Forstuvning

Sidst redigeret af redaktionen den 14.04.2022
Fagligt godkendt af læge (dr. med.) James Devi

Ligamenter og forstuvninger

Forstuvninger opstår når ligamenter i leddene udstrækkes mere end de kan holde til – og derved beskadiges

(Klik på billedet for større version)

Hvad er en forstuvning?

Ligamenter – også kaldet ledbånd – er hårdføre, elastiske bånd, der forbinder knoglerne i kroppens led. Desuden hjælper de til at holde leddene stabile og på plads. En forstuvning opstår, hvis et ligament udstrækkes for meget og derved skades – dvs. hvis ligamentet:

  • Forstrækkes
  • Overrives delvist
  • Overrives helt

Forstuvninger skyldes typisk uvante bevægelser, der medfører uvante belastninger på ligamenterne. Forstuvninger opstår normalt i forbindelse med sport eller andre aktiviteter, der involverer risiko for at man vrider eller belaster kroppens led.

Når man kommer til skade – gennem eksempelvis et fald eller en sportsulykke – kan man ofte være i tvivl om hvorvidt man har brækket noget eller forstuvet noget. Slaget og forstuvelsen giver effekter, der kan føles som om man har brækket noget. Det kan derfor være godt at tage på en skadestue eller ringe til en vagtlæge for at få vished. Er man i tvivl bør man altid søge rådgivning fra en professionel.

Symptomer på forstuvninger

De generelle symptomer på forstuvninger er:

  • Smerter i det forstuvede led
  • Hævelse omkring det forstuvede led
  • Rødlighed omkring det forstuvede led
  • Smerter ved bøjning af det forstuvede led
  • Varme i det forstuvede led
  • Ømhed i det forstuvede led
  • Nedsat bevægelighed i det forstuvede led/den ramte del af kroppen

Behandling af forstuvninger

Behandling af forstuvninger afhænger af forstuvningens:

  • Sværhedsgrad
  • Årsag
  • Placering

I de fleste tilfælde anvendes følgende behandlingsmuligheder:

Desuden skal man generelt sørge for at hvile kroppen og særlig den del af kroppen hvor forstuvningen er sket. Tiden med hvile er godt givet ud – helingen kommer hurtigere, hvis man ikke overbelaster den udsatte kropsdel.

Forskellige typer forstuvninger

Forstuvet håndled

Et forstuvet håndled kan være meget generende, idet hele hånden ofte invalideres.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet håndled

Forstuvet finger

En forstuvet finger kan være meget smertefuld – på trods af at omfanget af skaden på ligamenterne ikke nødvendigvis er stor.

Læs mere i artiklen: forstuvet finger

Forstuvet haleben

Et forstuvet haleben er en speciel form for forstuvning, der ikke forekommer ofte – desuden forveksles den ofte med andre skader på halebenet.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet haleben

Forstuvet knæ

Et forstuvet knæ kan være mere hæmmende eller invaliderende end de øvrige typer forstuvninger, og kræver i øvrigt typisk genoptræning.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet knæ

Forstuvet ankel

Den mest almindelige (hyppigt forekommende) type forstuvning, er en forstuvet ankel.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet ankel

Forstuvet fod

En forstuvet fod forekommer ofte ved sportsgrene såsom fodbold, dans og tennis.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet fod

Forstuvet tå

En forstuvet tå opstår ofte i forbindelse med aktivitet på hårde underlag.

Læs mere herom i artiklen: forstuvet tå