Lav blodprocent

 

 

Træthed er det primære symptom på en lav blodprocent

 

Ønsker du at læse mere generelt om blodprocent henvises til artiklen: blodprocent

 

Følgende tilskud anbefales ved jernmangel:

 

Du kan se flere anbefalede jerntilskud her

 

 

 

Årsager til en lav blodprocent

 

Følgende kan være årsager til en lav blodprocent:

 

• Anæmi: – også kaldet blodmangel – er en de af de mest almindelige årsager til en lav blodprocent. Anæmi opstår når der ikke er tilstrækkelige røde blodlegemer til stede i kroppen.Læs evt. mere om anæmi her

 

• Midlertidig lav blodprocent: Hvis kroppen er i gang med at bekæmpe igangværende sygdomme eller infektioner, kan blodprocenten midlertidigt sænkes.

 

• Graviditet: Graviditet en almindelig årsag til lave blodprocenter. Ved graviditet skyldes den lave blodprocent det øgede behov for blod hos moderen og fostret.

 

• Kraftig blødning ved menstruation: Menstruationsblødning kan medføre jernmangel, idet mængden af jern man indtager ikke opvejer mængden af jern man udskiller ved menstruationsblødningen. Jernmangel – som følge af menstruation – kan altså føre til en lav blodprocent.

 

• Blødning i tarmsystemet: Også ubemærkede blødninger vil i nogle tilfælde være omfattende nok til at resultere i en lav blodprocent.

 

• Fejlernæring – eller underernæring: Som følge af mangel på næringstoffer i kosten, kan resultere i en lav blodprocent. Især mangel på B12 vitamin, folsyre og jern er hyppige årsager til blodmangel og en lav blodprocent. Klik her for at læse mere om anbefalede vitamintilskud

 

• Alkoholisme: Sandsynligheden for en lav blodprocent øges pga. mangel på folsyre (og B vitaminer). Årsagen hertil er, at optagelsen og tilførslen af folsyre og B vitaminer ofte hæmmes, mindskes eller forringes ved alkoholisme.

 

• Autoimmune sygdomme: Denne type sygdom kan være årsag til en lav blodprocent. Det særlige kendetegn ved de autoimmune sygdomme er, at kroppen vender sit immunforsvar mod den selv. Eksempler på autoimmune sygdomme kan være: Lupus, leddegigt (rheumatoid arthritis), type 1 diabetes, multipel sklerose m.fl.

 

• Kroniske sygdomme: Eksempler på kroniske sygdomme, der kan forårsage anæmi, kan være: sygdomme i mavetarmkanalen, leversygdomme eller nyresvigt. En del af de kroniske sygdomme, der opstår i mavetarmkanalen, kan resultere i en forringet evne til at optage jern – som f.eks. ved Crohns sygdom.

 

• Sygdomme, der vedrører de røde blodlegemer: Tilstande såsom talassæmi, seglcelleanæmi og hæmolytisk anæmi kan medføre en lav blodprocent.

 

• Kræftsygdomme: Cancer kan medføre en lav blodprocent. Behandlingsmetoderne ved kræft (strålebehandling og kemoterapi) kan tilmed medføre en lav blodprocent, idet disse påvirker kræftcellerne såvel som knoglemarvscellerne (som netop producerer røde blodlegemer).

 

• Knoglemarven: Sygdomme og tilstande relateret til knoglemarven kan ofte føre til en lav blodprocent. Knoglemarven er den største producent af hvide blodlegemer i kroppen – hvilket har en stor betydning for den lave blodprocent. Leukæmi eller non-Hodgkins lymfom/Hodgkins lymfom er eksempler på sygdomme, der kan påvirke knoglemarven.

 

 

Symptomer

 

Følgende kan være symptomer på en lav blodprocent:

 

• Træthed
• Øget søvnbehov
• Søvnbesvær (svært ved at falde i søvn) eller dårlig nattesøvn
• Tendens til hurtigt at blive udmattet
• Slaphed
• Svaghed eller svaghedsfornemmelse
• Konstipation (forstoppelse)
• Stakåndethed (typisk ved anstrengelse)
• Forøget hjertefrekvens (kan nogle gange føles som hjertebanken)
• Positionssvimmelhed
• Hovedpiner
• Ringen for ørerne (tinnitus)
• Besvær ved at koncentrere sig
• Brystsmerter
• Bleghed/bleg hud

 

 

Behandling

 

Hvis du har mistanke om at have en lav blodprocent, bør du opsøge læge. Når du har fået stillet en diagnose, og ved at du har en lav blodprocent, kan du (medmindre din læge anbefaler andet) prøve følgende, for at hæve den lave blodprocent:

 

• Hvil dig mellem aktiviteter
• Undgå eller afbryd aktiviteter, der får din hjertefrekvens til at stige eller gør dig stakåndet
• Spørg andre mennesker om hjælp
• Sørg for at din kost er protein- og vitaminrig
• Drik rigeligt vand (rent vand – postevand eller mineralvand [uden brus])
• Undgå alkohol
• Undgå koffein

 

 

Kostomlægning og lav blodprocent

 

I milde tilfælde af lav blodprocent vil en simpel kostomlægning (til en jern- og B vitaminrig kost) være nok til at afhjælpe den lave blodprocent. Man kan evt. supplere med kosttilskud der indeholder jern eller jerntabletter (se de anbefalede tilskud i starten og slutningen af denne artikel).

 

Hvis den lave blodprocent skyldes mangel på folsyre, vil en kostomlægning ligeledes være den bedste løsning. Folsyre-holdige fødevarer inkluderer:

 

• Lever
• Nyrer
• Spinat
• Kål
• Gær
• Nødder
• Frugter

 

Alternativt kan man tage et folsyretilskud eller et kombineret folsyre / b12 vitamin-tilskud. B12 vitamin findes desuden i mange animalske fødevarer (inklusiv de to første på listen ovenfor).

 

Jern er til stede i følgende fødevarer:

 

• Rødt kød
• Lever
• Salater
• Tørmælk

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Opsøg læge hvis du har- eller har mistanke om en lav blodprocent og:

 

• Føler dig meget svag
• Føler sig svimmel
• Dit hjerte slår hurtigere
• Du er stakåndet eller har åndedrætsbesvær

 

OBS: Hvis du oplever brystsmerter ved en lav blodprocent skal du have akut lægehjælp.

 

 

Anbefalede jerntilskud

 

 

Følgende tilskud anbefales ved jernmangel:

 

Du kan se flere anbefalede jerntilskud her

 

 

Relaterede artikler: jernmangel, anæmi