Hundegalskab (rabies)

Hundegalskab - også kaldet 'rabies' - er næsten altid dødelig. Derfor er det vigtigt at være vaccineret mod rabies, hvis man er i risikozonen for hundegalskab. Et eksempel herpå kan være hvis man arbejder med dyr i u-lande.
Virussen spredes via spyt fra inficerede dyr. I Danmark er det kun flagermus, der er inficerede af rabies, mens flere forskellige dyrearter har virussen i udviklingslande.
Det er altid en god ide at lade dig vaccinere mod rabies - også selvom du ikke rejser i udviklingslande. Med vaccinen undgår du hundegalskab, uanset hvor du befinder dig.

Hundegalskab er en fatal virus, der spredes fra dyr til mennesker – på billedet ses en hund med hundegalskab

(Klik på billedet for større version)

Om hundegalskab (rabies)

Hvad er hundegalskab?
Fakta om rabies
Symptomer på hundegalskab
Hvornår bør man opsøge læge?
Diagnosticering
Risikofaktorer
Årsager til hundegalskab
- Dyr, der kan overføre rabies
Behandling af hundegalskab
Forebyggelse

Hvad er hundegalskab?

Hundegalskab kaldes også rabies og er en dødelig virus, der kan kategoriseres som en såkaldt zoonose – dvs. en sygdom, der spredes fra dyr til mennesker.

Hundegalskab spredes til mennesker via spyt fra inficerede dyr. I de fleste tilfælde overføres virussen via bid. Ca. 15-20% af alle rabies-inficerede dyrebid resulterer i smitte med hundegalskab.

Der findes 2 typer rabies:

Paralytisk rabies (dummy-rabies)
Furious-rabies

Paralytisk rabies er mindre dramatiks end furious-rabies

I danmark er det praktisk talt kun flagermus, der er inficerede af rabies, men i andre lande kan der være langt flere grupper af dyr, der har denne virus.

Når først et menneske udviser symptomer på hundegalskab, er sygdommen næsten altid dødelig (under 10 dokumenterede tilfælde indtil år 2011 på verdensplan).

Derfor er det vigtigt, at man vaccineres mod rabies, hvis man skal arbejde med dyr, der potentielt kan have sygdommen. Det samme gælder hvis man skal på ferie i bestemte lande.

Fakta om rabies

Hundegalskab forekommer i mere end 150 lande
Rabies er til stede på alle kontinenter undtagen antarktis (sydpolen)
På verdensplan dør over 55.000 mennesker af hundegalskab hvert år
95 % af alle dødsfald forekommer i Asien og Afrika
40% af de mennesker der bides af dyr med hundegalskab er børn under 15 år
Hunde er årsag til 99% af alle menneskelige rabies-relaterede dødsfald
Sårrensning og immunisering i timerne efter kontakt med et dyr der har hundegalskab, kan forebygge hundegalskabens udbrud (og død)
Hvert år modtager over 15 mio. mennesker behandling efter kontakt med hundegalskab – hvilket estimeres at redde 327.000 menneskeliv årligt

Kilde: WHO

Symptomer på hundegalskab

Hundegalskab medfører ingen symptomer før sent i sygdomsforløbet – typisk kun et par dage før døden før døden indtræffer. Symptomerne på hundegalskab varierer alt efter, hvilken form for hundegalskab man har.

I mange tilfælde minder symptomerne på hundegalskab om symptomerne på influenza. Varigheden er typisk et par dage, hvorefter døden indtræffer.

Der findes 2 typer hundegalskab: furios og paralytisk rabies.

Nedenstående findes en oversigt over de generelle symptomer samt symptomerne på hhv. furios og paralytisk rabies.

Generelle symptomer

Prikken eller kilden
Feber
Øget tåre- og spytproduktion
Generel ubehag
Svaghed
Hovedpine
Opkast
Forvirring
Brændende fornemmelser (typisk omkring såret)
Smerter omkring såret
Nedsat appetit
Kløende fornemmelser omkring såret
Træthed
Hallucinationer
Irritabilitet, oprevethed eller ophidelse
Angst eller ekstrem frygt
Synkebesvær (dysfagi)
Delvis lammelse
Savlen eller overdreven produktion af spyt eller mundvand
Delir (delirium)
Søvnbesvær eller decideret søvnløshed
Kramper og spasmer – typisk i munden, tungen og svælget (senere i sygdomsforløbet)

Symptomer på furious rabies

Hyperaktivitet
Oprevethed eller opstemt adfærd
Frygt for vand (hydrofobi)
Frygt for luft (aerofobi)
Døden indtræffer efter et par dage

Symptomer på paralytisk rabies

Musklerne lammes gradvist med udgangspunkt i bidestedet/såret
Koma udvikles langsomt med døden som følge

Inkubationsperioden for hundegalskab er normalt 1-3 måneder, men kan vare helt op til 1 år.

