Araknofobi

 

 

Araknofobi er frygten for edderkopper

 

For supplerende information om andre fobier end araknofobi, henvises der til artiklerne: højdeskræk, flyskræk, tandlægeskræk

 

Følgende bøger anbefales til behandling af araknofobi:

 

 

 

 

Hvad er araknofobi?

 

Araknofobi – eller frygt for edderkopper – er en af de mest almindelige fobier, der findes. Hvis man lider af araknofobi, vil man gøre meget for at undgå at komme i kontakt med edderkopper.

 

Man vil typisk undgå at deltage i aktiviteter, hvor der er en sandsynlighed for, at man støder på edderkopper – eksempler herpå kan være camping, skovture og vandreture eller et besøg i zoologisk have. Man kan ligeledes have araknofobi i en grad, hvor man vil droppe eksempelvis udlandsrejser til steder hvor der er – eller hvor man frygter der er – store edderkopper.

 

Araknofobi kan udløses af kontakt med edderkopper, et billede af edderkopper – i nogle tilfælde kan bare tanken om edderkopper være nok til at få araknofobiske følelser.

 

I alvorlige tilfælde af araknofobi, vil patienten typisk søge eller lede efter edderkopper, når vedkommende træder ind i et rum. Hvis araknofoben opdager en edderkop, vil den typiske reaktion være at flygte eller at stivne.

 

Nogle vil iagttage og overvåge edderkoppens adfærd nøje, hvor andre vil gøre alt for at distrahere sig selv (for at undgå at se på edderkoppen).

 

Man estimerer, at ca. 50 af alle kvinder og ca. 25% af alle mænd i den vestlige verden lider af araknofobi – i forskellige sværhedsgrader.

 

 

Hvad er en fobi?

 

En fobi er en tilstand, der betegner en ekstrem frygt eller afsky for en bestemt ting. Frygten ved fobier er urimelig omfangsrig og vil typisk medføre begrænsninger og have konsekvenser for patientens liv.

 

Ved araknofobi f.eks. er frygten for edderkopper enorm, selvom det kun er ganske få edderkopper, der er farlige for mennesket.

 

For individer, der lider af araknofobi, hjælper det intet at fortælle vedkommende, at deres frygt er ubegrundet, eller at de logisk set ikke er i fare, når de er i selskab med en edderkop.

 

Hos araknofobiske mennesker forsvinder al logik og sund fornuft, når edderkopper er til stede. Selv historien om lille peter edderkop kan frembringe den araknofobiske frygt.

 

 

Symptomer på araknofobi

 

Hvis du har araknofobi, kan du finde på at gå en omvej eller skifte retning for at undgå steder, hvor du tror edderkopper findes. De fysiologiske symptomer på araknofobi kan være:

 

• Panik
• Frygt og angst
• At svede overdrevet
• Hjertebanken (at hjertet “galoperer”)
• Et hurtigt åndedræt
• Svimmelhed og/eller kvalme

 

 

Hvis du finder en edderkop i hjemmet, kan du reagere på to forskellige måder: enten skriger du og løber væk, eller også stivner du og er ude af stand til at bevæge dig.

 

 

Araknofobi og begrænsninger

 

Mennesker, der lider af araknofobi, kan sjældent fange eller dræbe en edderkop. I disse tilfælde regner araknofoben med, at familiemedlemmer eller venner vil løse situationen. Hvis du er alene, kan du finde på at gå udenfor – forlade dit hjem – fremfor at håndtere edderkoppen.

 

Før eller siden indser de fleste araknofobiske mennesker, at deres frygt begrænser dem og deres deltagelse i (ufarlige) aktiviteter. De fleste aktiviteter i naturen – såsom skovture, vandreture og campingferier – bliver helt umulige.

 

At undgå et besøg i zoologisk have pga. araknofobi er mere ekstremt end førstnævnte aktiviteter, men absolut ikke et unormalt symptom på araknofobi. Det samme gælder f.eks. udendørs sportsaktiviteter.

 

Et andet problem for mennesker der lider af araknofobi, er at edderkopper ofte findes i huse og hjem. Dette kan afholde araknofober fra at genbesøge bekendte, hvis de blot én enkelt gang under et besøg er stødt på en edderkop.

 

 

Årsager til araknofobi

 

Eksperterne er fortsat uenige om, hvad den eksakte årsag til araknofobi er. Der findes dog et par teorier:

 

Den mest udbredte teori om araknofobi blev oprindelig fremlagt af evolutionære psykologer (specialister i psykologien i forhold til evolutionen).

 

Denne teori går på, at araknofobi er en overlevelsesmekanisme, der er udviklet ubevidst af vores forfædre. Idet de fleste edderkopper er giftige (selvom de fleste ikke er giftige nok til, at at være til fare for mennesket), er en frygt for edderkopper fordelagtig i forbindelse med overlevelse.

 

Andre eksperter fremhæver i den forbindelse, at der var mange andre insekter og dyr, der var væsentligt farligere, og udgjorde en betydeligt større trussel for vores forfædre (alt fra tigre til krokodiller). Men der findes ingen fobier for disse dyr. Derfor mener denne gruppe eksperter, at araknofobi nærmere er baseret på en negativ kulturel opfattelse af edderkopper.

 

I middelalderen var edderkopper forbundet med sort magi, hekseri og ondskab. Desuden mente man, at edderkopper kunne kontaminere (forgifte, forurene) fødevarer og vand. Herudover troede man i nogle dele af Europa, at edderkopperne var årsagen til pesten (den sorte død).

 

En tredje teori om araknofobi handler om tidligere, glemte eller undertrykte begivenheder, der involverer edderkopper.

 

Ligesom Sigmund Freud´s teori om, at seksualiteten delvist udvikles på baggrund af begivenheder i barndommen, mener nogle forskere, at araknofobi stammer fra en oplevelse med edderkopper i barndommen eller i fortiden. Denne oplevelse kan være glemt eller huskbar – men den er selve årsagen til araknofobien.

 

Omend de edderkopper vi støder på i Danmark ikke er til fare, er det værd at huske på at araknofobi, som andre fobier, har et udgangspunkt i, at beskytte en mod fare. Dermed er reaktionen altså en sund reaktion, der blot er overdrevet.

 

Behandling af araknofobi

 

Ligesom med alle andre fobier behandles araknofobi normalt med terapi. Især teknikkerne fra kognitiv adfærdsterapi kan anvendes til behandling af araknofobi.

Dog kan araknofobi også behandles medicinsk i form af antidepressiva eller angstdæmpende medikamenter.

 

Nyere forskning indikerer, at virtuel realitetsterapi (hvor araknofoben udsættes for virtuelle edderkopper) virker ligeså godt som mere konservativ behandling, hvor araknofoben eksponeres for levende edderkopper (eksponeringsterapi).

 

Hypnose – også kaldet hypnoterapi -foreslås af nogle som en behandlingsform egnet til araknofobi. Der foreligger dog ingen videnskabelige undersøgelser eller beviser for, at hypnose kan kurere araknofobi.

 

Det grundliggende i behandlingen af araknofobi er, at patienten langsomt og gradvist skal lære at se sin frygt i øjnene. Behandling af araknofobi er vellykket, når patienten er i stand til at holde en edderkop i hånden uden at føle frygt eller angst.

 

Læs evt. artiklen: angst behandling

 

 

Anbefalede bøger

 

Følgende bøger anbefales til behandling af araknofobi: