Nyresten

For information om symptomer på nyresten henvises til artiklen nyresten – symptomer

Nyresten er små hårde aflejringer af forskellige calciumsalte eller syrer, som dannes i nyrebækkenet, hvor nydannet urin via urinlederen løber ned i urinblæren.

Nyresten udvikles, når mineraler, syrer og affaldsstofer i urinen ikke kan holde sig opløste, bliver overmættede og nedfældes i krystaller, som klister sig sammen til sten.

Stenene kan føre til meget kraftige smerter, der kommer i ture – også kaldet kolik-smerter eller nyrekolik. Smerterne starter typisk i venstre side eller i ryggen lige under ribbenene og flytter sig til den nedre del af bughulen og lysken, efterhånden som nyrestenen passerer gennem urinlederen og videre ned mod urinblæren.

De forårsager ingen vedvarende skader. Bortset fra smertestillende medicin og indtagelse af vand er behandling ofte unødvendig. Dog kan behandling hjælpe med at forebygge tilbagevendende tilfælde hos mennesker, der har en særlig høj risiko herfor.

Søg straks lægehjæp, hvis du oplever én eller flere følgende symptomer:

• Så voldsomme smerter, at du ikke kan side stille eller finde en komfortabel siddestilling.
• Smerter sammen med kvalme og opkast
• Smerter samtidig med feber og kuldegysninger

Hvorfor får man nyresten? Lidelsen har ofte ingen bestemt defineret årsag. En række faktorer – ofte kombinerede – kan være medvirkende til, at nogle mennesker får nyresten.

Under normale omstændigheder indeholder urinen rigeligt med stoffer, som er opløselige og således hæmmer udviklingen af krystaller, der klæber sammen og bliver til nyresten.

Nyresten udvikles, når urinens bestanddele – væsker samt forskellige mineraler og syrer – er ude af balance. Urinen er i så fald overmættet med uopløselige stoffer, som kan danne krystaller – såsom kalcium, oxalat og urinsyre.

For at undgå en overmætning – dvs. en krystaldannelse – er det derfor vigtigt dagligt at drikke rigeligt med vand.

Urinens pH-værdi spiller også en væsentlig rolle for, hvilken type nyresten, der udvikles. Basisk urin har normalt et kemisk miljø, som fremmer væksten af kalksten, mens et surt miljø normalt er forudsætningen for krystaller af urinsyre – også kaldet urinkrystaller.

De fleste nyresten består af mere end én type krystaller. Det er vigtigt at vide, hvilken type nyresten, man udvikler, da det giver et indblik i, hvad der muligvis kan have udviklet dem. Dette er desuden forudsætningen for at kunne forebygge eller reducere risikoen for yderligere forekomster.

De mest almindelige typer nyresten består enten af kalk, struvit, urinsyre eller cystin:

• Kalksten: Ca. 75% af alle nyresten består af kalk (calciumoxalat). Stenene opstår, når der findes øgede mængder kalk og oxalat i blodet. Ofte opstår kalksten hos patienter i længerevarende sengeleje samt dehydrerede mennesker.

• Struvit-sten: Struvit-sten kaldes også ofte infektionssten, da denne type nyresten dannes ved  længerevarende – ofte kroniske – urinvejsinfektioner. En for stor mængde ammoniak i blodet fra bakterierne – der er til stede som følge af infektionen – kan medføre struvit-sten. Denne type sten kan være så store og skarpe, at de kan beskadige nyrerne. Eftersom især kvinder er tilbøjelige til få urinvejsinfektioner, er det primært kvinder, der danner struvit-sten. Struvit-sten udgør ca. 15% af alle tilfælde af nyresten.

• Urinsyresten: Urinsyresten udgør ca. 10% af alle nyresten. Urinsyresten opstår hos mennesker, hvor udskillelsen af urinsyre i urinen øges. Især mennesker som døjer med urinsyregigt er i risikozonen for at udvikle urinsyresten (hvilket overvejende er mænd).

• Cystin-sten: Denne type nyresten er sjældne og udvikles hos patienter, der lider af den arvelige sygdom cystinuri, hvor nyrerne udskiller for mange aminosyrer.

Nyresten er en forholdsvis udbredt. Alle kan risikere at få dem. Omtrent 1/10 af alle mænd får i løbet af deres levetid et nyrestensanfald, mens halvt så mange kvinder rammes. Dog er der visse faktorer, som øger risikoen for at udvikle lidelsen:

• Arvelighed: Hvis nogen i din familie har haft nyresten, er du mere tilbøjelig til at udvikle lidelsen. Hvis du allerede har døjet med problemet, er der en øget risiko for for tilbagevendende tilfælde senere i livet.

