Vandvorter

På billedet ses en arm hos et individ, der er ramt af vandvorter

Vi anbefaler naturmidlet Molluscum Contagiosum Solution til behandling af vandvorter:

Klik her for at læse mere om Molluscum Contagiosum Solution

Vandvorter – også kaldet molluskler – er en virusinfektion af huden eller af og til slimhinderne. Vandvorter er forårsaget af en DNA poxvirus kaldet Molluscum Contagiosum.

Vandvorter kan blive siddende i alt fra et par måneder til et par år. Normalt er vandvorter 1-5 milimeter i diameter.

Individuelle vandvorter forsvinder normalt i løbet af 2-3 måneder.
Fuldstændig helbredelse, hvor samtlige vandvorter forsvinder, tager normalt 6-18 måneder.

I nogle tilfælde kan sygdommen dog vedvare og endda blive permanent – dette gælder næsten udelukkende mennesker, der har et svækket immunforsvar.

Vandvorter fremtræder som hudfarvede perleagtige knopper på huden.  Vorterne forsvinder med tiden af sig selv uden at efterlade ar, medmindre man klør sig for meget.

Det frarådes at berøre eller kradse vandvorter, da det kan føre til yderligere infektion eller ardannelse. I ca. 10% af tilfældene, udvikles eksem omkring læsionerne. En gang i mellem kan disse kompliceres af sekundære bakterielle infektioner.

Vandvorter kan ramme ethvert område på huden, men er mest udsat på:

• Ansigtet
• Kroppen
• Armene
• Benene

Vandvorter smitter og spreder sig på følgende måder:

• Hud-til-hud kontakt: Især spredes virusen af hud-til-hud kontakt – dette kan være seksuel kontakt eller berøring af vandvorter for derefter at berøre huden. Også ved berøring mellem et inficeret sted og et hidtil sundt sted på huden hos den samme person, kan der ske en infektion – denne proces kaldes en autoinokulation. Især børn er modtagelige for autoinokulation og kan derfor have vidtstrækte områder med vandvorter.

• Genstande, som kan overføre virus: Disse inficerede genstande kan eksempelvis være håndklæder og tøj.

Vandvorter kan smitte indtil vorten forsvinder – ubehandlet kan vandvorten leve i op til 6 måneder (i sjældne tilfælde længere). Selv fra infektion til manifestering af vandvorter kan der gå op til 6 måneder. Den gennemsnitlige inkubationsperiode er 2-7 uger.

Kun mennesker rammes af virusen molluscum contagiosum, der manifesterer sig som vandvorter. Der findes 4 typer molluscum contagiosum virus (MCV), hvoraf MCV-1 og MCV-2 udgør langt størstedelen.

MCV-1 er den mest udbredte virustype og rammer især børn

Den generelt mest udsatte gruppe er børn i alderen fra 1-10 år.

Hos voksne er MCV-2 den mest normale virustype og overføres som oftest seksuelt.

Diagnose vandvorter stilles ud fra den kliniske fremtræden af vorten. Virussen kan ikke dyrkes regelmæssigt. Virussen molluscum contagiosum kan fastslås ved excisionel biopsi.

Historisk set er virusen molluscum contagiosum kendetegnet af molluscum-legemer i overhuden – ovenpå overhudens inderste lag (stratum basale), som består af store celler.

Læsioner af vandvorter går normalt væk af sig selv efter 6-8 uger. Dog kan vandvorter forlænges via autoinokulation, så et udbrud af vandvorter kan vare helt op til 5år. Autoinokulation betyder, at man fører en smitte videre selv, ved berøring mellem et inficeret sted, og et raskt sted på kroppen.

Ofte er behandling af vandvorter ikke nødvendigt. Ingen enkelt tilgang har vist sig at være overbevisende effektiv. Hvorvidt vandvorter behandles afhænger ofte af vandvorternes placering og antal af læsioner.

Behandling af vandvorter kan komme på tale ud fra følgende årsager:

• Sundhedsmæssige årsager:
  • blødning
  • sekundære infektioner
  • kløen og ubehag
  • potentiel ardannelse
  • kronisk keratoconjunctivitis (øjenbetændelse)

• Sociale årsager:
  • kosmetik
  • pinlighed
  • frygt for at smitte andre
  • social eksklusion

Mange behandlere anbefaler at behandle vandvorter, som er lokaliseret i det genitale område for at undgå smitte. Virusen lever kun i huden og når udvæksterne er væk, forsvinder virusen. Herefter kan man ikke smitte med vandvorter længere.

Virusen Molluscum contagiosum er ikke ligesom herpes-vira, som kan forblive latente (skjulte) i kroppen i lange perioder for siden at dukke op igen; Når behandlingen har elimineret alle vandvorter, er infektionen effektivt helbredt og vil ikke komme igen, med mindre patienten inficeres igen.

I praksis er det ikke let at se alle vandvorter. Selvom vandvorterne synes at være væk, kan der sagtens være nogle vandvorter, som man har overset. I så fald, kan man udvikle nye vandvorter via autoinokulation til trods for deres tilsyneladende fravær.

I praksis findes der 2 behandlingsmetoder. Vandvorterne kan enten fryses eller skrabes væk. Det er yderst sjældent at andre behandlingsformer tages i brug.

Ved kryoterapi dræbes inficerede celler, idet de fryses med en spray indeholdende flydende kvælstof (nitrogen) eller lattergas (nitrogenoxid). Ved brug af flydende kvælstof er temperaturen lokalt – 190 grader i en kort periode på ca. 15 sekunder. Denne behandlingsform af vandvorter kan være alt fra en smule ubehagelig til smertefuld, alt afhængig af antallet og placeringen af inficerede celler. De inficerede celler vil som oftest hele inden for 2 til 3 uger. Mens kryoterapi er alt fra ubehagelig til smertefuld, er det samtidig den mest effektive behandlingsform.

Vandvorter kan skrabes forsigtigt af med povidonjod (5 minutter dagligt) indtil læsionerne opløses. Da jod er dårlig til at gennemtrænge hud, er det er yderst vigtigt, at der stikkes hul i vandvorten med en nål. Denne behandlingsform kan foretages derhjemme.

Man kan også vælge at få lægen til at skrabe dine vandvorter væk. Dette sker typisk ved lokalbedøvelse.

Der findes ingen videnskabeligt dokumenterede forebyggelsesformer mod vandvorter. Det er til gengæld en form for infektion, som er ufarlig og relativt let at behandle. Får man vandvorter bør man søge behandling, så man undgår at give vandvorter videre.

Anbefaling

Vi anbefaler naturmidlet Molluscum Contagiosum Solution til behandling af vandvorter:

Klik her for at læse mere om Molluscum Contagiosum Solution