Forstørret lever

Her ses en CT-scanning af en forstørret lever

(klik på billedet for større version)

Der henvises til artiklen skrumpelever – symptomer for supplerende information.

Hvad er en forstørret lever?

En forstørret lever kaldes også leverforstørrelse eller hepatomegali på fagsprog og er en tilstand der opstår, når leveren tiltager i størrelse. En normal, sund lever hos et voksent menneske er ca. 20-25 lang og 10-18 cm i diameter.

At have en forstørret lever er ikke en sygdom i sig selv; det er nærmere et symptom på et underliggende helbredsmæssigt problem såsom en leversygdom, en kræftsygdom eller hjertesvigt.

I nogle tilfælde optræder en forstørret lever sammen med en forstørret milt; dette kaldes hepatosplenomegali på fagsprog.

Behandling af en forstørret lever inkluderer identificering af de underliggende årsager samt behandling af disse.

Symptomer på en forstørret lever

En forstørret lever medfører ikke nødvendigvis nogle symptomer, hvilket betyder, at man i mange tilfælde ikke selv opdager forstørrelsen.

Hvis en forstørret lever derimod skyldes en leversygdom, kan følgende symptomer vise sig:

• Abdominale smerter (smerter i maveregionen eller andre steder i bughulen)
• Træthed
• Gulfarvning af huden samt det hvide i øjnene (gulsot)

Man bør opsøge læge, hvis man oplever nogle af ovenstående symptomer.

Årsager til forstørrelse af leveren

Eftersom leveren er involveret i mange funktioner i kroppen, findes der mange forskellige sygdomme og tilstande, der kan resultere i en forstørret lever – såsom:

Leversygdomme

• Cirrose (læs mere herom i artiklen skrumpelever)
• Primær biliær cirrose (en autoimmun sygdom hvor galdegangene inflammeres)
• Steatohepatitis (alkoholisk steatohepatitis – leversygdom med fedtophobning i leveren)
• Nonalkoholisk steatohepatitis (opstår typisk hos overvægtige mennesker)
• Wilsons sygdom (arvelig sygdom der medfører kobberophobning i leveren)
• Levercyster (væksefyldte cyster i leveren)
• Leversvulster (uden relation til kræft)

Infektionssygdomme

• Malaria (febersygdom med influenza-lignende symptomer)
• Virus-hepatitis (smitsom leverbetændelse – sygdom hvor levercellerne beskadiges)
• Smitsom-mononukleose (kyssesyge)
• Hydatidose (Echinococcer – en art af bændelorm)
• Leptospirose (infektion med spirokæter)
• Aktinomykose (infektion med bakterien Actinomyces israelii)

Kræftsygdomme

• Kræft der opstår et andet sted i kroppen og breder sig til leveren (metastaser)
• Leverkræft (kræft der opstår i leveren – kaldes også hepatocellulært carcinom)
• Neuroblastom (en form for svulst der især opstår i hjernen hos børn)
• Leukæmi (blodkræft – sygdomme hvor knoglemarvens celledannelse ændres)
• Lymfeknudekræft (læs mere om lymfekræft her)

Problemer med hjertet eller blodkarrene

• Budd-Chiari syndrom (blokering af blodårerne der løber fra leveren [sørger for afløb herfra])
• Hjertesvigt (hjerteinsufficiens – når hjertet ikke er i stand til at pumpe tilstrækkeligt blod ud i kroppen)
• Pericarditis (hjertesækbetændelse /betændelse i hjertesækkens hinder)
• Problemer med tricuspidalklapperne (hvis bestemte hjerteklapper ikke lukker korrekt)

Metaboliske sygdomme

• Amyloidosis (aflejring af proteinlignende substanser i vævene – inkl. leveren)
• Gauchers sygdom (en sygdom der medfører fedtophobning i leveren)
• Niemann-Pick sygdom (en gruppe arvelige metaboliske sygdomme)
• Von Gierkes sygdom/Glykogen storage sygdom type 1 (ophobning af glycogen og fedt i leveren)
• (Nonalkoholisk- og alkoholisk steatohepatitis falder også under denne kategori)

Medfødte sygdomme

• Hæmolytisk anæmi (blodmangel der skyldes manglende nedbrydelse af de røde blodlegemer)
• Polycystisk leversygdom (sygdom hvor der opstår flere godartede cyster på leveren)
• Zellwegers syndrom (en sygdom hvor der mangler såkaldte peroxisomer i cellerne)

Øvrige sygdomme og tilstande

• Hæmolytisk-uræmisk syndrom (gasser-syndrom – indebærer bl.a. trombocytopeni og akut nyresvigt)
• Myelomatose (en blodsygdom der medfører celleforandringer)
• Sarkoidose (medfører såkaldte granulomer på forskellige organer i kroppen)
• Reyes syndrom (en tilstand man mener opstår når børn behandles med acetylsalisylsyre)
• Hæmangioma (godartet svulst der vokser fra et blodkar)
• Hunter syndrom (mucopolysaccharidose type 2 – en stofskiftesygdom der rammer primært drenge)
• Skleroserende cholangitis (skleroserende kolangit – en inflammatorisk sygdom der rammer galdegangene)
• Forskellige typer forgiftninger

Risikofaktorer

Leversygdomme er den primære årsag til forstørrelse af leveren. Der findes imidlertid en række faktorer, der kan øge risikoen for, at man får en forstørret lever eller andre problemer med leveren – såsom:

• Alkoholmisbrug eller et stort alkoholindtag – da leverens funktion er at nedbryde blandt andet alkohol, er det ofte leveren, der rammest hårdest, hvis man har et overdrevet alkoholforbrug. Følg i stedet Sundhedsstyrelsens anbefalinger
• Misbrug eller overforbrug af håndkøbsmedicin (kun visse typer) – leveren sørger ligeledes for at nedbryge medicin hvorfor også brug af medicin eller eks. pillemisbrug kan tage hårdt på leveren
• Nogle typer naturmedicin og urtepræperater (f.eks. sølvlys og mistelten)
• Nogle infektioner (f.eks. malaria)
• Virus-hepatitis (A, B og C)

Diagnosticering og behandling af en forstørret lever

Diagnose

Som udgangspunkt er første undersøgelse for forstørret lever altid en fysisk undersøgelse, hvor lægen bl.a. vil mærke efter på abdomen (maveregionen).

Hernæst kan følgende undersøgelser anvendes:

• Blodprøver
• Billedundersøgelser (CT-scanninger/ultralydsscanninger)
• Vævsprøve fra leveren (biopsi)

Blodprøver er praktisk talt standard ved diagnosticering af leversygdomme og anvendes bl.a. til at skaffe informationer om patientens metabolisme generelt.

Behandling

Behandling af en forstørret lever afhænger af årsagen:

• Hvis f.eks. årsagen er leversvulster, kan disse muligvis fjernes kirurgisk eller man kan (i sjældne tilfælde) foretage en levertransplantation
• Hvis årsagen er skrumpelever, vil behandlingen bestå i ophør af alkoholindtag.
• Osv.