Diarre og opkast

Sidst redigeret af redaktionen den 10.12.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

diarre og opkast

Diarre og opkast skyldes typisk virusinfektioner

For supplerende information henvises til artiklen: diarre

Følgende produkter anbefales til behandling af diarré:

Følgende produkter anbefales til at genoprette væske- og elektrolytbalancen ved diarré:

Generelt om diarre og opkast

Infektioner – især virusinfektioner – er blandt de mest almindelige årsager til diarre og opkast.

Bakterier og parasiter kan også medføre såvel diarre som opkast. Dog rammes børn normalt af en simpel virusinfektion i maven eller tarmene, som i daglig tale kaldes maveinfluenza.

Diarre og opkast er ensbetydende med tab af væske og salte fra kroppen, hvilket kan føre til dehydrering, hvis væsketabet ikke udlignes.

Vand alene indeholder ikke tilstrækkeligt med salte og næringstoffer til at hjælpe mod dehydrering.

Det kan være farligt at give ren vand til babyer, som er dehydrerede som følge af diarre og opkast.

Det er bedre med nogle væsker, der indeholder sukker og evt. salt f.eks. frugtjuice. Tag evt. på apoteket, hvor du kan købe væskeopløsninger.

Årsager

Ud over infektioner er de mest udbredte årsager til diarre og opkast:

  • Fødevareallergi
  • Fødevareintolerance
  • Madforgiftning

 

Hvornår bør man opsøge læge?

Børn

Da børn er mere tilbøjelige til dehydrering end voksne som følge af diarre og opkast, bør du ringe til børnelægen, hvis dit barns diarre og opkastning kan forbindes med én eller flere af følgende forhold:

  • Feber ved temperatur over 38 grader celcius
  • Er yngre end 6 måneder
  • Har en kronisk lidelse eller født for tidligt
  • Blod i afføring eller opkastning
  • Voldsomme mængder af opkastning og/eller diarre
  • Vedvarende opkastning og/eller diarre
  • Tegn på dehydrering (ingen vandladning i 8 timer, indsunkne øjne, tørhed i munden, få eller ingen tårer osv.)
  • Ændring af adfærd (øget irritabilitet eller døssighed)
  • Opkastning er grøn eller mørkegul

Voksne

Voskne bør opsøge straks opsøge læge, hvis diarre og opkast optræder sammen med én eller flere af følgende faktorer:

  • Voldsom mavepine
  • Voldsom hovedpine
  • Blod i afføring eller blod i afkastning
  • Forvirring
  • Betydelig hovedskade inden for det seneste døgn

Det kan du selv gøre for at undgå diaré og opkast

  • Når du befinder dig steder, hvor du er i tvivl om kvaliteten af postevand, drik flaskevand i stedet. Undgå ligeledes isterninger, hvis du ikke kender til vandkvaliteten
  • Spis aldrig råt eller dårligt tilberedt kød eller skalddyr
  • Vær kritisk overfor kvaliteten af mad du spiser ude – brug smiley-ordningen
  • Vær opmærksom på om du har allergier, som kan forårsage diaré og opkast

Derudover kan man gennem en række ændringer af diet give ens fordøjelse bedre betingelser:

  • Spit godt med fiber, eksempelvis fra havregryn, rugbrød, bælgfrugter og frugt og grønt. Man kan ligeledes øge ens fiberoptag med suplementet psyllium.
  • Undgå overspisning
  • Spis fødevarer med mælkebakterier: eksempelvis, yogurt, ymer eller fermenterede grøntsager. Det hjælper på mavens bakteriesammensætning, som er central for en god fordøjelse. For nogle vil det være gavnligt at tage mælesyrebakterier i kapsler i en periode.

Behandling

Følgende produkter anbefales til behandling af diarré:

Følgende produkter anbefales til at genoprette væske- og elektrolytbalancen ved diarré:

Relevante artikler: madforgiftning

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid varer diarré og opkast?
Diarré og opkast varer som regel 1–3 dage ved en mild maveinfektion, men kan vare længere ved virus eller bakterier.
Hvad er godt at drikke, når man kaster op og har diarré?
Drik små mængder vand, bouillon eller rehydreringsvæske for at undgå dehydrering. Undgå kaffe, alkohol og sukkerholdige drikke.
Hvad skal man spise for at stoppe tynd mave?
Spis let fordøjelige fødevarer som ris, banan, ristet brød og kogte kartofler. Undgå fed, stærk eller mælkeholdig mad.
Hvordan stopper man hurtigt tynd mave?
Drik rigeligt med væske, spis mild kost og hvil kroppen. Brug eventuelt stoppende midler efter aftale med lægen.
Hvornår skal man kontakte lægen ved opkast og diarré?
Søg læge hvis symptomerne varer mere end 2–3 dage, hvis du bliver meget træt, dehydreret eller ser blod i afføringen.
Hvordan ved man om man har omgangssyge eller madforgiftning?
Omgangssyge skyldes virus og varer typisk kort tid, mens madforgiftning ofte kommer pludseligt efter dårlig mad og kan give feber.
Hvor længe kan en mavevirus vare?
En mavevirus varer oftest 1–3 dage, men man kan føle sig træt i nogle dage efter.
Er yoghurt godt mod diarré?
Ja, yoghurt med levende bakteriekulturer kan hjælpe med at genoprette tarmbalancen efter diarré.