Hedeture er et symptom på at man befinder sig overgangsalderen
Om hedeture
For supplerende information om hedeture henvises til artiklen: hormonbehandling
Følgende produkter anbefales mod symptomerne på hedeture:
Du kan se flere produkter mod hedeture her
Hvad er hedeture?
Hedeture er et af de mest normale og hyppige symptomer på, at man er kommet i overgangsalderen. Hvis man har haft en hedetur, er man ikke tvivl; den pludselige varme følelse der spreder sig ansigtet og overkroppen – som muligvis ledsages af sved, kvalme, hjertebanken, svimmelhed eller andre symptomer – afslører hedeturen.
Nogle kvinder føler sig flove over at have hedeture – primært fordi de tror, at andre mennesker derved kan se, at de er i overgangsalderen (at hudeturen “afslører” deres tilstand).
Det er dog mere sandsynligt, at en hedetur ikke bemærkes af omverdenen, idet den typisk – udefra set – blot indebærer en smule diskret rødmen eller anden farveændring i ansigtet.
Desuden er hedeturen en hel normal del af livet for kvinder – og dermed ikke noget der er grund til at opfatte som pinligt.
Forekomst, intensitet og varighed
- Hedeture forekommer hos 70-75% af alle kvinder: Hedeturene starter typisk ca. 2 år før menstruationen ophører. 85% af disse kvinder oplever hedeture i ca. 1 år, og ca. 50% oplever hedeture i op til 5 år. Omkring 10-15% af alle kvinder har hedeture, der er så alvorlige, at de opsøger læge.
- Hyppigheden af hedeture varierer meget: Nogle kvinder får kun hedeture et par gange om ugen, hvor andre har dem op til flere gange dagligt. Hedeturene kan desuden forekomme om dagen eller natten hos nogle og hele døgnet hos andre.
- Intensiteten varierer ligeledes: Nogle kvinder oplever kun et par sekunders “hede” eller varme omkring ansigtet – hvor andre oplever en kraftig temperaturstigning i hele kroppen evt. med medfølgende svimmelhed og kvalme samt tendens til besvimelse.
- Varigheden af en enkelt hedetur er typisk kun få minutter: Kvinder der tager tamoxifen (medicintype der anvendes til behandling af brystkræft) har højere risiko for hedeture og varigheden af hedeturene er generelt længere. Kvinder der gennemlever en kort overgangsalder, har desuden en tendens til at få mere alvorlige og længerevarende hedeture end andre.
Symptomer
- Varmefølelser: Disse kan forekomme pludseligt og variere meget i intensitet. Varmefølelser opleves typisk omkring ansigtet og halsen, men kan også ramme armene, overkroppen og nogle gange hele kroppen. Varmefølelse er det primære symptom på hedeture.
- Ansigtsrødmen: Blodtilstrømningen rettes mod huden, hvilket forårsager synlig rødmen. Ansigstrødmen er som regel det eneste symptom udadtil (synligt for andre) på en hedetur. Ansigtsrødmen er især fremtrædende hos kvinder med lys hud.
- Sved: Under hedeture er det almindeligt, at man begynder at svede – i varierende omfang. Svedproduktionen øges mest i overkroppen.
- Søvnforstyrrelser: Natlige hedeture kan forstyrre søvnen og forekommer fordi østrogenniveauerne er lave om natten.
- Kuldegysninger: Umiddelbart efter en hedetur kan der opstå et betydeligt fald i kropstemperatur. I den forbindelse kan en kuldegysning evt. forekomme. Der er dog langt fra alle kvinder, der oplever kuldegysninger.
- Hjertebanken: Hurtig eller uregelmæssig hjerterytme og puls kan forekomme – herunder også hjertebanken.
- Nattesved: Især hedeturene, der forekommer i de perimenopausale perioder (perioderne lige før- og efter menstruationens ophør), kan forårsage natlige svedeture. Dette fænomen skyldes, at østrogenniveauerne er lavere om natten.
- Andre symptomer: Øvrige symptomer kan være kvalme, svimmelhed, angst og hovepine.
Hvis hedeturene generer dig meget og evt. også forstyrrer din dagligdag, bør du opsøge læge. Hos lægen kan du få rådgivning om mulighederne for behandling.
Årsager
Hovedårsagen til at hedeturene i overgangsalderen opstår, er de skiftende østrogenniveauer i kvindekroppen. Dette har en direkte effekt på hypothalamus, der er den del af hjernen, der er ansvarlig for kontrol af appetit, søvncyklus, seksualdrift og kropstemperatur.
Faldet i østrogen, der er forbundet med overgangsalderen, forvirrer hypothalamus og får den til at tro, at kroppen er for varm. Hjernen reagerer ved at sende advarsel ud i kroppen, hvilket iværksætter en række ændringer; hjertet pumper (banker) hurtigere, blodkarrene i huden udvides mhp. at cirkulere blod (så varmen kan afgives), og svedkirtlerne begynder at afgive sved.
Det er den samme funktion, kroppen tager i brug for at undgå overophedning, når det er varmt om sommeren. Forskellen er blot, at det føles ubehageligt, når funktionen udløses af et fald i østrogen.
