Spædbørns der er yngre en 4 måneder har et helt anderledes søvnmønster og -behov end ældre spædbørn
Om spædbørns søvn
For supplerende information henvises til artiklen: babyens tænder
Generelt om spædbørns søvn
Som nybagt forælder kan det være svært at vide alt om spædbørn; udover bleskift, amning og sutteflaske er der også gylpning, bøvsning, gråd og luft i maven – og så er der søvnen.
Især nybagte forældre modtager mange velmente råd omkring deres spædbarns søvn og søvnvaner – som dog ikke nødvendigvis er rigtige eller tilrådelige.
Dette skyldes en kombination af husråd, opdragelse, misforståelser og overbevisninger. Der er desuden de senere år kommet en myriade af litteratur, som med stor overbevisning fortæller forældre hvordan de skal opdrage deres børn, og klare diverse udfordringer som det at være småbarnsforældre bringer med sig.
Mange af disse bøger er velmente, men som med eksempelvis selvhjælpslitteratur, kan nogle af bøgerne også være skrevet med profit for øje. Det er derfor en litteratur man bør gå kritisk til – og se om ens egne overbevisninger stemmer overens med de råd man får, frem for kritisk at tage dem til sig.
Det essentielle i forhold til dit spædbarns søvn er at lære hvilke råd, der har hold i virkeligheden og hvilke, der er baseret på skrøner eller forkerte opfattelser af barnets søvnbehov.
FAKTA: Spædbørn, der er yngre end 4 måneder, har et helt andet søvnbehov og –mønster end ældre spædbørn.
FAKTA: Nyfødte spædbørn kan sove op til 23 timer i døgnet (bare ikke sammenhængende). Spædbørn, der er ældre end 1 uge, sover typisk 15-18 timer i døgnet.
Spædbørns natur
I de tidlige måneder af spædbørns liv, sover de – helt simpelt – når de er trætte. Der er ikke meget man kan gøre for at få et spædbørn til at sove, hvis ikke de vil. Omvendt hjælper det heller ikke meget at vække spædbørn, der er trætte og sover.
En af årsagerne til, at spædbørns søvn er uregelmæssig er enkelt nok; størrelsen på deres mave. Spædbørn skal ammes flere gange om dagen, hvilket også indebærer, at de ikke kan sove 8 timer i streg uden at blive sultne. De har simpelthen ikke plads nok i maven til at indtage nok føde til at holde sig mætte i så lang tid.
En anden faktor, der har stor betydning for spædbørnenes søvn, er deres vækst. Spædbørn vokser meget mere, end mennesket gør på noget andet tidspunkt i sit liv – dette påvirker spædbarnet om dagen såvel som om natten.
Baby tænder er desuden en faktor, der – efter noget tid – kan forstyrre spædbarnets søvn.
Overtræthed og søvnproblemer
For mange spædbørns vedkommende er overtræthed et problem. Overtræthed hos spædbørn er lidt en ond cirkel:
- Spædbarnet får ikke sovet ordentligt
- hvilket medfører urolighed og overaktivitet
- som resulterer i endnu kortere perioder med søvn
- hvilket betyder at spædbarnet ikke får sovet ordentligt
Selvom man kan prøve sig frem med forskellige teknikker til at få spædbarnet til være roligt og sove bedre, er det i de fleste tilfælde et spørgsmål om tålmodighed (hvilket kan være svært), før barnet finder en mere optimal søvnrytme.
Hvornår begynder spædbørn at sove ”igennem”?
Først og fremmest skal det slås fast: spædbørn sover ikke i ligeså lange perioder (uden afbrydelser) som voksne – dvs. når man taler om, at spædbørn sover ”igennem” om natten, taler man ikke om, at de sover 8 timer i streg; nærmere 4-5 timer.
Men søvnmønstret – hvor man i det mindste har 4-5 timer – plejer at starte når spædbarnet er 2-4 måneder.
Et søvnmønster, der minder om voksnes, skal man almindeligvis vente 1-2 år på.
Hjælp dit spædbarn til at skelne mellem dag og nat
For spædbørn er der ikke nødvendigvis nogen logik i, hvornår man skal sove, og hvornår man skal være vågen. Spædbørn sover typisk 14-18 timer pr. døgn fordelt over 6-7 korte søvn-intervaller.
Ved at lære spædbørn hvad der er nat, og hvad der er dag, kan man vende dem til hurtigere at skelne mellem ”rigtige” og ”forkerte” tidspunkter at sove på.
En måde er f.eks. at sørge for, at der altid er stille i hjemmet om natten – dvs. at man f.eks. ikke tænder for fjernsynet, hvis spædbarnet vågner om natten og skal ammes.
Ligeledes kan man sørge for, at lyset på børneværelset er tændt i dagtimerne, når spædbarnet skal sove. Man kan også sørge for, at der er dagligdagslyde i dagtimerne (fremfor komplet stilhed) selvom det er sovetid.
En tredje mulighed at skabe små ritualer, der indikerer for spædbarnet, at det er tid til at sove. Det kan f.eks. være et aftensbad, synge godnatsang eller at skifte til pyjamas umiddelbart inden sengetid.
- Nyfødte babyer kan sove helt op til 23 timer i døgnet. Når spædbørn er over 1 uge gamle, sover de typisk 15-18 timer i døgnet.
- Spædbørn sover dog ikke alle timerne i ét stræk; de vågner regelmæssigt for at indtage føde, da maven er for lille til at holde sig mæt i længere tid.
- Det er først når barnet er 2-4 måneder gammelt, at det kan sove i 4-5 timer uden at vågne. Der går typisk 1-2 år, før der udvikles et søvnmønster, der minder om voksnes.