Dysplasi

OBS: Denne artikel omhandler dysplasi generelt – hvis du vil læse om cervikal dysplasi (celleforandringer i livmoderhalsen) henvises til artiklerne: celleforandringer i livmoderhalsen, celleforandringer i underlivet

Dysplasi er en tilstand, der involverer unormal udvikling af strukturer i kroppen, hvilket næsten altid involverer celler. Dysplasi er forårsaget af smitte med Humant Pappilovirus – bedre kendt som HPV – men andre faktorer spiller også en rolle i udviklen af dysplasi.

Dysplasi er enten udviklingsmæssig tilstand, der (ofte) starter allerede under fosterets udvikling eller en tilstand, der udløses som følge af skader på kroppen.

Et eksempel på sidstnævnte kan være en knoglemarvsskade, der forårsages af f.eks. en ulykke.

Om dysplasi medfører symptomer eller ej, afhænger af hvilken type celleforandring, man lider af. Behandling afhænger ligeledes af årsagen.

På billederne ses forskellene mellem normale celler (øverst), og celler der er ramt af dysplasi (nederst)

Hvad betyder ordet “dysplasi”? Udtrykket stammer fra græsk og refererer til unormal udvikling. Dysplasi kaldes også ofte celleforandringer, når celler vel og mærke er involveret (hvilket næsten altid er tilfældet).

Selve dysplasien indebærer, at cellerne:

• Udvides
• Forøges i antal
• Formindskes i antal
• Ændrer form eller størrelse
• Ændrer pigmentering
• Lokaliseres (placerer sig) anderledes

Ovenstående faktorer kan være enkeltstående eller optræde i kombination i forbindelse med dysplasi – dvs. ofte udvides cellerne samtidig med at de forøges i antal (eksempel).

At antallet af umodne celler forøges med en samtidig formindskelse i antallet af modne celler, er desuden en meget karakteristisk udvikling af cellerne ved dysplasi.

Ved dysplasi er den cellulære differentiering forsinket (udskudt). Den cellulære differentiering er en proces, hvor cellen bliver mere specialiseret end tidligere.

Metaplasi er en form for modstykke til dysplasi: Metaplasi er en proces, hvor en differentieret celletype udskiftes af en anden differentieret celletype.

Der findes flere forskellige typer dyplasi. Disse inkluderer:

• Ektodermal dysplasi
• Fibromuskulær dysplasi
• Hypodysplasi (f.eks. af synsnerven)
• Hoftedysplasi
• Fibrøs dysplasi
• Myelodysplastisk syndrom
• Cervikal intraepithelial neoplasia (kaldes også celleforandringer i livmoderhalsen eller blot cervikal dysplasi)

De to førstnævnte (hoftedysplasi og fibrøs dysplasi) adskiller sig fra de øvrige typer af dysplasi ved at være mere makroskopiske (synlige med et blotte øje).

Dysplasi er et forstadie til karcinomer (dvs. kræft udgået fra hud, slimhinder eller kirtler).

Dysplasi kan i denne forbindelse opdeles 3 sværhedsgrader:

• Let dysplasi
• Moderat/svær dysplasi (eller carcinoma in situ)
• Invasivt karcinom

Let dyplasi diagnosticeres vha. en såkaldt pap-smear test eller en biopsi kaldet et keglesnit. I dette stadie er der kun en lille sandsynlighed for at dysplasien udvikler sig til kræft.

Moderat/svær dysplasi eller carcinoma in situ betragtes som et forstadie til kræft – dog uden sikkerhed for udvikling af kræft.

Invasivt karcinom er den sidste del af processen ved dyplasi. I dette stadie har cellerne udviklet sig til kræft, som kan spredes til andre dele af kroppen. Dysplasi kan i mange tilfælde behandles – men ikke altid. Hvis et invasivt karcinom ikke behandles, er det næsten altid dødeligt.

Den bedste måde at forebygge dysplasi er at tage HPV vaccinen. Det er bevidst at HPV vaccinen hjælper mod HPV ligesom den nedsætte risikoen for dysplasi. Derudover beskytter man sig selv mod dysplasi ved at bruge kondom, der ligeledes nedsætte risikoen for dysplasi, særligt hvis man har flere sexpartnere. Man skal ligeledes sørge for at få regelmæssige gynækologiske tjek, så ens hynækolog kan opdage dysplasi i opløbet.

Derudover er klassiske sundhedsråd også gældende for dysplasi: at udngå generelle sygdomme ved at have et godt immunforsvar og at undgå tobasrøg og tyggetobak forebygger ligeledes dysplasi.