Skavanker

Der er uenighed om hvorvidt en spaltet drøbel er en skavank eller ej

En skavank er et udtryk kan dækker over en mindre betydningsfuld fejl, mangel, funktion eller abnormitet.

Ordet skavank (eller skavanker – i flertal) kan bruges i to sammenhænge:

1. Medicinske, sundhedsmæssige, fysiske (fysiologiske) skavanker
2. Mekaniske, forholdsmæssige eller situationsbestemte skavanker.

Det er den første type skavanker, vi fokuserer på i denne artikel, idet de vedrører krop og sundhed, som er nogle af hovedtemaerne for denne hjemmeside.

Skavanker forbundet med kroppen kendetegnes typisk ved at være små fysiske afvigelser fra “det normale”.

Skavankerne er ofte uden betydning for individets praktiske del af hverdagen. Herved forstås, at skavanker altså ikke er sygdomme eller alvolige tilstande, der umuliggør nogle almindelige opgaver eller gøremål, men nærmere en slags “skønhedsfejl” eller forskelligheder, der kun har konsekvenser for den enkeltes selvværd.

Når skavanker omtales i forbindelse med kroppen refereres der i reglen til:

• Mindre handicap
• Medfødte småfejl eller defekter
• Fysiske abnormiteter

Eksempler på skavanker kan være:

• Platfodethed
• Svømmehud
• Pigmentfejl
• Læspen
• Indadvendte brystvorter
• Stammen (at stamme)

Det diskuteres også om nogle (især medfødte) tilstande er skavanker – f.eks.:

- Ganespalte

- Hareskår

- Spaltet drøbel

- Et dovent øje

- Hul i hjertet

Der findes mange flere eksempler på skavanker – og eksempler på omdiskuterede skavanker – end ovenstående; her er det således blot for eksemplificere.

Langt de fleste mennesker har skavanker – nogle mere synlige eller tydelige end andre – og der er således intet unormalt eller bekymrende ved at have en skavank.