Bioresonans

Sidst redigeret af redaktionen den 19.04.2023
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

bioresonans

Her ses det såkaldte “E-meter”, der anvendes af Scientology – et apparat der baserer på de samme principper som apparaterne, der anvendes ved bioresonans

Bagrunden for bioresonans

Bioresonans er en form for elektromagnetisk terapi, der anvendes i alternativ behandling. Bioresonansen blev opfundet i tyskland i 1977 af en mand ved navn Franz Morell og hans svigersøn Erich Raschsebut.

I begyndelsen markedsførte de bioresonans som såkaldt MORA-terapi, hvor navnet var inspireret af deres egne navne (MOrell og RAsche).

Frank Morell forsøgte i grunden med bioresonans at lave en forbedret version af det såkaldte E-meter, der anvendes af Scientology (han havde relationer til Scientology).

Er man interesseret i bioresonans, er det værd at være opmærksom på, at det er en teknologi, der udspringer fra scientology og altså dermed på ingen måde er understøttet af forskning. Tværtimod er scientology anset som værende en sekt, der ofte berøver medlemmer både deres identitet og deres finansielle resurser.

Hvordan virker bioresonans?

Apparaterne, der anvendes til bioresonans, indeholder et elektronisk kredsløb, der kan måle modstanden i huden.

På grund af forstyrrelserne i de elektriske signaler, som findes omkring os samt de frekvenser man måler på, måles bioresonans nogle gange over en længere periode, således at resultaterne angiveligt skulle blive mere præcise.

I nogle af de apparater, der anvendes til bioresonans, findes – typisk pc-baserede – systemer, der kan måle parametre og tolke resultatet af målingerne. Analytikeren skulle efter sigende (på baggrund af resultaterne) kunne foretage en vurdering af patientens psykiske og fysiske helbred.

Behandlere, der anvender bioresonans, mener, at de kan behandle sygdomme ved at stimulere en ændring i bioresonansen i cellerne, hvilket skulle”vende” den ændring, der forårsagede sygdommen.

Selve behandlingen skulle bestå i, at apparatet der, måler bioresonansen, angiveligt kan udsende signaler, der har en kurerende effekt.

Udover sygdomme mener behandlerne også, at bioresonans kan kurere stofmisbrug samt misbrug af andre substanser.

Det kontroversielle aspekt ved bioresonans

Der findes ingen videnskabelig forklaring på, hvordan bioresonans virker, hvilket har resulteret i, at bioresonans i dag klassificeres som en pseudovidenskab (en lære, der giver et falsk indtryk af at være en videnskab og ikke opfylder kriterne herfor).

Desuden har der været dokumenterede tilfælde af svindel med bioresonans på internettet (som f.eks. i Washington, marts 2002, hvor en behandler indvilligede i at betale en bøde på $229.000 for falske påstande i forbindelse med bioresonans – læs mere her).

Kilder og relevante eksterne links