Væggelus

Væggelus-bid: på billedet ses en reaktion i huden hos en kvinde

(Klik på billedet for større version)

Siden 1980’erne er forekomsten af væggelus steget voldsomt, på trods af at de omkring 2. verdenskrig nærmest var betragtet som værende udryddede i den udviklede verden. Selvom den præcise årsag til væggelusens fremvækst er uklar, er følgende faktorer betragtet som medvirkende hertil:

• Flere udlandsrejser
• Hyppigere udveksling af brugte møbler i hjemmene
• Større fokus på bekæmpelse af andre typer skadedyr og derved forsømmelse af bekæmpelse af væggelus.
• Større resistens mod pesticider

Væggelus er små parasitter, som lever af blod. Blandt verdens ca. 75 arter af væggelus er det primært arterne Cimex lectularius og Cimex hemipterus, som foretrækker blod fra mennesker. I Danmark findes der 3 arter, hvoraf det kun er Cimex lectularius, der lever af menneskeblod.

Væggelus er hovedsageligt aktive om natten, hvor de ubemærket kan suge blod fra sin vært – mennesket – når det sover. Derfor er denss fortrukne opholdssted soveværelset. Sengen, sofaen og væggen er oplagte steder for væggelusen at ligge på lur.

Ligesom andre tæger har væggelusen en sugesnabel, som den bruger til at suge blod med, mens man ligger og sover. Den er i øvrigt en af de få tæger, der suger blod. Langt de fleste tæger anvender sugesnablen til at suge plantesaft. Væggelus adskiller sig fra andre tæger, idet de ikke har vinger. En voksen væggelus er normalt 6-7 mm lang.

Her ses Cimex Lectularius – den mest udbredte væggelus

(Klik på billedet for større version)

Det tydeligste tegn på væggelus er forekomsten af ekskrementer i form af indtørrede blodrester, hvilket kan ses som mørke pletter på din seng eller der hvor du skal overnatte.

Hoteller og vandrehjem døjer ofte med væggelus, da disse overnattelsessteder hele tiden besøges af nye turister, som kan slæbe dyrene med sig fra fjerne egne.

Mange tror fejlagtigt, at væggelus skyldes dårlig hygiejne. Væggelus findes udelukkende i hjemmet, fordi de lever af blod – de kan endda oveleve i op til ét år uden blod.

Bid fra væggelus (cimikose) menes ikke at være smittespredende som det f.eks. er tilfældet hos skovflåten, der som vært af borrelia-bakterier, inficerer mennesker med borrelia.

I modsætning til flåtbid og loppebid, som oftest opstår under beklædte dele af kroppen, hvor der er fugtigt, borer væggelusen som oftest sin snabel ind i utildækkede hudpartier, såsom ansigt, hænder, arme fødder – alt som stikker uden for din dyne.

Ofte opdager man ikke biddet fra væggelus, da de suger blod, mens man sover. Hvis man har mistanke om at være blevet bidt, er det en god ide at kigge efter symptomer på væggelus-bid.

Symptomer på væggelus-bid kan være:

• Udslæt: Det er meget individuelt, hvordan den enkelte reagerer på et bid fra en væggelus – symptomerne kan variere fra ikke at være synlige til små makulære pletter, fremtrædende hævelser og dannelse af blærer sammen med voldsom kløe, som kan varer i flere dage. I nogle tilfælde ses symptomerne først efter nogle dage. Reaktionerne bliver ofte mere “livlige” (udtalte eller mærkbare) efter mange bid. Dette skyldes sensiblisering (øget følsomhed) overfor proteiner i væggelusenes spyt. Hudreaktionen opstår normalt i det område, hvor man er blevet bidt. Adskillige bid kan medføre rødt, hævet udslæt eller muligvis nældefeber.

• Psykologiske problemer: Alvorlige angreb fra væggelus og gentagne bid kan føre til angst, stress og evt. også søvnløshed. I sjældne tilfælde er det også muligt at udvikle Ekboms syndrom, som er en paranoid sindslidelse med forestillinger om infektion/invasion af parasitter i huden.

• Allergiske symptomer: Bid fra væggelus kan muligvis også udløse et et astma-angreb via påvirkninger fra luftbårne allergener. Dog er evidensen på dette område yderst sparsom.

Symptomerne på væggelus-bid desuden kan let forveksles med fnat, allergiske reaktioner, myggestik, skoldkopper og andre bakterielle hudinfektioner.

En gennemtrængende sød lugt indendørs kan i øvrigt være tegn på, at der er mange væggelus i hjemmet.

Diagnosticering af bid fra væggelus baserer en sammenkædning af tilstedeværelsen af væggelus samt symptomerne på bid.

Dette forudsætter en søgen og identificering af væggelusen i det område, hvor du sover, da symptomerne ikke er tilstrækkeligt specifikke.

Som beskrevet i afsnittet Symptomer forbundet med bid fra væggelus kan væggelus-bid manifestere sig i form af blærer. Behandlingen består af to dele:

• Behandling af symptomerne – medicinsk behandling
• Den forebyggende behandling – bekæmpelse af væggelus

Behandling er forebyggende, idet den tager udgangspunkt i at forhindre patienten i at blive bidt igen, samtidig med at symptomerne behandles medicinsk vha. antihistaminer og kortikosteroider. Det skal dog påpeges, at der ikke foreligger noget videnskabelig belæg for, at disse medikamenter har den påtænkte effekt, da symptomerne normalt forsvinder uden behandling efter 1-2 uger.

Det kan være svært at undgå gentagne bid, eftersom det normalt kræver komplet udryddelse af væggelusene i hjemmet. Bekæmpelse af væggelus indebærer anvendelse af en kombination af pesticider og alternative former for skadedyrsbekæmpelse. De bliver mere og mere resistente over for pesticider. Desuden er pesticider ikke sunde for mennesket.

Støvsugning af væggelus kan derimod anbefales – husk at støvsuge uden mundstykke. Tøj og sengetøj kan vaskes ved temperaturer på over 50 ºC eller under -18 ºC. Det er næsten umuligt at udrydde væggelus på egen hånd. Det er anbefales derfor at opsøge en professionel skadedyrsbekæmper, hvis problemet fortsætter.

Relevante artikler: fladlus, loppebid