Hvornår bør man opsøge læge?

Opsøg straks læge hvis du er blevet bidt af et dyr. Husk på at hundegalskab er et helbredsmæssigt nødstilfælde, og at beslutninger omkring behandling af sygdommen derfor ikke skal udsættes eller træffes sent.

Selvom du ikke er sikker på at du er blevet bidt, bør du opsøge læge. Et eksempel kan være en flagermus, der flyver ind i dit soveværelse og bider dig – uden at du vågner heraf. Hvis der er en flagermus i dit soveværelse, når du står op, bør du antage at du er blevet bidt og derfor opsøge læge.

Det samme gælder, hvis du finder en flagermus i værelse, hvor der befinder sig en person, der ikke kan rapportere herom – som f.eks. babyer, syge personer, ældre osv.

Diagnosticering

På grundlag af dine skader og omstændighederne hvorunder dyrebiddet forekom, vil lægen vurdere om behandling mod hundegalskab er nødvendig.

I Danmark og de fleste andre i-lande foregår diagnosticeringen vha. en vævsprøve, der sendes til analyse på et laboratorium.

I u-lande stilles diagnosen typisk på baggrund af patientens beskrivelse af dyrebiddet samt karakteristika for hundegalskaben.

Risikofaktorer

Faktorer, der kan øge risikoen for at man smittes med hundegalskab, kan være:

At rejse eller leve i u-lande, hvor hundegalskab er mere udbredt og almindeligt
Aktiviteter der involverer mulighed for kontakt med vilde dyr som f.eks. camping, udforskning af huler (pga. flagermus) osv.
At arbejde i et laboratorie hvor rabies-virus er til stede

Årsager til hundegalskab

Hundegalskab skyldes rabies-virus. Virussen spredes via spyttet fra inficerede dyr. De inficerede dyr spreder spyt og virus ved bid. Dyr der har hundegalskab, har muligvis en tendens til at bide, hvilket netop øger sandsynligheden for smitte.

I sjældne tilfælde kan hundegalskab spredes ved at inficeret spyt kommer i kontakt med åbne sår. I andre (sjældne) tilfælde kan hundegalskab indføres via slimhinderne i f.eks. øjnene eller munden. Disse tilfælde kan f.eks. forekomme, hvis et inficeret dyr slikker en person i øjet, munden eller på et åbent sår.

Rabies-virus angriber nervesystemet og nedbryder vævet i hjernen. Virussen spreder sig desuden til kroppens slimhinder, spytkirtler og hud.

Dyr, der kan overføre rabies

Alle pattedyr kan bære- og sprede hundegalskab. De dyr der – på globalt plan – har størst sandsynlighed for at smitte mennesker med hundegalskab er:

Husdyr

Hunde
Katte
Køer
Fritter (underart til ildere)
Geder
Heste
Kaniner

Vilde dyr

Flagermus
Bævere
Prærieulve
Ræve
Aber
Vaskebjørne
Stinkdyr
Skovmurmeldyr

Man har aldrig registreret et tilfælde, hvor et menneske har spredt hundegalskab til et andet menneske. I sjældne tilfælde er hundegalskab dog blevet overført mennesker imellem i forbindelse organtransplantation.

Behandling af hundegalskab

Der findes ingen specifik behandling for hundegalskab. Selvom der findes et fåtal af mennesker, der har overlevet hundegalskab, er sygdommen almindeligvis dødelig.

Hurtig behandling er nøglen til behandling af hundegalskab. Hvis man bides af et dyr der har – eller kan have hundegalskab – bør man straks vaske såret med vand (og evt. sæbe) og opsøge professionel behandling så hurtigt som muligt.

Den eneste reelle mulighed for behandling er en række injektioner, der kan hjælpe til at holde infektionen nede. Herudover er sårpleje en del af behandlingsforløbet.