Ansigtsløftning
- En ansigtsløftning involverer en stramning af huden i ansigtet. Ofte strammes halsen i samme ombæring.
- Snittet lægges på en måde, der efterlader mindst synlige ar.
- Se hvordan en ansigtsløftning forløber i artiklen nedenfor.
Hvordan udføres en ansigtsløftning?
For supplerende information henvises til artiklen: ansigtsbehandling
Hvad er en ansigtsløftning?
En ansigtsløftning er en procedure, der foretages mhp. at opstramme huden i ansigtet og fjerne større folder og rynker (typisk omkring næsen og munden).
Ansigtet og halsen behandles som regel i samme omgang, og proceduren kaldes derfor også ansigts- og halsløft.
Illustration af forskellen på en kvinde før- og efter en ansigtsløftning
(Klik på billedet for større version)
Selve operationen
En ansigtsløftning foretages via et snit, der lægges på en sådan måde, at det efterlader mindst muligt arvæv. Ydermere lægges snittet oftest i hovedbunden samt ansigtets naturlige linier (for at mindske synligheden af arrene).
Hos mænd vil man ofte lægge snittet, så det følger skæglinien, og herved skjules af bakkenbarterne.
Proceduren ved en ansigtsløftning er typisk som følger:
- Snittet lægges i begyndelsen af hårlinien, og fortsætter ned foran øret, omkring øreflippen og slutter i hårlinien bag øret.
- Efter snittet er lagt, frigøres huden forsigtigt og løftes fra det underliggende fedt- og muskelvæv.
- Overskydende fedt fjernes typisk vha. trimning eller sug fra halsen og kinden.
- Hvis dobbelthager og slap hud under hagen er et problem hos patienten, kan man evt. opstramme det fibrøse væv og separere en bestemt muskel (kaldet platysma), der ligger lige under hudens overflade.
- Nogle gange lægger man også et snit i skyggelinien under hagen, så man kan trimme eller udsuge fedt langs kæben eller under kinden.
- Huden udstrækkes herefter så den ligger glat og stramt – overskydende hud trimmes bort.
- Snittene lukkes vha. fine sting (syning).
- I nogle tilfælde lægges et lille drænrør under huden, bag øret mhp. at dræne overskydende blod og væsker, der er ophobet i området. Drænrøret fjernes 1-2 dage efter ansigtsløftningen.
- Gaze vikles langs- og omkring snittene, og hovedet indvikles i en elastisk bandage. Denne bandage fjernes ligeledes 1-2 dage efter ansigtsløftningen.
Selve operationen (hvor ansigtsløftningen udføres) varer 2-5 timer. En ansigtsløftning kan foretages ambulant med lokalbedøvelse, og evt. med bedøvende midler til afhjælpe patientens anspændthed. Nogle kirurger foretrækker dog fuld narkose samt et kort hospitalsophold i forbindelse med ansigtsløftninger.
Efter indgrebet
Hovedet bør generelt holdes hævet (højt, løftet) mhp. at mindske hævelser. Stingene fra sammensyningen af operationssnittene fjernes 5-10 dage efter operationsdagen for ansigtsløftningen. Både snit og bandager skal holdes tørre. Kirurgen rådgiver om hårvask og generel hygiejne.
Der skrives recept på smertestillende medicin, selvom der almindeligvis ikke er alvorlige smerter forbundet med en ansigtsløftning. De fleste patienter oplever kun en smule generel ubehag i perioden efter et ansigtsløft.
De fleste patienter har en rekonvalescensperiode pÃ¥ ca. 2-3 uger. I denne periode mindskes hævelser, og blÃ¥ mærker – man bør være opmærksom pÃ¥ følgende:
- Undgå livlig aktivitet.
- Sminke og anden kosmetik er kun tilladt efter stingene er fjernet.
- Følelsesløshed og muskelstivhed bør aftage i løbet af rekonvalescensperioden – men der kan gå flere måneder førend følsomheden (sensitiviteten i ansigtet) vender tilbage.
- Anvendelse af instrumenter til hårpleje (hårtørrer, krøllejern etc.) er almindeligvis ikke tilladt det første stykke tid efter en ansigtsløftning.
- Øreringe bør ikke bæres førend følelsen er vendt tilbage i øreflipperne
Der kan gå op til et år før arrene efter ansigtsløftningen udviskes og blødgøres. Det meste arvæv vil dog være skjult af hår. Øvrigt arvæv kan skjules vha. sminke (makeup) og smykker.
Resultatet
Ansigtsløftninger vedrører bogstaveligt talt kun ansigtet og kan udføres i kombination med andre indgreb, hvis dette er nødvendigt for, at de ønskede resultater opnås.
Ansigtsløftninger korrigerer dybe rynker og “hængende” eller slapt væv. Fine rynker – f.eks som dem kvinder (især) fÃ¥r rundt om læberne – kan korrigeres vha. laserbehandling eller en kemisk peel.
En ansigtsløftning stopper ikke aldringsprocessen, og tegn på aldring kan/vil genfremkomme, efterhånden som alderen skrider frem.
Man kan aldrig med sikkerhed vide, hvor lang tid en ansigtsløftning vil holde (dvs. hvor lang tid resultatet af ansigtsløftningen fortsat er som ønsket). En ansigtsløftnings levetid afhænger af livsstilsfaktorer (som alkoholindtagelse og tobaksforbrug), miljømæssige faktorer (som udsættelse for sollys) og arvelige faktorer (genetik).
Hvis man fører en sund livsstil, kan resultatet af en ansigtsløftning holde i op til 10 år. I nogle tilfælde kan resultaterne være permanente.
Om at skjule operationsarrene
Blå mærker og misfarvninger af huden kan være tilstede i op til 3 uger efter operationen. Det kan tage adskillige måneder før arrene fra operationssnittene udviskes. Kyndig brug af kosmetiske produkter (primært sminke) kan effektivt skjule blå mærker og ar, hvorved det er lettere at vende tilbage til de daglige aktiviteter efter ansigtsløftningen.
I de fleste tilfælde kan sminke pÃ¥føres allerede, nÃ¥r stingene fra operationen fjernes. Sminken skal være allergivenlig og duftfri. Herudover skal den købes fra ny og pÃ¥føres med nye rene applikationsmidler. Desuden skal teksturen af sminken være mere “cremet” og tyk end ved almindelige foundations (for at undgÃ¥ at den sarte hud udtørres eller trækkes i [af sminken]).
Relaterede artikler: rynker, ansigtsmassage, bumser i ansigtet, hudorme, talgknopper
Test dig selv

Tema om D-vitamin