• At være voksen: Selvom nyresten kan opstå i enhver alder, forekommer de som oftest i aldersgruppen 40 år og op efter.

• At være mand: Op til 10 procent af alle mænd og halvt så mange kvinder får nyresten på et tidspunkt i livet.

• Dehydrering: Hvis du ikke dagligt drikker tilstrækkeligt med vand, øges risikoen for at udvikle nyresten.

Hvis din læge har mistanke om, at du har nyresten, kan du gennemgå følgende tests for at stille en diagnose:

• Blodprøver: For at afsløre overskydende calcium eller urinsyre i dit blod, kan en blodprøve være nødvendig. Blodprøver giver desuden din læge mulighed for at teste dig for andre helbredsmæssige tilstande.

• Urinprøver: En urinprøve kan måle om udskillelsen af krystalliserbare mineraler er for høj eller om mængden af krystalhæmmende stoffer er for lav.

• Analyse af passerede nyresten: Hvis der forekommer nyresten i urinprøven, indsamles stenene til laboratorieundersøgelse. En analyse af stenens bestanddele kan afsløre årsagen til, hvorfor den dannes. Dette er forudsætningen for at kunne planlægge en forebyggende behandlingsstrategi, der kan minimere risikoen for fremtidige episoder.

• Billedundersøgelser: Scanninger kan lokalisere, hvor i kroppen, du har nyresten. F.eks. kan en billedundersøgelse afsløre nyresten i urinrøret.

Behandling for nyresten varierer afhængig af typen af nyresten og årsagen til deres opståen. Derfor findes række behandlingsmuligheder, som passer til de enkelte symptomer.

Som regel kan symptomer på symptomer på nyresten afhjæpes ved simple tiltag og kræver ikke invasiv behandling, idet mindre nyresten – også kaldet nyregrus – normalt regel passere uden voldsomme smerter ved at:

• Drikke vand: Drik dagligt 2-3 liter vand for at skylle stenene ud af dit urinsystem.
• Tage smertestillende medicin: For at dæmpe milde smerter forbundet med nyresten, kan din læge muligvis anbefale smertestillende håndkøbsmedicin såsom ibuprofen og paracetamol.

Hvis stenene er store, kan det være nødvendigt med en operation.

• Knusning af nyresten ved lydbølger: Chokbølgebehandling uden for kroppen (ESWT: extracorporeal shock wave therapy) kan anvendes til stenknusning (litotripsi), idet lydbølger skaber så kraftige vibrationer, at nyrestenene brækker i mindre stykker, som kan udskilles med urinen.Denne operationsmetode kan forårsage blod i urinen, blødning omkring nyrene og andre omkringliggende organer samt føre til ubehagelige smerter, efterhånden som brudstykkerne fra stenene passerer gennem urinrøret.

• Kirurgisk fjernelse af nyresten: Et indgrebet kaldet perkutan nefrolithotomi (PNL), der involverer kirurgisk fjernelse af nyresten gennem et mindre snit i rygggen, hvor en større kikkert (nefroskop) føres direkte gennem gennem nyren for at knuse og fjerne stenen.Denne operation kan anbefales, hvis knusning  ved lydbølger var uden succes eller hvis stenene er meget store. Kun i sjældne tilfælde, hvor nyrestenene er ekstremt store eller komplicerede, udføres en åben operation.Med henblik på at fjerne en nyresten i din urinleder eller nyre kan lægen vælge at lade en kikkert (ureteroskop) passere gennem urinrøret og blæren for at komme ind i din urinleder, hvor stenen knuses og fjernes.

Den forebyggende behandling tager udgangspunkt i at diagnosticere typen af nyresten, hvilket kan hjælpe med at finde årsagen til udviklingen af lidelsen.

På baggrund af resultatet af undersøgelsen kan en behandlingsstrategi udtænkes, hvor man behandler årsagen til problemet. Hvis forholdene omkring udviklingen af nyrestenene påvirkes, kan mulige fremtidige tilbagefald forebygges.

Her er nogle kostråd, som kan have en forebyggende effekt:

• Drik rigelig med vand dagligt: Gerne så meget, at du er i stand til at producere minimum 2 liter urin om dagen.

• Spis færre oxalat-rige madvarer: De fleste nyresten er kalksten, som består af calcium og oxalat. Indtag derfor kun moderate mængder af oxalat-rig kost såsom rabarber, spinat, chokolade, soya-produkter, mandler, nødder osv.

Relaterede artikler: nyresvigt