passerer munden og næsen, og ender i lungerne.

Slim, der produceres i lungerne, kan indfange disse fremmedlegemer og hjælper de hvide blodlegemer (makrofager og neutrofiler) til at opsluge og tilintetgøre de skadelige organismer. Slimen i lungerne spiller en vigtigt rolle i forbindelse med lungernes immunforsvar.

Den bedste måde at rense lungerne for slim er: hoste. Der findes i luftvejene en masse små fimrehår kaldet cilier. Disse fimrehår hjælper til at bringe slimet op i luftvejene, så det kan hostes ud, eller sluges.

Når man ryger, ødelægges eller deaktiveres fimrehårene, hvilket resulterer i at tykke lag af slim ophobes i luftvejene. Dette betyder, at rygere har et væsentligt svagere immunforsvar samt at deres lungers funktion er nedsat.

For supplerende information om slim i lungerne henvises til artiklen: hoste med slim

Relaterede artikler: vejrtrækningsproblemer, lungeemboli, vand i lungerne (lungeødem), lungeemfysem