Modermælk og brystmælk

På billedet til venstre ses såkaldt “formælk” (når brystet er fyldt) og til højre “eftermælk” (når brystet er ved at være udtømt)

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: modermælkserstatning

Modermælk – også kaldet brystmælk – er den perfekte næring for spædbørn. Brystmælk indeholder tilstrækkelige mængder af kulhydrater, protein og fedt.

Desuden indeholder modermælk de fordøjelige proteiner, mineraler, vitaminer og hormoner, som babyer behøver. Sidst men ikke mindst består modermælk af værdifulde antistoffer fra moderen, som kan hjælpe babyen at modstå infektioner.

Sunde spædbørn har en passende jernforsyning gennem brystmælken, som varer indtil de er 8 måneder. Jernrige fødevarer kan dermed indtages fra den alder. Komælk er ikke passende for spædbørn under 1 år. Spædbørn kan udvikle mælkeallergi, hvis komælk indtages for tidligt i livet.

Selvom komælk indeholder de fleste af de samme bestanddele som modermælk, er disse ikke fordelt på ens. Desuden mangler komælk antistoffer, som hjælper med at beskytte spædbørn indtil deres eget immunsystem er helt udviklet.

Specialfremstillede mælkeprodukter som modermælkserstatning kan være baseret på yderst forarbejdet komælk uden fedt, valleprotein eller soyaprotein. For at skaffe en balanceret kost hos børn må modermælkserstatninger forstærkes med kulhydrater, fedt, mineraler og vitaminer.

Antistoffer, som forekommer naturligt i modermælk, kan imidlertid ikke tilføjes modermælkserstatninger.

Her kan du læse mere om modermælkserstatning

Brystmælk produceres i ca. 15-20 små sækkelignende mælkekirter forankret i fedtvæv, hvorfra brystmælken transporteres via mælkegangene transporteres ud til brystvorterne.

Mælkekirtlerne, som dannes i puberteten, stimuleres til mælkeproduktion af bestemte hormoner såsom østrogen, progesteron, prolaktin fra hypofysen og humant placentært lactogent hormon (HPL) fra graviditetens 12. uge.

Når barnet ammer stimuleres frigivelsen af hormonet prolaktin, som stimulerer mælkeproduktion og frigivelsen af et andet hormone kaldet oxytoxin. Oxytocin stimulerer sammentrækningen af mælkekirtlerne. Modermælken klemmes fra mælkekirtlerne ud i mælkegangene, hvorfra brystmælken løber ind i brystvorterne.

De første få dage efter fødslen består modermælken af store mængder af kulhydrater, proteiner og antistoffer, men kun lidt fedt. Denne type brystmælk kaldes råmælk eller colostrum og er den tynde gullige væske, som udsondrer fra brystvorterne hos mange kvinder under graviditeten. Det lave fedtindhold skyldes, at spædbarnet har svært ved at fordøje fedt.

Desuden er råmælk (colostrum) en afførende effekt og hjælper derved babyen med at udskille overskudet af galdeudskilt overskudet af galde. Dermed minimeres risikoen for gulsot.

Efter 3-4 dage vil brystet begynde at producer modermælk, som er tynd, vandet og sød. Denne form for brystmælk slukker barnets tørst og tilfører barnet livsvigtige proteiner, sukker og mineraler. Med tiden ændres modermælkens konsistens til en tykkere og mere cremet form, som mætter babyen.

Brystmælken har et højt kolesterolindhold, som er væsentlig for udviklingen af barnets hjerne samt produktionen af hormoner, D-vitamin og galde.

Relevante artikler: laktoseintolerans, mælkeallergi