Laktoseintolerans

Her ses hyppigheden af laktoseintolerans i verdens befolkninger – Danmark ligger i den lave ende

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information laktoseintolerans henvises til artiklen: mælkeallergi

Disse enzymtabletter forbedrer fordøjelsen af laktose, hvilket mindsker de ubehagelige symptomer, som laktoseintolerante oplever ved indtagelse af mælkeprodukter:

Laktoseintolerans – også kaldet mælkesukker-intolerans – er manglende evne til fuldstændigt at fordøje mælkesukker (laktose) i mælkeprodukter. Tilstanden er normalt ikke farlig, men symptomer på laktoseintolerans kan være ubehagelige.

Problemet bag laktoseintolerans er en mangel på laktase – et enzym, som produceres i tyndtarmens slimhinde. Laktoseintolerans betyder, at man har nedsat tolerance for mælkesukker (laktose), fordi man har for små mængder af enzymet laktase i tyndtarmens slimhinder.

Mange mennesker har lave niveauer af laktaseenzymer, men de fleste oplever inden tegn eller symptomer. Kun hvis du har tegn eller symptomer som følge af den for lille mængde laktose, har du per definition laktoseintolerans.

Du kan kontrollere symptomer på laktoseintolerans ved forsigtigt at vælge en kost, som begrænser mælkeprodukter.

Tegn og symptomer på laktoseintolerans begynder normalt inden for 2 timer efter indtagelsen af fødevarer, som indeholder laktose. Almindelige tegn og symptomer på laktosetolerans er:

• Diarre (tynd, hyppig afføring)
• Kvalme
• Mavekramper
• Oppustethed
• Luft (gas) i maven

Symptomerne er normalt milde, men de kan også til tider være voldsomme.

Laktoseintolerans skyldes lave niveauer af enzymet laktase i din tyndtarm, som fører til tegn og symptomer.

Normalt producerer slimhindens celler enzymet laktase. Laktaseenzymet binder sig til laktosemolekyler i den indtagede mad og deler dem i to simple typer sukker – glukose og galaktose – som kan absorberes i din blodbane.

Uden tilstrækkeligt med laktaseenzym bevæger det meste af mælkesukkeret i din mad uforarbejdet ind i tyktarmen, hvor det interagerer med de normale tarmbakterier. Herved forårsages de karakteristiske kendetegn på laktoseintolerans i form af luft i maven, oppustethed og diarre.

Der findes følgende 3 typer af laktoseintolerans:

• Primær laktoseintolerans: Normalt producerer din krop store mængder laktase ved fødslen og i løbet af den tidlige barndom, når mælk er den primære næringskilde. Efterhånden som din kost bliver mere varieret og mindre baseret på mælk, aftager produktionen af laktase. Denne gradvise nedtrapning af kroppens produktion af laktase kan føre til symptomer på laktoseintolerans. Ofte omtales primær laktoseintolerans også som laktosemalabsorption.
• Sekundær laktoseintolerans: Denne form for laktoseintolerans opstår, når din tyndtarm nedsætter produktionen af laktase som følge af sygdomme, operationer eller skader, der berører tyndtarmen. Sekundær laktoseintolerans kan være forårsaget af tarmsygdomme såsom cøliaki, mavekatar (gastroenteritis) og en inflammatorisk tarmsygdom (IBD) som f.eks. morbus Crohn. Behandling af den underliggende lidelse kan genoprette laktaseniveauer og forbedre tegn og symptomer, om end det kan tage tid.
• Medfødt laktoseintolerans: Det er muligt, men meget sjældent, for babyer at være født med laktoseintolerans forårsaget af et komplet fravær af laktaseaktivitet. Denne forstyrrelse er nedarvet fra generation til generation i et arvemønster kaldet autosomal recessiv. Hermed menes, at såvel moderen som faderen må videregive den defekte form af genet for at et barn rammes af laktoseintolerans.

Desuden kan veganere få svært ved at tolerere laktose, hvis de indtager mælkeprodukter efter at have levet af vegansk kost i en længere periode. Hvis man ikke indtager mælkeprodukter i en længere periode, får kroppen sværere ved at nedbryde laktose.

Spædbørn med medfødt laktoseintolerans er intolerante for mælkesukker (laktose) i modermælken og har diarrre fra fødslen. Disse babyer behøver laktose-fri modermælkserstatning.

Din læge han få mistanke om laktoseintolerans med udgangspunkt i dine symptomer og din reaktion på en nedsæt mængde af mælkeprodukter i din kost. Din læge kan stille diagnosen ved at udføre en eller flere af følgende tests:

• Laktosebelastningstest:En såkaldt laktosebelastningstest måler din krops reaktion på mælkepulver opløst i væske, som inderholder høje niveauer af mælkesukker (laktose). To timer efter indtagelsen af væsken, vil du få taget en blodprøve for at måle mængden af glukose i din blodbane. Hvis glukose-niveauet ikke stiger, betyder det, at din krop ikke fordøjer og absorberer den mælkesukkerholdige drik ordentligt.
• Pusteprøve: Ligesom med laktosebelastningstesten kræver en pustetest, at du drikker væske med en høj koncentration af mælkesukker. Herefter måler din læge mængden af hydrogen i dit åndedræt inden for regelmæssige intervaller. Normalt er meget små mængder hydrogen påviselige. Hvis din krop imidlertid ikke fordøjer mælkesukkeret (laktosen), når det din tyktarm og gærer, hvorved hydrogenog andre gasser udløses, absorberes i dine tarme og udåndes.Store mænger af udåndet hydrogen, som er målt gennem en pusteprøve, er tegn på, at du ikke fuldstændigt fordøjer og absorberer laktose.
• Undersøgelse af afføringens surhedsgrad: Ufordøjet laktose gærer i tyktarmen og danner mælkesyre og andre syrer, som er påviselig i afføringen. Laktosebelastningstesten og pusteprøven kan være farlige for og børn, som ikke  kan tåle de høje mængder af mælkesukker, som er påkrævet i disse tests.

Behandlinger kan ikke kurere laktoseintolerans. Det er dog muligt at afhjælpe symptomerne ved enten at reducere mængden af mælkeprodukter i din kost eller booste kroppens produktion af laktase-enzymet i form kosttilskud.

Kosttilskuddet indtages som tablet og indholder så meget laktase-enzym, at kroppen selv er i stand til at fordøje indtagelse af større mængder laktose i kosten. Dette mindsker de ubehagelige symptomer, som laktoseintolerante oplever ved indtagelse af mælkeprodukter.

Kosttilskuddet kan købes her: