Skedekatar

Sidst redigeret af redaktionen den 14.04.2022
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

skedekatar og trichomoniasis

Her ses et mikrografi af skedekatar – en positiv prøve af trichomoniasis

(Klik på billedet for større version)

For supplerende information om skedekatar henvises til artiklerne: meget udflåd, kløe i skeden

Produkter der kan anvendes til behandling af skedekatar (afhængig af årsagen), inkluderer:

Du kan se flere produkter mod skedekatar her

Generel information

Skedekatar kaldes også vaginitis på fagsprog, og er en inflammation af vagina, der kan medføre udflåd, kløe og smerte.

Årsagen til skedekatar er almindeligvis enten en ændring i den normale balance af den vaginale bakterieflora eller en infektion.

En anden hyppig årsag til skedekatar kan være de mindskede eller faldende østrogenniveauer efter overgangsalderen.

Nogle gange anvendes også betegnelserne skedebetændelse og betændelse i skeden om skedekatar.

Typer af skedekatar

De mest almindelige typer skedekatar er:

  • Bakteriel vaginose. Denne type skedekatar stammer fra overvækst af én af de mange vaginale bakterietyper, der udgør vaginas bakterieflora. Overvæksten resulterer i ubalance i bestanden af bakterier.
  • Gærsvampeinfektioner. En naturligt forekommende svamp kaldet candida albicansforårsager typisk denne form for skedekatar. Man estimerer at ca. 3 ud af 4 kvinder får en eller flere gærsvampeinfektioner i løbet af deres liv.Læs evt. artiklen: svamp i underlivet
  • Trichomoniasis. Denne form for skedekatar skyldes en parasit kaldet Trigomonas Vaginalis. Parasitten overføres normalt ved samleje, og kan således betegnes som en kønssygdom.
  • Atrofisk vaginit. De faldende østrogenniveauer efter overgangsalderen er årsagen til denne type skedekatar. Vævet i vagina bliver tyndere og mere tørt, hvilket kan medføre kløe, brændende fornemmelser og endda smerter.

Behandlingen af skedekatar afhænger af, hvilken type man har.

Symptomer

Symptomerne på skedekatar kan inkludere:

  • Ændringer i farve, lugt eller mængde af udflåd fra vagina
  • Vaginal irritation eller kløe
  • Smerte under samleje
  • Smertefuld vandladning
  • Let vaginal blødning

Herudover kan følgende symptomer opstå, afhængigt af hvilken type skedekatar man har:

  • Bakteriel vaginose: Man kan udvikle gråligt/hvidt, ildelugtende udflåd. Lugten beskrives ofte som “fiske-agtig”, og kan være mere tydelig efter samleje.
  • Gærsvampeinfektioner: Det primære symptom her er kløe, men man kan også opleve hvidt, tykt udflåd, der minder om hytteost.
  • Trichomoniasis: Denne infektion kan forårsage grønligt/gulligt og nogle gange skummende udflåd.

Årsager

Årsagen afhænger af hvilken type skedekatar, man har. De hyppigste årsager til skedekatar er:

  • Bakteriel vaginose
  • Gærsvampeinfektioner
  • Trichomoniasis
  • Atrofisk vaginit
  • Børneorm

Faktorer, der øger risikoen for gærsvampeinfektioner, kan være:

  • Medicin som f.eks. antibiotika eller steroider
  • Ukontrolleret diabetes
  • Hormonelle ændringer som ved f.eks. graviditet, overgangsalder eller indtagelse af p-piller

Komplikationer

Generelt forårsager skedekatar og andre vagniale infektioner ikke alvorlige komplikationer.

Hos gravide kvinder kan både bakteriel vaginose og trichomoniasis dog medføre for tidlig fødsel og lav kropsvægt hos den nyfødte.

Kvinder, der er inficeret med disse to typer skedekatar, er desuden mere modtagelige over for HIV og andre seksuelt overførte sygdomme.

Behandling af skedekatar

For at diagnosticere skedekatar vil lægen typisk se på patientens historik af vaginale infektioner samt kønssygdomme. Herudover kan en undersøgelse af bækkenet foretages.

En prøve af patientens vaginale udflåd kan også sendes til analyse på et laboratorie. Denne prøve kan anvendes til at fastslå, hvilken type skedekatar patienten har.

Selve behandlingen af skedekatar afhænger af hvilken type man har. Udover de fire tidligere nævnte typer skedekatar (bakteriel vaginose, gærsvampeinfektioner, trichomoniasis og atrofisk vaginit) findes en femte type skedekatar kaldet noninfektiøs skedekatar, som f.eks. kan opstå, hvis man får fjernet æggestokkene (hvorved østrogenniveauerne ændres).

Simpel irritation af et område i- eller omkring vagina, kan også være årsagen til denne type skedekatar.

Forebyggelse

Der er en række lette vaner man kan tage i brug fpr at forebygge skedekatar:

  • Det er helt centralt med en god daglig intimhygiejne – gerne med brug af intimsæbe.
  • Undgå, hvis det er muligt, at bruge bind / trusseindlæg. Trusseindlæg kan skabe gode betingelse for bakterievækst.
  • Det er centralt for piger og kvinder, at man tører sig forfra og bagud frem for omvendt. På den måde kan man langt bedre undgå at bakterier fra endetarmen bliver ført over til skeden.

Anbefalede produkter

Produkter der kan anvendes til behandling af skedekatar (afhængig af årsagen), inkluderer:

Du kan se flere produkter mod skedekatar her