Behandling af kleptomani

For supplerende information henvises til  artiklen: kleptomani

Selvom frygt, ydmygelse, pinlighed og flovhed kan gøre det svært for kleptomaner at opsøge hjælp, er det vigtigt at gøre det alligevel. Kleptomani er ekstremt svært at overvinde på egen hånd.

Behandling af kleptomani involverer typisk medicin og psykoterapi – evt. i hjælpegrupper. Der findes dog ingen standard for behandling af kleptomani, og forskerne prøver fortsat at forstå, hvad der virker bedst.

Mennesker der lider af kleptomani, kan meget vel skulle gennemgå flere forskellige behandlingsformer, inden man finder ud af, hvilken der virker.

Der er få beviser for, at medicin hjælper på kleptomani. Der er dog undersøgelser, der tyder på, at medicin kan hjælpe.

Hvilken medicin, der virker bedst for individet, afhænger af den overordnede situation, samt om man har andre tilstande som f.eks. depression eller obssesiv-kompulsiv forstyrrelse. For nogle er det en fordel at tage en kombination af medicin.

Følgende medicintyper anvendes i behandlingen af kleptomani:

• Antidepressiver – læs evt artiklen: antidepressiv-medicin
• Stemningsstabiliserende medicin
• Benzodiazepiner
• Epilepsi-medicin
• Medicin mod afhængighed

Kognitiv adfærdsterapi er blevet den mest populære psykoterapeutiske behandlingsform ved kleptomani.

Generelt hjælper kognitiv adfærdsterapi til at finde de usunde, negative opfattelser og opførselsmønstre og erstatte dem med sunde positive elementer.

Læs evt. artiklen: kognitiv adfærdsterapi

Kognitiv adfærdsterapi kan inkludere følgende teknikker ved behandling af kleptomani:

• Covert sensitization (fra engelsk; hvor man forestiller sig, sig selv stjæle og efterfølgende blive konfronteret med konsekvensen – som f.eks. at blive “taget på fersk gerning”)

• Aversionsterapi (hvor man piner sig selv en smule – f.eks. ved at holde vejret til det føles ubehageligt, hver gang man har lyst til at stjæle)

• Systematisk desensibilisering (hvor man praktiserer afslapningsteknikker og forestiller sig, sig selv kontrollere lysten og trangen til at stjæle)

Andre former for terapi som f.eks. psykodynamisk terapi, familieterapi eller ægteskabsrådgivning kan også være hjælpsomme. Generelt præges den psykoterapetiske behandling af samtaleterapi i forbindelse med behandling af kleptomani.

Det bør nævnes at der – på trods succes med behandlingen kleptomani – ofte ses tilbagefald hos patienterne.

Årsagen til kleptomani er endnu ukendt. Noget forskning tyder på, at kleptomani kan hænge sammen med et naturligt forekommende kemikalie i hjernen (en neurotransmitter) kaldet serotonin. Serotonin hjælper med at bl.a. med at regulere humør og følelser.

Der er også nogle forskningsresultater, der peger på, at kleptomani kan relateres til afhængighedsforstyrrelser samt obsessive-kompulsive forstyrrelser. Men videnskaben i dag er et godt stykke fra endnu at forstå kleptomani.

Hvis du har mistanke om, at et familiemedlem eller en god ven lider af kleptomani, så forsøg forsigtigt at give udtryk for dine bekymringer over for vedkommende. Husk på at kleptomani er en psykisk lidelse – ikke en karakterfejl – og at tilgangen derfor bør foregå uden beskyldinger eller anklager.

Det kan hjælpe at fremhæve følgende pointer:

• Du er bekymret for vedkommendes helbred eller situation.

• Du er bekymret for risikoen ved impulsivt tyveri (som f.eks. at blive anholdt, miste et job eller et forhold).

• Du forstår, og er klar over, at lysten eller trangen til at stjæle ved kleptomani kan være for svær at modstå ved blot at “sætte sig det for” (indstille sig på det).

• Effektiv behandling er til rådighed, hvilket kan mindske trangen til at stjæle, og hjælpe vedkommende til et liv uden afhængighed og skam.

Hvis du skal bruge hjælp til at forberede denne samtale, er det en god ide at tale med din læge. Lægen vil typisk kunne henvise til en professionel behandler, der ved hvordan man skal håndtere sådanne situationer, uden at kleptomanen bliver defensiv eller føler sig truet.