Trommehinde

Trommehinden er mørkegrønne område (Tympanic Membrane)

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information henvises til artiklen: sprængt trommehinde

Trommehindens anatomi

Trommehinden er en tynd, hudagtig, membranlignende struktur i øret, som udgør skillelinjen mellem det ydre øre og mellemøret.

Det ydre øre udgør den synlige del af øret (pinna eller auriklen) samt øregangen, mens mellemøret er det luftfyldte rum bag trommehinden, der består af de 3 øreknogler; hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Mellemøret er forbundet med den bageste del af næsen af det såkaldte eustachiske rør, der ventilerer luft ind og ud af mellemøret.

Trommehinden består af følgende 3 lag:

• Et meget tynd lag hud, som udgør trommehindens yderste lag
• Et fibrøst mellemlag, som giver trommehinden styrke og rigiditet
• En slimhinde, der danner trommehindens inderste lag

Disse tre lag beskytter trommehinden mod højt tryk i form af luft eller vand, som belaster de delikate membraner, som dækker overgangen mellem mellemøret og det indre øre (de kaldes hhv. det ovale vindue og det runde vindue).

Hvis disse membraner brister som følge af for højt tryk, kan man opleve midlertidig eller vedvarende døvhed eller svimmelhed.

Trommehinden er en struktur vi kan tænker meget lidt over – indtil vi mærker smerter i den eller den helt sprænger. Dette kan ske ved for store ændringer i tryk, både internt og eksternt forårsaget, hvis man eks. puster næse, dykker eller flyver.

I artiklen, der følger, går vi i dybden med trommehindens funktion, både som værn mod infektion og som høreorgan.

Trommehinden som værn mod infektion

Desuden udgør trommehinden et effektivt værn mod infektion af mellemøret såsom mellemørebetændelse. I sjældne tilfælde kan trommehinden sprænge, hvilket gør mellemøret sårbart overfor infektioner.

Der kan være mange årsager til, at en trommehinde sprænger. Alvorlige infektioner, kan påvirke trommehindens blodforsyning, hvilket kan resultere i at en del af trommehindens væv dør og derved sprækker. Hvis en perforeret trommehinde skyldes infektion, vil afløbende væske fra øret trænge ud i øregangen.

Læs evt. mere om sprængt trommehinde her

Trommehinden som høreorgan

→ Lydbøljer trænger ind i det ydre øre og rammer trommehinden, som herved vibrerer

→ Vibrationerne opfanges af tre bittesmå øreknogler (ossiklerne) i mellemøret bag trommehinden, som sender leder vibrationerne videre til ørets snegl (cochlea) i det indre øre

→ Ørets snegl konverterer vibrationerne til lydsignaler, som sendes til hjernen via en nerve

På denne måde registrer vi lyde.

Trommehinden er ca. 17 gange større end overgangen mellem mellemøret og det indre øre – også kaldet det ovale vindue –  hvor fodpladen til stigbøjlen (stapes) sidder.

Dette forhold koncentrerer lydbølgen på et mindre areal, hvorved trykket forøges og forstærker lyden med 20 decibel. Denne forstærkning er væsentlig, da lyden pga. transmissionen gennem væsken i det indre øre møder mere modstand end i luft.