Blodforgiftning (sepsis)

Blodforgiftning skyldes en infektion i blodet, der forårsages af fremmede organismer – typisk bakterier

For supplerende information henvises til artiklen: Symptomer på blodforgiftning

Blodforgiftning – også kaldet sepsis – kan være en livstruende komplikation af en infektion og er derfor en alvorlig tilstand, der kræver lægetilsyn og ofte også hospitalsophold.

Selvom alle mennesker kan rammes af blodforgiftninger, forekommer de hyppigst – og er farligst – hos mennesker, der har svækket immunforsvar (typisk ældre mennesker eller patienter med sygdomme der undertrykker deres immunforsvar).

Det skønnes, at ca. 12.000 danskere årligt rammes af blodforgiftning, hvoraf omkring 2000 dør. Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed ville 1000 danskeres liv kunne reddes årligt, hvis personalet på hospitaler var bedre til at opdage og behandle symptomerne.

Læs om symptomer på blodforgiftning

Blodforgiftningen skyldes tilstedeværelsen af fremmede organismer (typisk bakterier) i blodet. Resultatet af disse bakteriers tilstedeværelse er, at kroppen udløser en inflammatorisk reaktion, som kan medføre, at nogle af de vitale organer svigter.

Hvis blodforgiftning udvikler sig til septisk shock, falder blodtrykket betydeligt, hvilket kan resultere i, at patienten dør.

Tidlig behandling af blodforgiftning – typisk med antibiotika og større mængder intravenøs væske – øger sandsynligheden for overlevelse.

Blodforgiftning opstår når kemikalier – der er frigjort i blodomløbet for at bekæmpe infektionen – udløser en inflammatorisk reaktion i hele kroppen (såkaldt systemisk inflammatorisk respons syndrom – SIRS).

Denne inflammation skaber mikroskopiske blodpropper, der kan forhindre næringsstoffer og og ilt fra at nå kroppens organer (pga. et fald i blodtrykket), hvilket kan medføre, at disse ikke fungerer korrekt.

Selvom enhver form for infektion kan føre til blodforgiftning, er de mest sandsynlige årsager:

• Lungebetændelse
• Intra-abdominale infektioner
• Nyreinfektioner
• Infektioner i blodomløbet (bakteriæmi)

De fremmede organismer der kan forårsage blodforgiftning inkluderer:

• Bakterier (den primære årsag til blodforgiftninger)
• Virus
• Svamp
• Parasitter

Ovenstående organismer kan befinde sig blodet, urinen, lungerne, huden og andre vævstyper forud for- og under en blodforgiftning.

Blodforgiftning er farligst og hyppigst forekommende hos mennesker med et svækket immunforsvar, hvilket bl.a. kan hænge sammen med følgende faktorer:

• Sygdomme (patienter med AIDS, diabetes osv.)
• Patienter med større skader (som f.eks. forbrændinger)
• Behandling (f.eks. kemoterapi)
• Medicin (nogle medicintyper undertrykker immunforsvaret)
• Alder (meget gamle eller meget unge mennesker har et svagere immunforsvar end andre)
• Præmatur (for tidligt fødte mennesker har et svagere immunforsvar end andre)
• Patienter der i forvejen er meget syge og f.eks. allerede er indlagt på et hospital
• Patienter der har katetre, drop, luftvejsslanger eller andre former for invasivt udstyr

I takt med at en blodforgiftning forværres, hæmmes blodtilløbet til vitale organer som f.eks. leveren, lungerne, nyrerne, hjernen og hjertet. Blodforgiftning kan også bevirke, at blodpropper dannes i organerne og lemmerne (armene, benene, fingrene og tæerne), hvilket kan føre til forskellige grader af organsvigt og vævsdød (koldbrand).

De fleste mennesker overlever og kommer sig over milde tilfælde af blodforgiftning , men dødsraten for alvorlige tilfælde af blodforgiftning eller septisk shock er tæt på 50%.

Det kan være svært at diagnosticere blodforgiftninger, fordi deres symptomer kan minde om symptomerne på andre sygdomme og tilstande. I de fleste tilfælde anvender man flere forskellige undersøgelser og tests for at stille diagnosen – disse prøver kan inkludere:

• Blodprøver og bloddyrkning
• Dyrkning af andre kropsvæsker som f.eks. urin
• Røntgenundersøgelse
• CT scanning (computer tomografi)
• MR scanning (magnet resonans scanning)
• Ultralyd (ultralydsscanning)

Bakteriæmi betyder, at der er levende bakterier til stede i blodet (hvilket ikke er normalt hos mennesket).

Betegnelsen bakteriæmi bliver dog ofte brugt synonymt med blodforgiftning eller sepsis, hvilket er en smule misvisende, idet bakteriæmi ikke fortæller noget om kroppens reaktion på bakterierne i blodet.

Der er først tale om en blodforgiftning, når kroppen reagerer inflammatorisk på bakterierne. Det er desuden også først her, at man – på baggrund af symptomerne og diagnosticerende undersøgelser – kan stille diagnosen sepsis og vurdere sværhedsgraden af denne.

Ved milde tilfælde af blodforgiftninger vil man almindeligvis – efter man har frem til, hvilken bakterie der forårsager infektionen – behandle patienten med én enkelt type antibiotika.

Varigheden af behandlingsforløbet kan være alt fra 1 til 5 uger – afhængig af bakterietypen og patientens overordnede helbredsmæssige tilstand.

I alvorlige tilfælde af blodforgiftning øges sandsynligheden for overlevelse betydeligt, hvis patienten kommer i behandling tidligt. Patienter med alvorlig blodforgiftning skal hospitalsindlægges og overvåges nøje.

Intravenøs væsketilførsel er normalt første skridt i behandlingen af blodforgiftning (sepsis). Væsken sikrer at blodomløbet holdes i gang. Sammen med væsken skal man typisk have flere forskellige typer antibiotika – og når bakterien der forårsager infektionen er identificeret, vil man ofte kunne nøjes med 1-2 typer antibiotika.

Hvis ikke den intravenøse væske kan holde blodomløbet i gang (blodtrykket oppe), kan man give patienten medicin, der får blodkarrene til at trække sig sammen og dermed øger blodtrykket.

Afhængig af blodets og patientens tilstand tilfører man muligvis også blod, ilt, insulin, immunregulerende midler, kortikosteroider, smertestillende midler osv.

I nogle tilfælde kan operation desuden være aktuelt. Dette gælder især, hvis der er bakteriefyldte bylder til stede (som netop kan fjernes ved operation).