Leukocytter (hvide blodlegemer)

 

 

Her ses røde blodlegemer, blodplader og leukocytter (sidstnævnte med uregelmæssige, flossede kanter)

 

(Klik på billedet for større version)

 

For supplerende information henvises til artiklen: leukocytter i urinen

 

Her kan du kan købe en test, der kan kontrollere niveauet af leukocytter i urinen

 

 

 

Hvad er leukocytter?

 

Leukocytter – også kaldet hvide blodlegemer – udgør en essentiel del af kroppens immunforsvar.

 

Leukocytternes primære opgave er at bekæmpe infektioner og fremmede organismer i kroppen.

 

Alle leukocytter starter som stamceller i knoglemarven. De fleste leukocytter er ikke stand til at dele sig – som f.eks. stamcellerne.

 

Der findes flere forskellige typer leukocytter, som hver især har deres funktioner.

 

For mange hvide blodlegemer

 

Hvis niveauet af leukocytter i blodet stiger, kan det være tegn på en infektion eller på en underliggende sygdom.

 

Det samme gælder f.eks. hvis niveauet af leukocytter i urinen stiger hvilket kan være et tegn på en urinvejsinfektion eller en nyreinfektion.

 

Læs evt. artiklen: leukocytter i urinen

 

 

For få hvide blodlegemer

 

Tilstanden leukopeni resulterer modsat i mindskelse af antallet af leukocytter i blodet – men kan ligeledes være et tegn på et underliggende helbredsmæssigt problem.

 

Læs evt. artiklen: leukopeni

 

 

Typer af leukocytter

 

Leukocytter kan opdeles i 2 hovedgrupper: granulocytter og agranulocytter. Denne opdeling skyldes det faktum, at granulocytterne er polynukleære leukocytter og agranulocytterne er mononukleære leukocytter.

 

At en leukocyt er mononukleær betyder, at den kun har én cellekerne – polynukleære leukocytter har flere cellerkerner. Nogle gange bruger man også betegnelsen mulitnukleære leukocytter om polynukleære leukocytter.

 

Leukocytterne kan – udover de 2 hovedgrupper – yderligere indeles i 5 undergupper:

 

• Granulocytter
  • Neutrofile granulocytter
  • Basofile granulocytter
  • Eosinofile granulocytter
• Agranulocytter
• Lymfocytter
• Monocytter

 

 

Den umiddelbart største forskel på granulocytterne og agranulocytterne er, at granulocytterne har en såkaldt granula som ikke er til stede hos agranulocytterne. Denne granula spiller en vigtigt rolle for kroppens immunforsvar, idet den kan frigives og dræbe bakterier, svamp og andre fremmede organismer.

 

Granulocytter

 

Som nævnt i ovenstående har leukocytterne i hovedgruppen granulocytterne 3 undergrupper:

 

• Neutrofile granulocytter
• Basofile granulocytter
• Eosinofile granulocytter

 

De neutrofile granulocytter angriber bakterier og svamp. De basofile granulocytter spiller en rolle i forbindelse med allergier, og antigeners respons (ved at udløse kemikaliet histamin ved inflammation). De eosinofile granulocytter angriber parasitter og har ligeledes en funktion i forbindelse med allergier.

 

Agranulocytter

 

Leukocytternes anden hovedgruppe agranulocytterne består som nævnt af de 2 undergrupper:

 

• Lymfocytter
• Monocytter

 

Lymfocytterne inkluderer B celler, T celler og de såkaldte naturlige dræberceller, som alle er en del af immunforsvaret. Monocytterne håndterer bl.a. døde og udslidte celler og er karakteristiske, fordi de i større antal kan omdannes til såkaldte makrofager (en leukocyt cellegruppe der er specialiseret i at optage og neutralisere fremmedlegemer).

 

 

Fordeling af hvide blodlegemer i kroppen

 

Hos mennesker med almindelige leukocytiske niveauer er fordelingen af leukocytter i kroppen omtrent således:

 

• Granulocytter (ca. 65% totalt)
  • Neutrofile granulocytter 54-62%
  • Basofile granulocytter under 1%
  • Eosinofile granulocytter 1-6%
• Agranulocytter (ca. 35% totalt)
• Lymfocytter 25-33%
• Monocytter 2-10%

 

Du kan desuden købe en test til at kontrollere niveauet leukocytter i urinen her

 

 

Relaterede artikler: leukocytter i urinen, trombocytter