Modermælk og brystmælk

Sidst redigeret af redaktionen den 17.10.2025
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

modermælk og brystmælk

På billedet til venstre ses såkaldt “formælk” (når brystet er fyldt) og til højre “eftermælk” (når brystet er ved at være udtømt)

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: modermælkserstatning

Hvad er modermælk?

Modermælk – også kaldet brystmælk – er den perfekte næring for spædbørn. Brystmælk indeholder tilstrækkelige mængder af kulhydrater, protein og fedt.

Desuden indeholder modermælk de fordøjelige proteiner, mineraler, vitaminer og hormoner, som babyer behøver. Sidst, men ikke mindst består modermælk af værdifulde antistoffer fra moderen, som kan hjælpe babyen at modstå infektioner.

Hvad er forskellen mellem modermælk og komælk?

Sunde spædbørn har en passende jernforsyning gennem brystmælken, som varer indtil de er 8 måneder. Jernrige fødevarer kan dermed indtages fra den alder. Komælk er ikke passende for spædbørn under 1 år. Spædbørn kan udvikle mælkeallergi, hvis komælk indtages for tidligt i livet.

Selvom komælk indeholder de fleste af de samme bestanddele som modermælk, er disse ikke fordelt ens. Desuden mangler komælk antistoffer, som hjælper med at beskytte spædbørn indtil deres eget immunsystem er helt udviklet.

Hvorfor er modermælk bedre end modermælkserstatning?

Specialfremstillede mælkeprodukter som modermælkserstatning kan være baseret på yderst forarbejdet komælk uden fedt, valleprotein eller soyaprotein. For at skaffe en balanceret kost hos børn må modermælkserstatninger forstærkes med kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer.

Antistoffer, som forekommer naturligt i modermælk, kan imidlertid ikke tilføjes modermælkserstatninger.

Her kan du læse mere om modermælkserstatning

Hvordan foregår produktionen af brystmælk?

Brystmælk produceres i ca. 15-20 små sækkelignende mælkekirter forankret i fedtvæv, hvorfra brystmælken transporteres via mælkegangene transporteres ud til brystvorterne.

Mælkekirtlerne, som dannes i puberteten, stimuleres til mælkeproduktion af bestemte hormoner såsom østrogenprogesteronprolaktin fra hypofysen og humant placentært lactogent hormon (HPL) fra graviditetens 12. uge.

Når barnet ammer stimuleres frigivelsen af hormonet prolaktin, som stimulerer mælkeproduktion og frigivelsen af et andet hormone kaldet oxytoxin. Oxytocin stimulerer sammentrækningen af mælkekirtlerne. Modermælken klemmes fra mælkekirtlerne ud i mælkegangene, hvorfra brystmælken løber ind i brystvorterne.

Colostum

De første få dage efter fødslen består modermælken af store mængder af kulhydrater, proteiner og antistoffer, men kun lidt fedt. Denne type brystmælk kaldes råmælk eller colostrum og er den tynde gullige væske, som udsondrer fra brystvorterne hos mange kvinder under graviditeten. Det lave fedtindhold skyldes, at spædbarnet har svært ved at fordøje fedt.

Desuden er råmælk (colostrum) en afførende effekt og hjælper derved babyen med at udskille overskudet af galde. Dermed minimeres risikoen for gulsot.

Efter 3-4 dage vil brystet begynde at producer modermælk, som er tynd, vandet og sød. Denne form for brystmælk slukker barnets tørst og tilfører barnet livsvigtige proteiner, sukker og mineraler. Med tiden ændres modermælkens konsistens til en tykkere og mere cremet form, som mætter babyen.

Brystmælken har et højt kolesterolindhold, som er væsentlig for udviklingen af barnets hjerne samt produktionen af hormoner, D-vitamin og galde.

Amning har positiv effekt på immunforsvar

Ny forskning viser, at amning har en positiv effekt på småbørns immunforsvar. Amning reducerer nemlig statistisk hospitalsindlæggelser i de første leveår. Forskningen viser videre, at fuld amning – dvs. amning i fire måneder eller mere – har den bedste effekt: for småbørn som bliver fuldt ammet er risikoen for indlæggelse halveret ift. børn, som ikke eller kun delvist bliver ammet. Den danske forskningsgruppe har fulgt børn op til treårs-alderen, og kan spore en effekt på børn på op til tre år.

Der er en række andre videnskabeligt beviste sundhedsfordele ved amning. Det nedsætter blandt andet risikoen for mave-tarm-infektioner, nedsætte risiokoen for dårligt syn, beskytter mod luftvejssygdomme, beskytter mod astma mm.

Relevante artikler: laktoseintolerans, mælkeallergi

Kilder og relevante eksterne links

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på modermælk og modermælkserstatning?
Modermælk er naturlig mælk fra moren og tilpasset barnets behov, mens modermælkserstatning er en industriel erstatning, der forsøger at efterligne modermælkens indhold.
Kan man kombinere amning og flaske?
Ja, det kan man godt. Mange vælger at kombinere amning og flaske for fleksibilitet, men det er bedst at etablere amningen først.
Hvorfor er modermælk bedst?
Modermælk indeholder de rette næringsstoffer og antistoffer, der styrker barnets immunforsvar og udvikling.
Hvornår skal baby ikke længere have modermælk?
De fleste børn begynder gradvist at spise fast føde omkring 6 måneder, men modermælk kan fortsætte som supplement op til 1–2 år eller længere.
Hvorfor må man ikke sætte modermælkserstatning på tilbud?
Der må ikke reklameres eller sættes tilbud på modermælkserstatning for at beskytte amning som det primære valg til spædbørn.
Hvorfor må MME ikke genopvarmes?
Modermælkserstatning må ikke genopvarmes, fordi bakterier kan vokse i den, når den først har været varmet op og afkølet.
Kan baby få D-vitamin gennem modermælk?
Modermælk indeholder kun små mængder D-vitamin, så alle spædbørn anbefales at få D-dråber dagligt.
Hvor længe ammer folk i gennemsnit?
I Danmark ammer de fleste mødre i 6–9 måneder, men anbefalingen fra sundhedsmyndighederne er fuld amning i de første 6 måneder.