Koldbrand (gangræn)

 

 

Koldbrand i en fod

(Klik på billedet for større version)

 

 

 

Hvad er koldbrand?

 

Koldbrand hedder på fagsprog gangræn og er det samme som vævsdød (engelsk: gangrene, latin: nekrose). I lægesprog bliver koldbrand kaldt gangrene.

 

Koldbrand opdeles i to kategorier:

 

• Tør koldbrand – når vævet langsomt uddør, og der ikke er en bakteriel infektion tilstede.
• Våd eller fugtig koldbrand – opstår typisk i et åbent sår eller i en læsion og er altid inficeret af bakterier.

 

Den værste type koldbrand er gasgangræn, som udvikles almindeligvis i læsioner (større åbne sår). Gasgangræn adskiller sig bl.a. fra de andre typer koldbrand ved, at såret inficeres af en bestemt bakterie, der lever i jord.

 

 

Årsager

 

Koldbrand opstår, når en legemsdel mister blodtilførslen (blodforsyningen). Denne situation kan opstå pga. en skade, infektion osv. Man har en højere sandsynlighed for at få koldbrand, hvis man har:

 

• En alvorlig skade
• En blodkarsygdom (som f.eks. åreforkalkning)
• Diabetes
• Et svagt immunforsvar (f.eks. pga. HIV eller kemoterapi)
• Gennemgået en operation for nylig

 

 

Symptomer på koldbrand

 

Symptomerne afhænger af placeringen og årsagerne til koldbrand. Hvis huden er involveret, eller hvis koldbranden er tæt på huden, kan symptomerne være:

 

• Misfarvning (blå eller sort hvis hud er ramt – rød eller orange hvis området under huden er ramt)
• Ildelugtende afløbende væske (fra det ramte område)
• Følelsesløshed i det ramte område (hvilket kan efterfølge udtalte smerter i samme område)

 

Hvis det ramte område er inde i kroppen (som f.eks. koldbrand i galdeblæren eller gasgangræn), kan symptomerne inkludere:

 

• Forvirring
• Feber
• Gas/luft i vævet under huden
• Generel utilpashed
• Lavt blodtryk
• Vedvarende eller udtalte smerter

 

 

Diagnosticering

 

En læge kan diagnosticere koldbrand ud fra en fysisk undersøgelse. Herudover kan følgende tests og procedurer anvendes mhp. at diagnosticere koldbrand:

 

• Arteriogram (specielt røntgenundersøgelse for at se blokeringer i blodkar)
• Blodprøver
• CT-scanning
• Dyrkning af væv eller prøve af væske fra sår for at identificere bakterielle infektioner
• Undersøgelse af væv vha. mikroskop mhp. at finde celledød
• Kirurgisk indgreb mhp. at finde og fjerne dødt væv
• Røntgenundersøgelse

 

 

Behandling af koldbrand

 

Koldbrand kræver akut tilsyn og behandling. Generelt bør dødt væv fjernes for at sikre, at det omkringliggende kan hele og for at sikre mod yderligere infektion (og dermed mod at koldbranden breder sig).

 

Afhængigt af:

1) området hvori koldbranden er opstået

2) patientens generelle tilstand

3) årsagen til koldbranden

 

kan behandlingen inkludere:

 

• Amputation af legemsdelen, hvori koldbranden er opstået
• Nødoperation for at finde og fjerne dødt væv
• En operation for at forbedre blodforsyningen til området der er ramt af koldbrand
• Gentagende (adskillige) operationer mhp. at fjerne dødt væv (såkaldt debridering)
• Behandling i en intensiv behandlingsenhed (i tilfælde af flere patienter med koldbrand f.eks. efter en ulykke)

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis man har mistanke om koldbrand, bør man altid straks kontakte sin læge. I følgende tilfælde vil der være høj sandsynlighed for koldbrand:

 

• Et sår ikke heler
• Sår hyppigt forkommer i et bestemt område
• Der er ildelugtende udflåd fra et sår på din krop
• Man har vedvarende, uforklarlige smerter i et bestemt område
• Man har vedvarende, uforklarlig feber

 

 

Forebyggelse

 

Koldbrand kan kun undgås eller forebygges, hvis man er i stand til behandle vævet, inden det uddør.

 

Man bør behandle og overvåge sår omhyggeligt og undersøge dem for tegn på infektion. Hvis et sår ikke heler, kan det meget vel være et tegn på koldbrand.

 

Mennesker, der lider af diabetes eller blodkarsygdomme, bør regelmæssigt undersøge deres fødder for skader, infektioner eller ændringer i hudfarve og opsøge læge om nødvendigt.

 

Derudover spiller livsstilsfaktorer en rolle. Hvis man har en kost med et højt niveau af fedt stiger ens bloetryk samt mængden af den negative kolesterol, hvilket øger risikoen for koldbrand. Udskift derfor i nogen grad kød med grønt, spis varieret og gå efter de sunde fedtsyre, nemlig de umættede fedtsyrer, der sænker niveauet af den dårlige kolesterol. Spiser man for mange mættede fedtsyrer har det den omvendte effekt, og niveauet af usund kolesterol vil stige. Alkohol i sotre mængder er ligeledes med til at få ens blodetryk og den dårlige kolesterol til at stige.

 

Hvis man ryger har man større risiko for at ens arterier bliver blokeret. Dermed kan man også forebygge koldbrand ved at stoppe med at ryge.