Abortgrænse

I Danmark er abortgrænsen 12 uger – på billedet ses et foster i 12. graviditetsuge

For supplerende information henvises til artiklen: abort efter 12. uge

Supplerende information om abort fås i denne bog:

Den juridiske abortgrænse

Siden den fri aborts indførsel i 1973 har abortgrænsen permanent været udgangen af gravditetens 12. uge – dvs. fra den sidste menstruations første dag.

Før den 9. graviditetsuge kan kvinden selv vælge mellem medicinsk abort og kirurgisk abort. Dette er abortgrænsen for medicinsk abort, hvis overskridelse giver mulighed for en kirurgisk abort frem til graviditetens 12. uge.

Selvom abortgrænsen ligger ved 12 ugers graviditet, har teknologiske fremskridt imidlertid for længst muliggjort diagnose af alvorlige sygdomme hos et foster i perioden efter den fastlagte abortgrænse.

Dette har skabt heftig debat omkring udvidelse af abortgrænsen til graviditetens 18. uge.

F.eks. ligger abortgrænsen på 18 uger i Sverige, mens den er helt oppe på 24 uger i England, hvilket i øvrigt har betydet, at mange danskere vælger at få foretaget abort i udlandet.

Kritikere spørger retorisk, hvorfor abortgrænsen skal tage udgangspunkt i lægevidenskaben anno 1973, når den sidenhen udviklede teknologi nu kan spore fostersygdomme ud over den fastsatte abortgrænse?

Hvorfor skal man ikke kunne få abort, hvis fosteret får konstateret Downs Syndrom efter abortgrænsens udløb?

Ud fra den optik er det nærmest absurd, at gravide kan tilbydes nakkefoldsscanning i graviditetens 13. uge –dvs. efter abortgrænsens udløb. Næsten alle gravdie vælger at få foretaget en nakkefoldsscanning og Doubletest.

Abortgrænsen i praksis

Selvom abortgrænsen formelt set ligger ved 12 ugers graviditet, får langt størstedelen af gravide, der overskrider abortgrænsen, lov til at få udført en provokeret abort før graviditetens 24. uge.

Af de kvinder, som får afslag, ændres kendelsen ofte af Abortankenævnet. Dette kan naturligvis rejse spørgsmål om, hvad den reelle abortgrænse i Danmark er.

Denne lempelige praksis omkring abortgrænsen skyldes nok, at fosterskader kan diagnosticeres efter 12. ugers graviditet – og ikke mindst sandsynligvis visheden om, at gravide kvinder alternativt vil få udført aborten i udlandet.

F.eks. har nabolandet Sverige en abortgrænse på 18 uger, mens englænderne tilbyder en abortgrænse på 24 uger.

I den vestlige verden er den fri abort for alvor kommet til debat igen efter stater i USA samt Polen har forbudt abort. I Danmark er der dog en bred konsensus om aborten – det er i stedet abortgrænsen, der er til debat i medicinske kredse.

Læs evt. artiklen: abort efter 12. uge

Abortgrænsen: Et etisk spørgsmål

Problematikken omkring abortgrænsen bunder som altid i etiske spørgsmål. Her er nogle de mange etiske spørgsmål, som præger debatten om abort og abortgrænser.

Argumenter mod abort

Hvilken ret har kvinden eller samfundet til at bestemme over liv? Hvorfor kan moderen eller samfundet tage livet af et foster, der har Downs Syndrom eller andre former for handicap? Hvorfor er det ikke værd at leve et liv som handicappet? Hvorfor må man dræbe et foster, når det er en forbrydelse at slå ihjel?

Dette er svære etiske spørgsmål, men i en dansk kontekst er der altså bred konsensus om den frie abort.

Argumenter for den nuværende abortgrænse

Hvorfor skal den gravide kvinde umyndiggøres, idet hun ikke selv kan kræve at få foretaget et kirurgisk indgreb på sin egen krop? Hvorfor skal samfundet bestemme over den gravides krop?

Argumenter for en udvidelse af abortgrænsen

Set i lyset af, at nutidens teknologi kan diagnosticere sygdomme hos fosteret efter den fastlagte abortgrænse ved graviditetens 12. uge, hvorfor er den nuværende abortgrænse så stadig fastlagt på grundlag af en forældet teknologi fra dengang, hvor den fri abort blev indført? Hvorfor kan man blive tilbudt nakkefoldsscanning efter abortgrænsens udløb, når scanningen potentielt kan diagnosticere Downs Syndrom og andre fosterskader?

Supplerende information om abort fås i denne bog: