Lyskebrok

 

For information om risikofaktorer og symptomer på lyskebrok henvises til artiklen lyskebrok -symptomer

 

 

 

Hvad er lyskebrok?

 

 

 

Hvem får lyskebrok?

 

Lyskebrok kan forekomme, når som helst i livet (kan også være medfødt – ca. 2% af alle drengebørn fødes med lyskebrok) og har en tendens til at forstørres med tiden.

 

Lyskebrok forekommer desuden langt hyppigere hos mænd end hos kvinder, hvilket skyldes, at mænd har en fysiologisk svaghed i inguinalkanalen (et sted i bugvæggen). Svagheder i bugvæggen kan dog også opstå senere i livet – i forbindelse med f.eks. operationer eller skader på bugvæggen.

 

Præmature (for tidligt fødte) børn har desuden også en øget tendens til lyskebrok.

 

Lyskebrok i dag indebærer ikke de samme konsekvenser som for blot 20 år siden – dengang var der tale om lange hospitalsophold, omfattende kirurgiske indgreb og flere ugers sengeleje – i dag kan en operation for lyskebrok, klares med ganske få mindre indgreb, hvilket betyder en hurtig og mindre smertefuld rekonvalescens.

 

 

Typer og årsager

 

Et brok kan enten være medfødt eller erhvervet. Der findes 3 typer lyskebrok, der alle har deres forskellige årsager:

 

Indirekte lyskebrok

 

Indirekte lyskebrok er af typen medfødt brok og forekommer hyppigere hos mænd end hos kvinder. Dette skyldes den måde, hvorpå mændene udvikles som fostre i moderens mave.

 

Hos et mandligt foster løber sædlederen og begge testikler – hvis man starter fra en intra-abdominal lokation – normalt via ingvinalkanalen ned i pungen. Nogle gange lukker indgangen ved ingvinalkanalen (ved ingvinalringen) ikke som den skal lige efter fødslen, og efterlader en svaghed i bugvæggen. Fedt eller dele af tyndtarmen glider igennem denne svaghed i bugvæggen og ned i ingvinalkanalen, hvilket medfører – og udgør – det synlige og mærkbare lyskebrok.

 

Hos kvinder er det den samme proces, der gør sig gældende ved indirekte lyskebrok, men i stedet for fedt/tyndtarm er det de kvindelige organer/tyndtarm, der udløser lyskebrokken.

 

Indirekte lyskebrok er den mest almindelige type lyskebrok. For tidligt fødte spædbørn er særligt i farezonen for indirekte lyskebrok, fordi ingvinalkanalen har mindre tid til at lukke sig.

 

Direkte lyskebrok

 

Direkte lyskebrok skyldes en degeneration (nedslidning/opløsning) af bindevæv i de abdominale muskler, hvilket forårsager svækkelse af musklerne i de voksne leveår. Direkte lyskebrok findes kun hos mænd.

 

Denne type lyskebrok involverer fedt eller dele af tyndtarmen, der glider ind i lysken. Direkte lyskebrok udvikles gradvist pga. kontinuerlig (vedvarende) belastning af musklerne.

 

En eller flere af følgende faktorer kan forårsage tryk på de abdominale muskler og evt. forværre lyskebrokken:

 

• Pludselige forvridninger, træk eller muskelbelastninger
• At løfte tunge genstande
• At “presse” på toilettet (lægge tryk på afføringen i tarmsystemet)
• Vægtforøgelse
• Kronisk hoste

 

Direkte og indirekte lyskebrok glider almindeligvis spontant frem og tilbage i ingvinalkanalen, og kan ofte skubbes tilbage vha. forsigtig massage. Dette betyder også, at lyskebrok ikke er synligt, når man ligger ned – men når man står op.

 

Lårbrok

 

Lårbrokket er væsentligt mere sjældent end de to andre typer lyskebrok og opfattes derfor ikke altid som en hovedtype af lyskebrok. Lårbrok optræder hovedsagligt hos kvinder, der:

 

• har været igennem flere fødsler
• har en tendens til- eller er overvægtige
• er lidt ældre (typisk +40)

 

Lårbrokket fremstår som en udbuling i lysken.

 

 

Inkarcereret brok

 

Inkarcereret brok eller inkarcereret hernie er betegnelsen for brok, der fastklemmes og derved kan blive livstruende – dvs. inkarcerering er en komplikation af lyskebrok.

