Lyskebrok – symptomer

 

For information om årsager og behandling af lyskebrok henvises til artiklen: lyskebrok

 

 

Hvad er symptomerne på lyskebrok?

 

Har man lyskebrok har man en udposning af bughulen i lysken. Udposningen sker gennem et porøst sted, hvor der er mulighed for at udposningen kan trænge igennem.

 

Man kan ligeledes have brok i navlen, låret eller lysken, men den mest almindelige form for brok er brok i lysken.

 

Nogle typer lyskebrok medfører ingen symptomer og det er derfor ikke sikkert, at patienten selv opdager lyskebrokket. I disse tilfælde vil brokket typisk opdages tilfældigt ved et rutinemæssig lægebesøg eller en konsultation for et andet helbredsmæssigt problem.

 

Det primære symptom på lyskebrok er en mindre bule i lysken. Ofte kan bule både ses og føles. I de fleste tilfælde er bulen desuden mere tydelig når man står op og især hvis man også hoster eller anstrenger sig (spænder musklerne). Bulen er et stykke af tarmen, der buler ud.

 

Symptomerne på lyskebrok kan være:

 

• En lille bule i den ene eller i begge sider af lysken, der muligvis forsvinder, når man ligger ned og genfremkommer, når man rejser sig op.

 

• Hos mænd kan en hævet eller forstørret pung også være et symptom på lyskebrok. Dette skyldes, at det udbulende tarmstykke glider ned i pungen.

 

• Ubehag eller skarpe, jagende smerter i lysken– især når man løfter, belaster, træner eller bøjer sig forover – der forbedres (lindres), når man hviler sig.

 

• En tung eller trækkende fornemmelse i lysken

 

• En følelse af svaghed eller tryk i lysken eller pungen

 

• En brændende, klukkende eller smertende følelse i udbulingen (brokket)

 

 

Symptomer hos børn

 

• Lyskebrok hos spædbørn og børn skyldes en svaghed i bugvæggen, der er til stede allerede ved fødslen

 

• Hos spædbørn er lyskebrokket nogle gange kun synligt, når de græder, hoster eller anstrenger sig i forbindelse med at have afføring

 

• Hos ældre børn er lyskebrokket almindeligvis mest synligt, når barnet hoster, står oprejst i længere tid eller anstrenger sig i forbindelse med at have afføring

 

 

Hvornår bør man opsøge læge?

 

Man bør opsøge læge hvis man oplever nogle af ovenstående symptomer på lyskebrok. Især den karakteristiske udbuling i lysken er et advarselstegn. Ofte kan den både ses og føles – og så man er ikke tvivl om, at der er noget galt.

 

 

Risikofaktorer

 

Faktorerne der øger risikoen for, at man får lyskebrok kan være:

 

• At være mand: lyskebrok forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder

• Præmature: for tidligt fødte børn har øget risiko for lyskebrok

• Lyskebrok i familien: arvelighed spiller en rolle for risikoen for lyskebrok

• Overvægt: overvægt lægger ekstra tryk på abdomen

• Graviditet: svækker abdomen og øger trykket i abdomen

• Kronisk hoste: som ved f.eks. rygning – dette skaber et ekstra tryk, der kan bidrage til lyskebrok

• Kronisk konstipation: kronisk forstopplese skaber ligeledes et ekstra tryk. Læs evt. mere om kronisk forstoppelse

• Nogle sygdomme og tilstande: som f.eks. cystisk fibrose

• Nogle jobtyper: hårdt fysisk arbejde eller jobs hvor man står op i lange perioder

• Tidligere lyskebrok: hvis du tidligere har haft lyskebrok, stiger riskoen for at du får et nyt – typisk i den modsatte side. Sørg derfor for at gå til tjek, hvis du tidligere har haft lyskebrok.

 

Har man flere af disse risikofaktorer, kan det være en god idé fra tid til anden at gå til tjek hos lægen til tjek for lyskebrok.

 

Hvordan diagnosticeres lyskebrok?

 

Ved diagnosticering lyskebrok gennemgår lægen patientens sygehistorie og udfører en fysisk undersøgelse.

 

Typisk bedes patienten om at rejse sig og hoste, så lægen kan føle, om lyskebrokket glider ind i lysken eller i pungen.

 

Lægen kontrollerer typisk også, om lyskebrokket kan skubbes tilbage (til dets korrekte plads i abdomen) vha. massage.