Blodcirkulation

Følgende produkter kan hjælpe til en forbedret blodcirkulation:

 

 

 

Sådan fungerer blodcirkulationen

 

Hjertet pumper blodet ud i følgende 2 kredsløb, der cirkulerer på samme tid; hhv. lungekredsløbet og det systemiske kredsløb

 

• Det systemiske kredsløb (også kaldet ”det store kredsløb”): I det systemiske kredsløb cirkulerer løber blodet ind i kroppens systemer og forsyner alle dets organer, strukturer og væv med ilt, hvorefter blodet opsamler og fjerner affaldsgasser som kuldioxid.

 

• Lungekredsløbet (også kaldet ”det lille kredsløb” eller pulmonarkredsløbet): I lungekredsløbet cirkulerer blodet til og fra lungerne for at frigive kuldioxid og opsamle ny ilt. Hvor det systemiske kredsløb er styret fra den venstre side af hjertet, er pulmonarkredsløbet (lungekredsløbet) kontrolleret af hjertets højre side.

 

Menneskets blodcirkulation involverer et to-delt system, hvis formål er at transportere iltet blod til alle kroppens væv.

 

Selvom vores blodcirkulation består af 2 kredsløb, arbejder disse kredsløb samtidigt og er afhængige af hinanden. Sammentrækningen af hjertemusklen starter i de to forkamre (atrier), som skubber blodet ind i hovedkamrene (ventriklerne).

 

Herefter presser ventriklernes tynde vægge sig sammen og tvinger blodet ud i arterierne: Aorta til kroppen og pulmonalarterien (Arteria pulmonalis) til lungerne. Når hjertemusklen efterfølgende slapper af, strømmer blod ind fra venerne og fylder igen forkamrene.

 

Hos mennesker med en normal hvilepuls pumper hjertet ca. 70 gange i minutet (læs om hvilepuls her). Ved maksimal anstrengelse kan den dog komme op i nærheden af 200 gange i minutet (læs mere om maks puls her)

 

Det skønnes, at det tager ca. 30 sekunder for blodet at gennemleve hele cyklussen; fra lungerne til hjertet til kroppen og tilbage til hjertet og ud i lungerne.

 

Det systemiske kredsløb

 

Det systemiske kredsløb går i gang, når iltrigt blod fra lungerne strømmer ind i hjertets venstre forkammer (venstre atrium). Idet forkammeret fyldes med blod, får blodtrykket mitralklappen til at åbne sig, så blodet kan strømme ind i venstre hovedkammer (venstre ventrikel).

 

Når ventriklerne trækker sig sammen (kontraherer) under et hjerteslag tvinges blodet ind i aorta, som er kroppens største arterie. Aorta forgrener sig ud i mindre arterier og kapillærer, hvorigennem blodet forsyner kroppens celler med ilt.

 

Lungekredsløbet

 

Det brugte blod transporteres tilbage til hjertet via venerne. Alle venerne i hele kroppen samler sig til de to store vener,  lidt efter lidt i de to største vener – også kaldet hulvenerne.

 

De mange vener fra hele legemet samler sig til to store vener, den øvre hulvene, vena cava superior, og den nedre hulvene, vena cava inferior, som munder ind i hjertets højre forkammer.

 

Herfra løber det ned i højre ventrikel, der pumper blodet ud i lungepulsåren (også kaldet pulmonalarterien, Arteria pulmonalis) til lungerne (det lille kredsløb). Lungepulsåren forgrener sig til hhv. den venstre og højre lunge. Det friske iltholdige blod returneres til hjertets venstre forkammer via lungevenerne.

 

 

Dårlig blodcirkulation

 

Dårligt blodcirkulation er ofte associeret med ben og fødder, som typisk er de områder, hvor man ser tegn eller symptomer på dårligt blodomløb.

 

Mens generaliserede tilstande som tilstoppede arterier – lige fra åreforkalkning (arteriosklerose) og medicin, som udvider blodkarrene (såsom ACE-hæmmere) fra perifer arteriesygdom nogle gange medfører dårlig blodcirkulation i hænder, findes der andre årsager, som er mere specifikke, hvad angår andre kropsdele, som vi anvender hyppigt.

 

Hver kropsdel med dårlig blodcirkulation har hver sine metoder til lindring og behandling.

 

En dårlig blodcirkulation kan også skyldes manglende motion og en stillesiddende livsstil, idet kroppen anvender fysisk aktivitet som en sekundær kilde til at få pumpe blodet. Et reduceret blodomløb gennem kroppen som følge af fysisk inaktivitet kan især forårsage dårlig blodcirkulation i ekstremiteterne såsom hænder, fingre, føder og tæer.

 

For mere specifik information om dårlig blodcirkulation i specifikke kropsdele, kan du med fordel læse følgende artikler:

 

• Sovende fødder og tæer
• Sovende ben
• Dårligt blodomløb i benene
• Sovende hænder og fingre
• Snurren i fingrene

 

Forebyg mod dårligt blodomløb

Rådene til at forebygge mod dårligt blodomløb er generelt de samme som generelle sundhedsråd. Dårlig kost, rygning, store mængder alkohol og manglende bevægelse er vejen til et dårligt blodomløb, og det er altså derfor i stedet de modsatte vaner man skal forsøge at få ind i sin hverdag.

 

Højt blodtryk og diabetes giver ligeledes øget risiko for dårligt blodomløb – disse tilstande kan ligeledes forebygges gennem de såkaldte KRAM-råd, nemlig at fokusere på kost, rygning, alkohol og motion.

 

Derudover spiller en række faktorer ind, som er sværere at påvirke, nemlig køn, alder og genetik.

 

 Læs mere om dårligt blodomløb her

 

 

Anbefalede produkter

 

Følgende produkter kan hjælpe til en forbedret blodcirkulation: