Urinsyregigt – symptomer

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025

urinsyregigt symptomer

På billedet ses podagra på storetåen – podagra er et symptom på urinsyregigt

For supplerende information om urinsyregigt henvises til artiklen: behandling af urinsyregigt

Liste over symptomer på urinsyregigt

Mennesker med et højt urinsyre-niveau i blodet udvikler og aflejrer efter nogle år urinkrystaller i leddene og det omkringliggende væv – dette er årsagen til urinsyregigt. Symptomerne er ofte akutte og indebærer normalt udtalte smerter.

Følgende kan være symptomer på urinsyregigt :

  • Varme, smerte, hævelse og ekstrem ømhed i et led – normalt i storetåen. Dette symptom kaldes podagra
  • Kraftige ledsmerter, som opstår om natten
  • Pludselig (akut) urinsyregigt-anfald, som varer nogle timer om natten og herefter gravist dæmpes over de næste få dage
  • Efterhånden som urinsyregigt-anfaldet aftager, kan huden omkring det ramte led skalle af og klø
  • Rødme og blå mærker omkring det podagra-ramte led, som kan virke inficeret
  • Feber
  • Begrænset bevægelsesevne i det ramte led
  • Symptomerne kan opstå efter sygdom eller operation
  • Nogle mennesker oplever ikke mange akutte urinsyregigt-anfald, men udvikler snarere en kronisk urinsyregigt. Kronisk urinsyregigt hos ældre mennesker kan være mindre smertefuldt og forveksles ofte med andre former for gigt
  • Urinsyregigt manifesterer sig ofte som knuder (tophi) på hænder, albuer eller ører.
  • I nogle tilfælde optræder ingen af de klassiske symptomer på et urinsyregigt-anfald.

Hvor på kroppen opstår symptomerne på urinsyregigt?

I langt de fleste tilfælde opleves urinsyregigt i storetåen. De aflejrede urinsyrekrystaller sætter sig i storetåens grundled, som forbinder storetåen med foden. Dette symptom på urinsyregigt kaldes podagra.

Dog kan urinsyregigt også ramme andre led på kroppen. Hvis urinsyregigt opstår i mellemfodsled, fodled eller knæled, er der tale om gonagra. Symptomet på urinsyregigt i skulderleddet kaldes omagra.

Urinkrystallerne kan vise sig udvendigt i leddene eller på ydersiden af ørerne som gigtknuder i form af små gullige eller hvide buler.

Urinsyre udskilles af nyrerne og kommer ud med urinen. I sjældne tilfælde kan urinkrystallerne aflejres i nyrerne, hvilket er den alvorligste komplikation forbundet med urinsyregigt.

Ophobning af urinkrystaller i nyrerne kan føre til nyresten og i meget sjældne tilfælde nedsat nyrefunktion, såfremt behandling ikke udføres i tide.

Hvis man kæmper med enten urinsyre eller nyresten er det ekstra vigtigt at sørge for at drikke godt med vand. Mindst 2 liter fordelt ud over dagen, og mere de dage man sveder, eksempelvis under en varm dag eller hvis man dyrker motion.

Relaterede artikler: urinsyregigt og kosturinsyre

Kilder og relevante eksterne links