Skizofreni

 

 

Skizofreni er forbundet med mange myter og fordomme

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om skizofreni:

 

 

 

Hvad er skizofreni?

 

En nødvendig afmystificering

 

Lad os med det samme afmystificere og aflive de mange myter, misforståelser og fordomme, som skizofreni ufrivilligt er spundet ind i.

 

Mennesker med skizofreni er IKKE personlighedsspaltede, utilregnelige, farlige eller dårligt begavede.

 

 

• Skizofrene har kun ÉN personlighed: Mange mennesker tror fejlagtigt, at skizofrene har to eller flere personligheder. Misforståelsen skyldes blandt andet, at ordet ”skizofreni” er afledt af græsk og bogstaveligt talt betyder spaltet sind – ‘skhizein' (σχίζειν, “spaltet”) og ‘phren' (φρήν, φρεν-; sind).

 

• Skizofrene har IKKE tendens til at være voldelige, utilregnelige eller farlige: Skizofrene har ikke tendens til at være voldelige, men er tværtimod langt hyppigere ofre for vold. Kampen mod sygdommens natur – mod eksempelvis angst, depression og vrangforestillinger – øger risikoen for, at den skizofrene påfører sig selv skade eller begår selvmord. Ironisk nok har den irrationelle frygt for skizofreni ført til misforståelser, myter og fordomme, der ofte medfører en stigmatisering og diskrimination af skizofrene mennesker, hvilket i mange tilfælde berettiger en reel frygt for samfundet generelt.

 

• Skizofrene er IKKE dårligt begavede: Ligesom resten af befolkningen varierer intelligensen hos skizofrene mennesker, men det har intet at gøre med sygdommen. Der findes mennesker med skizofreni, der har vundet Nobelprisen!

 

 

Fakta

• Skizofreni er en tilstand, der kendetegnes ved forstyrrelser af tanker, forståelser, følelser og adfærd
• Ca. 0,5-1,0% af alle mennesker rammes af sygdommen i løbet af livet (heraf får en betydelig andel ikke psykiatrisk behandling)
• Skizofreni udvikler sig som regel i ungdomsårene eller tidligt i voksenlivet
• Videnskaben har endnu ikke kunne fastslå, hvorvidt skizofreni er en enkeltstående sygdom eller en række lidelser med overlappende symptomer
• Behandlinger – både medicinske og psykosociale – bliver mere og mere effektive. Ca. 25% bliver raske (symptomfri), selvom behandlingen fortsætter resten af livet for at forebygge tilbagefald

 

Det er vigtigt at anerkende, at ethvert menneske med skizofreni er unikt. Ligesom alle andre mennesker er skizofrene forskellige – dette gælder også sygdomsforløbet.

 

Selvom skizofreni kan være en ødelæggende sygdom for såvel skizofrene som for deres familier, er det vigtigt at erkende, at der er et håb.

 

Selv de patienter, der er hårdest ramt, kan opnå en værdig tilværelse gennem intensiv behandling.

 

Skizofreni er en kompleks tilstand med få generelle fællestræk blandt de mennesker, der har fået stillet diagnosen. I praksis synes der er være lige så mange former for skizofreni som mennesker, der er ramt af sygdommen.

 

Læs mere om symptomer på skizofreni her

 

 

Mulige årsager til skizofreni og risikofaktorer

 

Det vides ikke, om skizofreni er en enkeltstående sygdom eller flere forskellige psykiske lidelser med overlappende symptomer. Dog er der en generel konsensus om, at vanskelighederne med at kortlægge sygdommen givetvis skyldes kompleksiteten af de overlappende symptomer.

 

Eftersom ingen isoleret årsag er identificeret, er det mest sandsynligt, at skizofreni skyldes mange forskellige medvirkende faktorer. Et samspil mellem biologiske, sociale og psykologiske faktorer kan bidrage til den sårbarhed og stress, der udløser skizofreni og psykotisk adfærd.

 

Mindre stressende omgivelser kan muligvis mindske risikoen for udvikling af skizofreni hos mennesker, der er præ-disponerede for sygdommen. Det samme gælder tilbagefald til en ny psykotisk periode.

