Om tæer
For supplerende information om tæer henvises til artiklerne: forstuvet tå, brækket tå
Generel information
Tæerne er en del af fødderne hos de fleste væsner. Dyrearter som f.eks. katte går på deres tæer. Mennesker (og en del andre pattedyr) går på deres fodsåler, og anvender primært tæerne til balance. Herudover er der dyrearter, der går på hove, som er spidserne af tæerne (tåspidserne).
Hos mennesket har man – på dansk – intet navn for de 3 midterste tæer. Den største, inderste tå hedder storetåen og den mindste, yderste tå hedder lilletåen.
Tæernes anatomi
Menneskets fod består af talrige knogler og bløde typer væv, som understøtter kroppens vægt, når mennesket står oprejst. Tæerne hjælper især mennesker når de går, idet de yder balance, bærer vægt og yder modvægt i gangarten.
Tæernes knogler omgiver de midterste (og største) knogler i foden kaldet metatarsal knoglerne.
Leddene mellem knoglerne i tæerne kaldes interfalangealled.
Storetåen (storetæerne) bevæges primært vha. en muskel kaldet flexor hallucis longus i underbenet. Herudover medvirker musklerne: flexor hallucis brevis, abductor hallucis samt adductor hallucis til bevægelse af storetæerne.
De øvrige tæer bevæges primært vha. flexor digitorum brevis og extensor digitorum brevis.
Lilletåen kontrolleres dog af et seperat sæt muskler og sener kaldet flexor- og abductor digiti minimi.
Der er dog en lang række mindre muskler, der er med til at kontrollere finmotorikken i tæerne og fødderne.
Grunden til at mennesket har svært ved at kontrollere den enkelte tå, er netop disse sammenspillende muskler.
På billedet ses en illustration af tæernes anatomi
(Klik på billedet for større version)
Mennesker har almindeligvis 5 tæer. Undtagelser kan være polydactyli (når man har for mange tæer) og syndactyli (for få tæer). Mennesker, der har fået amputeret en eller flere tæer, er også undtagelser. Mennesket har fortsat en vis gribeevne i tæerne – på trods af at denne næsten er udvisket (en konsekvens af evolutionen).
Skader
Idet tæerne sidder yderst på fødderne, er de i risikozonen for skader. Hos mennesket opstår skader på tæerne typisk i forbindelse med, at
- man taber noget (tungt) på tæerne. Arbejder man med hårdt fysisk arbejde er det en god idé atbære sikkerhedssko – så behøver man ikke på samme måde at bekymre sig om at tabe noget på tæerne.
- tæerne kommer i klemme, eksempelvis i en dør
- man slår tæerne imod noget f.eks. et trappetrin eller en dørkarm. Dette er en meget almindelig måde, at brække eksempelvis en lilletå på, siden knoglestrukturen er skrøbelig i de mindste tæer.
- tæerne får et slag eller tryk udefra (f.eks. ved sport)
Almindeligvis resulterer skader på tæerne i en brækket tå eller en forstuvet tå. Ofte kræver det ingen behandling, men det er selvfølig en god idé at tjekke med sin læge, for at sikre sig at man får evt. nødvendig behandling.
Relaterede artikler: tammertå, knyst, fodsvamp, fodvorter, fødder
Kilder og relevante eksterne links
- Tæernes opgave er at understøtte vores balance og vægt, når vi er oprejste.
- Tæerne består af knogler og blødt væv omgivet af hud og negle.
- I denne artikel kan du læse om tæernes anatomi og kort om skader på tæerne.