Andre årsager
Udover overgangsalder kan en række sygdomme og andre helbredsmæssige problemer medføre hedeture- disse inkluderer:
- Infektioner
- Kræft
- Diabetes
- Panikangst
- Hyperhidrose
- Thyreoideasygdomme
- Overvægt
Behandling af hedeture
Naturlig behandling
I behandlingen af hedeture – og alle andre symptomer på overgangsalderen – er det første, man bør gøre, at prøve at finde en naturlig måde at varetage hedeturene på. Ikke kun for at undgå potentielle bivirkninger forbundet med medicin, men også fordi det i reglen er bedst at starte med de mindst aggressive behandlingsmæssige tilgange.
Hvis man finder ud af, at ændringer i livsstilen ikke hjælper, findes der en flere medicinske behandlingsformer, man kan forsøge sig med.
Her er 3 metoder til naturlig behandling af hedeture:
1. Undgå triggers: At identificere de såkaldte triggers – også kaldt udløsende faktorer – er det første trin – altså at finde ud, hvad der udløser hedeturene. Prøv at føre en logbog over hvornår hedeturene forekommer; hvad har du spist inden? Hvad gjorde du på tidspunktet, hvor hedeturen forekom? osv. Man kan generelt prøve at udelukke fødevare, og med logbog prøve at blive klogere på hvilke udelukkelser, der gjorde, at man blev ramt i mindre grad. Mange kvinder finder ud af, at det er stress, der er deres primære trigger. Andre almindelige triggers kan være:
- Koffein – se evt. artiklen: koffeinpiller
- Alkohol
- Slankepiller
- Varm eller krydret mad
- Varme drikkevarer
- Sukker
- Varme fyldte rum eller omgivelser (en fyldt bus, sauna, seng osv.)
- Varmt vejr
- Varmekilder (radiator, kamin/ildsted, hårtørrer, varmeblæser osv.)
- Rygning
- Angst eller frygt
Hvis hedeturene udgør et problem, bør man prøve – evt. systematisk for at identificere triggeren – at undgå ovenstående.
Det kan også være nødvendigt, at evaluere måden man klæder sig på. Prøv at gå med tøj i lag der nemt kan tages af, eller udskiftes – f.eks. en let cardigan og en t-shirt; i stedet for en tung, ulden striktrøje. Gå med naturlige tekstiler der tillader huden at ånde.
2. Dybe indåndinger: Undersøgelser og erfaringer viser, at dybe indåndinger, kontrol over vejrtrækningen og generelle åndedrætsteknikker, har en afhjælpende og forbyggende virkning på hedeture.
3. Yoga og meditation: Man kan evt. prøve yoga og/eller meditation for at komme hedeturene til livs.
Herudover kan følgende muligvis være en hjælp:
- Hold soveværelset køligt – sov med åbner vinduer. Hedeture bliver ekstra irriterende, hvis de påvirker nattesøvnen. Sov derfor med vinduerne åbne, så kroppen er indholdet i kulde.
- Loftvifter, bordvifter eller andre former for ventilation
- Kolde drikkevarer
- At tage et koldt bad inden man går i seng
- At bruge sengetøj af bomuld fremfor syntetiske materialer
Medicinsk behandling
Hvis ikke man synes, at livsstilsændringer eller de naturlige behandlingsmetoder hjælper, eller hvis man mener, at hedeturene har en for stor impakt på søvnen eller i dagligdagen, findes der flere medicinske behandlingsmuligheder mod hedeture:
- Hormonbehandling (HRT)
- Antidepressiva (antidepressiv medicin)
Set i lyset af de kontroversielle apsekter der er forbundet med f.eks. hormonsubstitutionsbehandling (HRT), vælger mange kvinder – især de som har mildere hedeture – at ty til mere naturlige medicintyper. Følgende urter anvendes af nogle kvinder til behandling af hedeture:
- Sølvlys/sort slangerod (lat. actaea racemosa)
- Dong quai (lat. angelica sinensis)
Det er også på denne baggrund, at følgende produkterne Chello forte og Intensiv kur mod overgangsalder fra Dr. Hauschka anbefales.
Nogle mener desuden, at et øget indtag af B-vitaminer, E-vitaminer og/eller sojaprotein kan forebygge eller behandle hedeture – man kan derfor prøve med multivitamintabletter eller tilskud af enkelte vitaminer.
Der er dog ingen videnskabelige beviser for, at hverken sølvlys, dong quai eller et øget indtag af hverken vitaminer eller sojaproteiner kan behandle hedeture eller andre symptomer på overgangsalder.
Anbefalede produkter
Følgende produkter anbefales mod symptomerne på hedeture:
Du kan se flere produkter mod hedeture her
- De fleste kvinder oplever hedeture i overgangsalderen - i større eller mindre omfang. Hedeturene skyldes skiftende østrogenniveauer.
- Det typiske symptom er en pludselig varm følelser, der spreder sig fra ansigtet og overkroppen. Dette ledsages ofte af rødmen, sveden, hjertebanken og kvalme.
- I denne artikel kan du læse om hvordan hedeture bedst behandles. Herudover får du tips og råd til naturlig mindskelse af hedeturene.