Loppebid – loppemiddel
Her ses en loppe
(Klik på billedet for større version)
Om loppebid
Der henvises til artiklen loppebid på mennesker for supplerende information.
Produkter anbefalet mod lopper og loppebid findes her
Hvornår bider lopper mennesker?
Lopper er blodsugende insekter, der kan leve på mennesker – men foretrækker hunde, katte og andre dyr med pels. Lopper har ingen vinger.
Det ses typisk, at ejere af husdyr ikke generes af lopper og loppebid, førend deres husdyr er væk i en længere periode.
Dette skyldes, at lopperne bliver nødt til at finde nye værter, når husdyret ikke længere er til stede. Det er også her, at lopperne begynder at bide mennesker.
Loppebid forekommer som regel omkring taljen, anklerne, armhulerne, haserne samt indersiden af albuen (der hvor den bøjer sig sammen).
Symptomer på loppebid
Følgende kan være symptomer på loppebid:
- Små, røde hævelser omkring selve loppebiddet
- Kløen på selve loppebiddet (lokalt)
- Generel kløen (over hele kroppen)
- Udslæt med små knopper der evt. bløder en smule
- Udslættet opstår typisk i armhulen eller ved sammenfoldningen af et led (albuen, knæet [hasen] eller anklen)
- Udslættet breder sig, så større dele af huden rammes – udslættet kan også spredes til andre dele af kroppen
- Når man trykker på udslættet, bliver det hvidt (den oprindelige farve vender tilbage, når trykket fjernes)
- Hudfolder som f.eks. under brystet eller i skridtet kan rammes af loppebid
Symptomerne på loppebid opstår typisk hurtigt og pludseligt (inden for et par timer efter selve biddet)
Behandling
Målet med behandlingen af loppebid er at fjerne lopperne fra hjemmet, husdyrene, menneskerne samt alle relevante steder udendørs. Dette kan gøres vha. insekticid (insektgift – her: loppemiddel).
Loppebid på mennesker: Det bedste middel mod symptomerne, der opstår i forbindelse med loppebid, er medikamenter (typisk cremer), som indeholder ca. 1% hydrokortison og fås i håndkøb.
Loppemiddel
Udendørs bør man beskytte fugle og fisk, når man sprayer med loppemiddel.
Loppehalsbånd til husdyr har desværre ikke altid tilstrækkelig effekt.
Hvis behandlingen med loppemiddel ikke virker, kan man evt. kontakte en professionel skadesyrsbekæmper.
Husk på, at komme af med lopper og loppebid, kan tage lang tid, og krævegentagende og vedvarende indsatser – især hvis man har flere husdyr.
Bekæmpelse af lopper i hjemmet
Når lopper flytter ind i et hjem, kan det være “en lille krig” at komme af med dem. I løbet af blot én uge kan lopperne invadere hele hjemmet – de sætter sig sofaen, hvor de bider dig om dagen – og i sengen, hvor de bider dig om natten.
Her er en instruktion i at komme af lopper og loppebid i hjemmet:
1. Tjek dine husdyr for lopper og loppebid: Brug en loppekam; det er svært at finde lopperne ved blot at føre hænderne hen over dyrenes pels. Loppekammen opsamler lopperne – herefter kan du dyppe den i en spand sæbevand, hvorved de drukner. Brug alternativt et kemisk loppemiddel. En tredje mulighed er at efterlade husdyrene hos en dyrelæge, som fjerner alle lopperne for dig.
2. Støvsugning dræber lopperne: Støvsug gulve, tæpper, sofaer, senge og koncentrér dig især om områderne, hvor dine husdyr sover, lejer eller generelt færdes og tilbringer tid. Tænk også over steder, hvor det er mest sandsynligt, at husdyrene trækker lopperne ind i huset (f.eks. entre, bryggers, udestue etc.). Forsegl og smid straks støvsugerposer ud. Hvis du bruger poseløs støvsuger, så husk at tømme og rengøre den.
3. Vask gulvet med sæbe og vand: Skrub alle tæpper med loppemiddel. Sørg for at gøre rent under alle møbler. Vask alt sengetøj med varmt vand. Vask alt vasketøj – og hæng alt vasketøj til tørre udendørs eller tør det vha. en tørretumbler. Alternativt kan tøj, sengetøj og tæpper, renses professionelt på et renseri.
4. Brug kun loppemiddel i sprayform, hvis de forudgående trin ikke virker: Der findes loppemiddel, der skal sprayes manuelt, men også loppemidler der virker automatisk ved, at de selv sprøjter insektgiften ud i rummet – over tid (lidt som en luftfugter). Ved anvendelse af loppemiddel bør man ikke opholde sig hjemmet (heller ikke husdyr). Det er i øvrigt vigtigt altid at lufte huset ud vha. gennemtræk efter anvendelse af loppemiddel. Andre midler som f.eks. loppepulver kan også anvendes.
Produkter der anbefales mod lopper og loppebid, kan købes her
Relaterede artikler: væggelus, fladlus, myggestik, bistik, hvepsestik
Mest læste artikler

