Hallucinationer

 

 

Hallucinationer kan påvirke alle kroppens sanser

 

For supplerende information om hallucinationer henvises til artiklen: synsforstyrrelser

 

 

 

Hvad er hallucinationer?

 

En hallucination opstår, når miljømæssige, følelsesmæssige eller psykiske faktorer påvirker nogle bestemte mekanismer i hjernen.

 

Normalt hjælper disse mekanismer hjernen til at adskille udefrakommende informationer fra interne, hukommelsesbaserede informationer. En hallucination opstår, når denne mekanisme fejler og informationerne fra hukommelsen vises – på trods af at individet er ved bevidsthed.

 

Hallucinationer kan indebære, at man føler, hører, lugter eller ser ting, der fremstår som værende virkelige, men i stedet er skabt af hjernen.

 

Hallucinationer optræder typisk ved:

 

• Psykiske sygdomme
• Stofmisbrug
• Ekstrem søvnmangel
• Alvorlige helbredsmæssige problemer

 

Sidstnævnte gælder kun problemer, der påvirker kroppens funktionalitet eller generelle sundhedsmæssige tilstand i en høj grad.

 

 

Symptomer på hallucinationer

 

Hallucinationer kan være meget forskellige og berøre alle menneskets sanser. Symptomer på hallucinationer inkluderer:

 

• Stive muskler: Typisk stiv nakke og stive lemmer. I nogle tilfælde kan kroppens bevægelse endda hæmmes pga. stivheden.

 

• Kropslige sensationer: F.eks. krybende/kriblende fornemmelser på huden eller bevægelse af kroppens indre organer. Svimmelhed kan ligeledes forekomme, både sammen med manglende søvn, helbredsmæssige problemer eller indtag af narkotiske stoffer.

 

• At høre lyde: F.eks. musik, fodtrin eller at døre/vinduer smækker – i og med, at det er hallucinationer er det selvfølgelig lyde, der ikke er der ‘i virkeligheden'.

 

• Drømmeagtige hallucinationer: Lige før man falder i søvn/lige efter man er vågnet: At se klare billeder eller høre klare lyde der ikke findes. Disse ekstremt livlige hallucinationer (hypnagogiske hallucinationer) er ligsom drømme, men mere intense.

 

• At høre stemmer, selvom ingen taler: Den mest almindelige type hallucination. Disse stemmer kan være kritiske, neutrale eller kan endda beordre nogen til at udføre gerninger for at skade dem selv eller andre. Derfor kan hallucinationer i værste fald være farlige, både for personen, der hallucinerer eller for andre personer i nærheden. Hvis stemmerne fremtræder virkelig kan det ligeledes være grunden til at man kan se personer i gadebilledet, der taler med sig selv – i deres opevelse taler de med andre.

 

• At se mønstre, lys, væsner, tegn eller objekter, der ikke eksisterer. Dette er ligeledes en normal hallucinationsform, som kan fremtræde virkelig for personer, hvis de ikke er bevidste om at de hallucinerer.

 

• En dårlig balance: Dette ses ofte hos patienter med Parkinsons sygdom.

 

• At lugte en fæl lugt eller dufte en behaglig duft, der ikke er der.

 

I nogle tilfælde kan hallucinationer være et normalt fænomen. Hvis man f.eks. kort skimter- eller hører stemmen af en man holder af, som for nyligt er afgået ved døden, kan det være en naturlig del af sorgen.

 

 

Årsager til hallucinationer

 

Der findes mange årsager til hallucinationer:

 

• At være beruset eller på alkoholafvænning
• At være påvirket af narkotika eller på afvænning
• Ekstrem stress
• Delir eller dementi
• Epilepsi
• Ekstrem træthed
• Feber
• Psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og psykotisk depression
• Sansemæssige problemer såsom blindhed eller døvhed
• Alvorlige sygdomme som f.eks. leversvigt, nyresvigt, AIDS eller kræft i hjernen
• Mangel på søvn – efter flere døgn med manglende søvn er det normalt at hallucinere.

 

 

Sygdomme og hallucinationer

 

Hallucinationer og skizofreni

 

Op til 75% af alle skizofrene patienter oplever hallucinationer – de er således et almindeligt symptom på skizofreni. Selvom hallucinationer kan påvirke alle sanser, har skizofrene mennesker en tendens til især at opleve auditive (hørelses-) hallucinationer.

 

At høre stemmer, der ikke eksisterer, er det mest almindelige hallucinatoriske symptom på skizofreni. Stemmerne kan give den skizofrene instruktioner eller ordrer, føre samtaler eller udsætte patienten for kritik.

 

Hallucinationer og psykotisk depression

 

Som hos skizofrene forekommer hallucinationer også hos psykostisk depressive patienter – dog ikke lige så høj grad. De auditive hallucinationer er sandsynligvis også de mest almindelige hallucinationer i denne gruppe.

 

Selvom hallucinationer forekommer og karakteriserer psykostisk depression, er de depressive og paranoide symptomer mere dominerende.

 

Epilepsi og hallucinationer

 

Epileptikere kan også opleve hallucinationer som symptomer på deres sygdom. Disse forekommer oftest, når patienten har haft komplekse partielle anfald med konvulsioner i omkring 15 år.

 

Hallucinationerne minder meget om dem, de skizofrene patienter får. Ofte føler patienten at vedkommende forfølges og udvikler herefter hallucinationer. Den emotionelle kontakt med andre mennesker er dog fortsat væsenligt bedre hos epileptikere end hos skizofrene.

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Et menneske, der begynder at hallucinere, er ude af kontakt med virkeligheden og skal derfor straks under lægetilsyn. Mange af de medicinske og psykotiske tilstande, der kan forårsage hallucinationer, kan hurtigt blive nødssituationer.

 

En person, der begynder at hallucinere, kan blive nervøs, paranoid og skræmt og skal ikke efterlades alene.

 

Ring 112 eller bring patienten til skadestuen eller til det nærmeste hospital, hvis det virker som om, at vedkommende hallucinerer og er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og hallucinationer.

 

 

Hvad sker der hos lægen?

 

Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse og notere patientens sygdomshistorik. Blodprøver kan evt. tages med henblik på undersøgelse.

 

Spørgsmål til sygdomshistorikken og hallucinationerne kan bl.a. inkludere følgende:

 

• Hvor længe er hallucinationerne forekommet?
• Forekommer hallucinationerne lige før eller efter søvn?
• Har der været et dødsfald i familien/omgangskredsen eller andre følelsesmæssigt vanskelige begivenheder for nylig?
• Hvilke medicintyper tager du?
• Drikker du alkohol?
• Tager du narkotika?
• Føler du dig oprevet?
• Føler du dig forvirret?
• Har du feber?
• Har du hovedpine?
• Kaster du op?