Urinsyregigt

 

Her ses urinsyregigt i storetåens grundled – også kaldet “podegra”

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: gigtsygdomme

 

 

 

Generelt om urinsyregigt

 

Urinsyregigt er en kompleks type af gigt, som er kendetegnet ved pludselige voldsomme smerter, rødme og ømhed i leddene – ofte i storetåens grundled, hvilket går under betegnelsen podegra.

 

Urinsyregigt kan ramme enhver – dog er mænd mest udsatte for urinsyregigt, mens kvinder bliver mere tilbøjelige til at udvikle urinsyregigt efter overgangsalderen.

 

Hvis du får et anfald af urinsyregigt, er symptomerne ikke til at tage fejl af. Man kan vågne op midt om natten med en følelse af, at storetåen er i brand. Det ramte led er varmt, hævet og så ømt, at selv vægten af din dyne ikke er til at bære.

 

Heldigvis kan urinsyregigt behandles, og der findes forholdsregler, som kan mindske risikoen for, at lidelsen vender tilbage.

 

 

Symptomer på urinsyregigt

 

Symptomerne på urinsyregigt er næsten altid akutte og opstår pludseligt – ofte om natten – uden nogen varsel.

 

Følgende kan være symptomer på urinsyregigt:

 

• Intense ledsmerter: Urinsyregigt rammer normalt grundleddet i storståen, men kan også forekomme i fødder, ankler, knæ, hænder og håndled. Smerten er mest udtalt inden for det første døgn.

 

• Vedvarende ubehag: Når de mest udtalte smerter har lagt sig, kan en smule ømhed i leddene vare ved i nogle få dage – nogle gange endda i op til et par uger. Senere anfald varer sandsynligvis længere og rammer flere led.

 

• Inflammation og rødme: Det ramte led hæver og bliver ømt og rødt.

 

 

Læs mere om symptomer på urinsyregigt her

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Hvis du oplever pludselig intens smerte i et led, så kontakt din læge. Ubehandlet urinsyregigt kan forværre smerterne og medføre ledskader.

 

Søg straks lægehjælp, hvis du har feber og et led er varmt og inflammeret (det kan være tegn på en infektion).

 

 

Årsager til urinsyregigt

 

I modsætning til andre former for gigt kender man faktisk grunden til urinsyregigt. Dette gør behandlingsmulighederne langt bedre.

 

Urinsyregigt opstår, når urinkrystaller ophober sig omkring dit led, hvilket forårsager inflammation og intens smerte under et udbrud af urinsyregigt. Urinkrystaller kan udvikles, hvis du har et højt niveau af urinsyre i blodet.

 

Kroppen producerer urinsyre, når den nedbryder puriner – substanser, som forekommer naturligt i din krop samt i visse fødevarer såsom kød, skaldyr, sild, champignon og asparges.

 

Læs mere om urinsyregigt og kost her

 

 

Urinsyre opløses normalt i blodet, hvor den løber gennem nyrerne og ind i urinen. Men i nogle tilfælde kan kroppen producere for meget urinsyre, eller nyrerne kan udskille for lidt urinsyre.

 

I disse tilfælde kan urinsyre ophobes i kroppen, hvorved skarpe nåle-agtige urinkrystaller dannes i et led eller omkring væv, hvilket forårsager smerte, inflammation og hævelse.

 

Læs mere om urinsyre her

 

 

Hvem får urinsyregigt?

 

Jo højere niveauer af urinsyre, du har i blodet, jo større er risikoen for at udvikle urinsyregigt. Følgende faktorer kan forøge mængden af urinsyre i din krop:

 

• Livsstil: Overdreven indtagelse af alkohol kan forøge koncentrationen af urinsyre i dit blod. Læs evt. mere om livsstil her. Følg Sundhedsstyrelsen anbefalinger ift. alkoholindtag.

 

• Helbredsmæssig tilstand: Visse sygdomme og tilstande forøger risikoen for, at man får urinsyregigt. Dette gælder bl. a. ubehandlet højt blodtryk og kroniske tilstande såsom diabetes, høje niveauer af fedt og kolesterol i blodet samt åreforsnævring.

 

• Visse former for medicin: Thiazider – et vanddrivende middel, som primært anvendes til behandling af for højt blodtryk kan øge niveauerne af urinsyre. Det samme gælder små doser aspirin.

 

• Arvelighed: Hvis andre af dine familiemedlemmer har – eller har haft – urinsyregigt, øges sandsynligheden for, at du vil få urinsyregigt.

 

• Alder og køn: Eftersom kvinder har tendens til at have lavere forekomster af urinsyre i blodet end mænd, er mænd i højere grad tilbøjelige til at udvikle urinsyregigt. Dog vil mængden af urinsyre nærme sig mænds urinsyre-nivau, hos kvinder der har gennemlevet overgangsalderen.

 

 

Diagnosticering

 

Følgende undersøgelser kan hjæpe med at diagnosticere urinsyregigt:

 

• Ledvæskeundersøgelse: Ved ledpunktur anvender din læge en nål til at udtrække væske fra det ramte led. Herefter undersøges ledvæsken for urinkrystaller under et mikroskop.

 

• Blodprøve: Din læge kan anbefale en blodprøve med henblik på at måle mængden af urinsyre i blodet. Resultatet kan dog være misvisende, eftersom nogle mennesker har høje niveauer af urinsyre uden at få urinsyregigt. Omvendt får andre urinsyregigt, selvom de har et normalt eller lavt niveau af urinsyre i blodet.

 

 

Behandling af urinsyregigt

 

Normalt er medicinering den primære behandling af urinsyregigt. Gigtmedicinen udskrives med henblik på at:

 

• Behandle akutte anfald af urinsyregigt og forebygge fremtidige udbrud.

 

• Mindske riskikoen for komplikationer forbundet med urinsyregigten som f.eks. ophobning af urinkrystaller, der fører til dannelsen af knuder aflejret i vævet under huden – også kaldet tophi.

 

Læs mere om behandling af urinsyregigt her