Skedekatar

Her ses et mikrografi af skedekatar – en positiv prøve af trichomoniasis

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information om skedekatar henvises til artiklen: meget udflåd, kløe i skeden

Skedekatar kaldes også vaginitis på fagsprog, og er en inflammation af vagina, der kan medføre udflåd, kløe og smerte.

Årsagen til skedekatar er almindeligvis enten en ændring i den normale balance af den vaginale bakterieflora eller en infektion.

En anden hyppig årsag til skedekatar kan være de mindskede eller faldende østrogenniveauer efter overgangsalderen.

Nogle gange anvendes også betegnelserne skedebetændelse og betændelse i skeden om skedekatar.

De mest almindelige typer skedekatar er:

• Bakteriel vaginose. Denne type skedekatar stammer fra overvækst af én af de mange vaginale bakterietyper, der udgør vaginas bakterieflora. Overvæksten resulterer i ubalance i bestanden af bakterier.

• Gærsvampeinfektioner. En naturligt forekommende svamp kaldet candida albicansforårsager typisk denne form for skedekatar. Man estimerer at ca. 3 ud af 4 kvinder får en eller flere gærsvampeinfektioner i løbet af deres liv.

  Læs evt. artiklen: svamp i underlivet

• Trichomoniasis. Denne form for skedekatar skyldes en parasit kaldet Trigomonas Vaginalis. Parasitten overføres normalt ved samleje, og kan således betegnes som en kønssygdom.

• Atrofisk vaginit. De faldende østrogenniveauer efter overgangsalderen er årsagen til denne type skedekatar. Vævet i vagina bliver tyndere og mere tørt, hvilket kan medføre kløe, brændende fornemmelser og endda smerter.

Behandlingen af skedekatar afhænger af, hvilken type man har.

Symptomerne på skedekatar kan inkludere:

• Ændringer i farve, lugt eller mængde af udflåd fra vagina
• Vaginal irritation eller kløe
• Smerte under samleje
• Smertefuld vandladning
• Let vaginal blødning

Herudover kan følgende symptomer opstå, afhængigt af hvilken type skedekatar man har:

• Bakteriel vaginose: Man kan udvikle gråligt/hvidt, ildelugtende udflåd. Lugten beskrives ofte som “fiske-agtig”, og kan være mere tydelig efter samleje.

• Gærsvampeinfektioner: Det primære symptom her er kløe, men man kan også opleve hvidt, tykt udflåd, der minder om hytteost.

• Trichomoniasis: Denne infektion kan forårsage grønligt/gulligt og nogle gange skummende udflåd.

Årsagen afhænger af hvilken type skedekatar, man har. De hyppigste årsager til skedekatar er:

• Bakteriel vaginose
• Gærsvampeinfektioner
• Trichomoniasis
• Atrofisk vaginit
• Børneorm

Faktorer, der øger risikoen for gærsvampeinfektioner, kan være:

• Medicin som f.eks. antibiotika eller steroider
• Ukontrolleret diabetes
• Hormonelle ændringer som ved f.eks. graviditet, overgangsalder eller indtagelse af p-piller

Generelt forårsager skedekatar og andre vagniale infektioner ikke alvorlige komplikationer.

Hos gravide kvinder kan både bakteriel vaginose og trichomoniasis dog medføre for tidlig fødsel og lav kropsvægt hos den nyfødte.

Kvinder, der er inficeret med disse to typer skedekatar, er desuden mere modtagelige overfor HIV og andre seksuelt overførte sygdomme.

For at diagnosticere skedekatar vil lægen typisk se på patientens historik af vaginale infektioner samt kønssygdomme. Herudover kan en undersøgelse af bækkenet foretages.

En prøve af patientens vaginale udflåd kan også sendes til analyse på et laboratorie. Denne prøve kan anvendes til at fastslå, hvilken type skedekatar patienten har.

Selve behandlingen af skedekatar afhænger af hvilken type man har. Udover de fire tidligere nævnte typer skedekatar (bakteriel vaginose, gærsvampeinfektioner, trichomoniasis og atrofisk vaginit) findes en femte type skedekatar kaldet noninfektiøs skedekatar, som f.eks. kan opstå, hvis man får fjernet æggestokkene (hvorved østrogenniveauerne ændres).

Simpel irritation af et område i- eller omkring vagina, kan også være årsagen til denne type skedekatar.

Relevante artikler: svie i skeden, grønt udflåd, gult udflåd, candida-svamp