 

Lyskebrok i sig selv er ikke farligt, men kan blive det, hvis selve brokket kommer i klemme, og sidder fast. Hvis brokindholdet er en del af tyndtarmen, er der tale om tarmslyng, hvilket kan medføre andre livstruende komplikationer – som f.eks. koldbrand i tarmen.

 

Det er almindeligvis et stykke af tarmen der inkarcereres, men i nogle tilfælde kan andre af abdomens organer også blive inkarcererede.

 

Symptomer på inkarcereret lyskebrok kan være:

 

• Ekstrem ømhed og rødlighed i området omkring udbulingen (brokket)
• Pludselig smerte der forværres over en kort tidsperiode
• Feber
• Kvalme og opkast
• Hurtig hjerterytme
• At man ikke kan have afføring eller afgang af tarmluft

 

Hvis inkarcereret lyskebrok ignoreres og ikke behandles, kan svimmelhed, opkast og alvorlig infektion opstå.

 

Hvis ikke man straks opereres, kan den indeklemte del af tyndtarmen afskæres blodforsyning, hvilket kan føre til en vævsdød og en livstruende koldbrand (se koldbrand ovenfor). Operationen går ud på at fjerne den døde eller døende del af tyndtarmen.

 

Udover inkarcerering og kolbrand kan lyskebrok desuden medføre tryk på det omgivende væv: De fleste former for brok forstørres med tiden, hvis ikke de opereres. Store brok kan trykke på vævet omkring dem, hvilket kan medføre smerter og hævelse. Dette ses hyppigst hos mænd, hvor der opstår smerter og hævelse i pungen.

 

 

Behandling

 

Hos voksne bortopereres al lyskebrok, der forstørres, forårsager symptomer eller er inkarcereret. I andre tilfælde lader man normalt lyskebrokket være – men kontrollerer det ved rutinemæssige tilsyn.

 

Hos børn og spædbørn fjernes al lyskebrok – om det medfører symptomer eller ej – for at undgå at det inkarcereres.

 

Operation af lyskebrok foregår som regel ambulant.

 

Operationsarrene efter lyskebrok

(Klik på billedet for større version)

 

Rekonvalescensperioden (helingsperioden) varierer afhængig af størrelsen på brokket, operationstypen samt patientens alder og helbredsmæssige tilstand.

 

Operation

 

De to overordnede operationstyper for lyskebrok er følgende:

 

• Åben kirurgi: I åben kirurgi – også kaldet herniorafi – gives enten fuld narkose eller lokalbedøvelse i abdomen eller i rygsøjlen. Kirurgen foretager et snit i lysken, flytter brokket tilbage “på plads” i abdomen, og forstærker bugvæggen med sting. Almindeligvis indføres en form for skærm kaldet mesh for at styrke bugvæggen yderligere – et indgreb der kaldes hernioplastik (eng. hernioplasty)

 

• Laparoskopi: Laparoskopi er det samme som en kikkertundersøgelse, og udføres under fuld narkose. Kirurgen laver adskillige små snit i den nedre del af abdomen, og indfører en lille kikkert kaldet et laparoskop (egentlig et lille tyndt rør med et kamera for enden). Kikkerten sender et forstørret billede af kroppens indre til en skærm, hvor kirurgen så kan se brokket og det omgvende væv. Mens kirurgen kigger på skærmen, anvender han instrumenter til forsigtigt at reparere brokket vha. en syntetisk mesh.

 

Patienter der gennemgår laparoskopi, har generelt en kortere rekonvalescensperiode end ved åben kirurgi. Kirurgen vil dog i nogle tilfælde vurdere, at laparoskopi ikke er den rette operationsteknik – f.eks. hvis lyskebrokket er meget stort, eller hvis patienten tidligere har gennemgået en operation i bækkenet.

 

De fleste voksne oplever ubehag og smerter efter operationen, og får derfor smertestillende medicin. Livlig aktivitet og tunge løft er forbudt flere uger efter indgrebet. Lægen eller kirurgen afgør, hvornår patienten kan genoptage arbejde.

 

Børn og spædbørn oplever som regel også ubehag i perioden efter operation for lyskebrok, men vil som oftest genoptage de almindelige aktiviteter efter nogle dage.

 

 

Forebyggelse

 

Medfødt lyskebrok kan ikke undgås eller forebygges, men følgende forholdsregler kan tages for at undgå belastning af musklerne og vævet i abdomen:

 

• Oprethold en sund kropsvægt
• Spis fiberrigt
• Undgå tunge løft og løft forsigtigt hvis du skal løfte
• Stop med at ryge

 

 

Relevante artikler: brok, navlebrok, spiserørsbrok, brokoperation