 

 

Årsagerne til skizofreni er forbundet med en række faktorer, der kan inddeles i følgende grupper:

 

• Biologiske faktorer: I fosterstadiet kan en kombination af arv og uheldige faktorer forårsage en fejludvikling i hjernen, der kan:

 

1. 1. gøre skizofrene mere sårbare over for psykiske belastninger, hvilket kan manifestere sig i form af en psykose.
   2. medføre kognitiv svækkelse såsom hukommelses- og koncentrationsbesvær, hvilket kan reducere evnen til problemløsning og indlæring. Dette kan føre til manglende forståelse fra det øvrige samfund, hvilket i sig selv udgør en enorm psykisk belastning for i de forvejen sårbare skizofrene mennesker.

 

Neurotransmittere – dvs. de stoffer, der tillader kommunikation mellem nerveceller – menes at være medvirkende til udviklingen af skizofreni. Derfor tager behandling som regel udgangspunkt i at påvirke funktionen af neurotransmittere. Der forskes meget på dette område, selvom det endnu ikke har været muligt at bekræfte denne teori.

Selvom de biologiske og fysiologiske årsager til skizofreni ikke kendes, har forskning konstateret, at genetik udgør en væsentlig faktor. Forskning har konstateret følgende:

• • Risikoen for at udvikle skizofreni hos en enæggget tvilling er 50 %, hvis den anden tvilling er skizofren
  • I et tilsvarende eksempel hos toæggede tvillinger er risikoen ca. 10 %
  • Hvis en forælder har skizofreni, har barnet ca. 10% risiko for at udvikle sygdommen
  • Såfremt begge forældre er skizofrene, stiger risikoen for at barnet udvikler skizofreni til 40%

 

Det er meget høje tal i forhold til den generelle befolkning, hvor ca. 1 % udvikler skizofreni.

 

• Sociale faktorer: Den kognitive svækkelse hos mennesker med skizofreni vanskeliggør betingelserne for at leve op til samfundets krav. Eksempelvis kan koncentrations- og indlæringsbesvær gøre det svært at leve op til kravene i skolen eller på arbejdspladsen.

 

• Psykologiske faktorer: Den sociale eksklusion som følge af strukturelle samfundsmæssige krav kan have store psykiske omkostninger for mennesker med skizofreni og andre psykiske lidelser. Følelsen af at blive betragtet som et ”problem” – og ikke være et aktiv for samfundet – kan være medvirkende årsag til social afstandstagen, personlig indelukkethed, ensomhed, lavt selvværd og depression.

 

• Narkotika: Stofmisbrug såsom hashrygning eller misbrug af hårde stoffer kan være en udløsende faktor hos mennesker med prædisposition for skizofreni.

 

 

Prognosen for skizofreni

 

At få stillet diagnosen ”skizofreni” er ikke nødvendigvis ensbetydende med sygdom resten af livet. Mange mennesker får det bedre med tiden, og nogle kommer sig helt. Selv hvis ens sygdom er kronisk og følger en livet igennem, vil man med den rette behandling og en livsstil med god kost og tilstrækkeligt søvn kunne holde symptomerne i skak.

 

Forestillingen om at skizofrene med stor sandsynlighed vil opleve en gradvis forværring af sygdommen, er videnskabeligt dokumenteret. Sygdomsforløbet varierer meget fra person til person – lige fra fuld helbredelse til alvorlig og tiltagende svækkelse af vitale neurologiske funktionsevner.

 

At komme sig har forskellige betydninger for forskellige mennesker. Det kan betyde fuld helbredelse og et liv uden symptomer eller, at man lærer at leve med nogle få symptomer på skizofrenien.

 

Dog skal det anerkendes, at skizofreni er en potentielt alvorlig lidelse. En betydelig andel af skizofrene mennesker får negative oplevelser – f.eks. er der øget risiko for arbejdsløshed, social isolation, gentagen indlæggelse, hjemløshed , stofmisbrug og selvmord.

 

I gennemsnit kan skizofrene forvente at leve 20 år kortere end mennesker, der er psykisk raske. Den betydeligt højere dødelighed skyldes især fysiske sygdomme såsom hjertekarsygdomme og diabetes.

 

Læs om behandling af skizofreni her

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger indeholder supplerende information om skizofreni: